Annonce
Faaborg-Midtfyn

"Messias": Oratoriet kan opleves i Faaborg med kor fra Vester Skerninge og Den jyske Sinfonietta.

Det kendte jule-oratorie "Messias" opføres her i Helligåndskirken søndag 15. december. Arkivfoto
Händels "Messias" er det største hit blandt julens oratorier. Værket har siden 1742 gået sin sejrsgang i store dele af verden som et af julens populæreste.

Faaborg: Oratoriet "Messias" af George Friedrich Händel opføres i Faaborg Kirke, der også hedder Helligaandskirken, søndag 15. december kl. 15.

Medvirkende bliver Vester Skerninge Sangkor og Den jyske Sinfonietta med solisterne Sofie Ljungdahl, sopran, Jette Gundestrup, alt, Per Mikael Strømberg, tenor, og Bo Hemmingsen, bas, samt Jakob Hedegaard som dirigent.

Händels "Messias" er det største hit blandt julens oratorier. Værket har siden sin første opførelse i Dublin i 1742 gået sin sejrsgang i store dele af verden som et af julens populæreste oratorier.

Vester Skerninge Sangkor er kendt for sin opførelse af større klassiske værker med professionelle musikere og solister og har allieret sig med et af landets mest rutinerede oratorie-orkester: Den Jyske Sinfonietta.

Korets leder, Jakob Hedegaard, har valgt at gå mod tidens trend ved at præsentere "Messias" i uforkortet form.

I handlingen er man i år 1741 og nærmere betegnet 21. august. Da modtager Georg Friedrich Händel et brev fra sin musik-interesserede ven Charles Jennens med librettoen til et nyt oratorium ved navn "The Messiah".

Händel er træt og modvillig efter i en årrække at have fejret store succeser som operakomponist og teaterdirektør, men nu var skuden vendt.

Händel havde på det seneste været så syg, at han troede, han skulle dø, og oven i en efterfølgende lammelse og synsforstyrrelse og nedtrykthed havde han store pengesorger.

Alligevel åbnede han lidt modvilligt sin vens brev og læste, og med ét sker der en forandring i ham.

Händel hører musikken for sig, begejstres, glemmer modløsheden, sygdom og pengesorger og griber pennen. I en sand og utilnærmelig arbejdsrus skriver han, fra hanen står op, til solen går ned, under sig næsten ingen søvn og kan efter tre uger 12. september 1741 skrive den sidste node i Amenkoret og slutte med "Fine dell Oratorio".

Totalt udmattet, men lykkelig falder han om på sengen og sover uafbrudt i 20 timer, for til sin tjeners og læges store overraskelse at vågne op frisk og udhvilet.

Annonce

Billetter

Billetter på nembillet.dk eller ved døren.

Voksne 130 kroner, unge under 18 år og studerende 65 kroner.

Dørene åbnes en halv time før koncerten.

Udelukkende unummererede pladser.

I billetten er en vand i pausen inkluderet.

Faaborg Kirke/Helligaandskirken ligger på Kirkestræde 11 i Faaborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce