Annonce
Erhverv

Merrild: Et år med op- og nedture for landbruget

Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer. Pr-foto

Årsskifter kalder altid på refleksion og status, og mens 2018 var et ekstremt hårdt år for mange landmænd, så blev 2019 på mange måder langt mere positivt.

De fleste fik bjærget kornhøsten, inden den voldsomme regn i efteråret satte ind, og det skete med pæne udbytter. Til gengæld har nedbørsmængderne i efteråret gjort det til en kamp at få kartofler, majs og roer i hus, og nedbøren har desværre også betydet, at mange marker, der er sået i efteråret, ikke kommer til at bære en god høst til sommer.

2019 bød også på en meget positiv udvikling i priserne på grisekød. Det har givet mange landmænd mulighed for at slippe af med dyr gæld, konsolidere forretningen og få foretaget nogle af de nødvendige investeringer, som måske har ligget og ventet på at kunne blive finansieret.

Desværre kommer de gode priser på en trist baggrund. Mange lande verden over slås med den meget alvorlige sygdom, afrikansk svinepest, og den er også rykket faretruende tæt på den polsk-tyske grænse. Vi skal bruge alle midler for at holde sygdommen væk fra Danmark, og derfor er det også positivt, at vildsvinehegnet ved grænsen nu er færdigt. Det er et vigtigt led i kampen. Et nødvendigt onde, om man vil.

2019 var også et år, hvor de danske landmænd bød markant ind på forskellige frivillige indsatser for at mindske udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Mange tog initiativ til at få etableret et minivådområde på deres jord, og de frivillige efterafgrøder, der sås efter høst for at opsamle kvælstof, blev også fuldt tegnet af landmænd landet over.

Derfor blev vi meget skuffede over, at regeringen sammen med sine støttepartier fremrykkede den nye målrettede regulering, som først skulle være trådt i kraft til næste år. Det er en fremrykning, som der ikke er fagligt belæg for, og som er til gene og omkostninger for mange landmænd.

Jeg har med glæde bemærket, at regeringen flere gange har udtalt, at man satser på brede løsninger på miljøområdet. Vi spiller gerne med og tager ansvar, for eksempel omkring den næste generation af planer for vandmiljøet. De tidligere vandplaner har været præget af et væld af faglige problemer, som også et internationalt panel af eksperter har bekræftet.

Landbruget skal selvfølgelig reguleres på linje med alle andre erhverv, men det må være i alles interesse, at det ikke sker på basis af modeller, som er fulde af fejl, og at man inddrager alle de faktorer, som påvirker vandmiljøet, ikke bare dem, der kan henføres til landbruget.

Ingen status over 2019 uden at tale klima. Vi fremlagde vores vision for en klimaneutral fødevareproduktion i 2050, og et konkret forslag sammen med Danmarks Naturfredningsforening om at tage 100.000 hektar dårlig jord ud af drift eller drive dem mere ekstensivt.

Vi glæder os over, at der på finansloven er afsat 200 mio. kr. om året i de næste 10 år til at begynde på indsatsen med udtagning, og at 1,5 milliarder kroner er sat af til forskning i grøn omstilling, blandt andet i landbruget.

Vi har med tilfredshed konstateret, at når regeringen taler om klimaindsats, bliver det gang på gang understreget, at det skal ske uden tab af konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse.

Det bliver en af vores store opgaver at holde regeringen fast på det.

Jeg glæder mig til et 2020, hvor vi i fællesskab kan opnå mange af de resultater, der står på samfundets ønskeseddel. Vi er klar til at levere.

Annonce
Det er positivt, at vildsvinehegnet ved grænsen nu er færdigt. Det er et vigtigt led i kampen mod afrikansk svinepest. Et nødvendigt onde, om man vil, mener Martin Merrild, formand for Landbrug&Fødevarer. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce