Annonce
Erhverv

Merrild: Er vi på vej mod et landbrug drevet af udenlandske selskaber?

Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer. Pr-foto

Vil danske børn også i fremtiden synge om ”Jens Hansens bondegård”?

I medierne kan man jo fra tid til anden læse historier om, at kapitalfonde har forelsket sig i dansk landbrugsjord, og der spekuleres i, at vi er på vej mod en helt ny struktur, hvor store udenlandske selskaber tager over.

Men er det overhovedet et realistisk scenarie? Kommer vi virkelig til at se, at den struktur med selveje, som vi har haft siden landboreformerne i 1700-tallet forsvinder til fordel for udenlandsk ejede kæmpelandbrug?

Spørger man de danske landmænd, så er det i hvert fald ikke et ønskeligt scenarie. SEGES spurgte for fem år siden mere end 3.000 landmænd om, hvilken ejerform de foretrækker. Svaret var meget entydigt, da 94 procent foretrak det klassiske selveje. Skulle der slækkes på det, så foretrak de fleste kompagniskaber med andre landmænd. Meget få ønskede at have fremmed kapital i virksomheden.

Der er slet ingen tvivl om, at det også i de kommende årtier vil være et stort ønske at være herre i eget hus. Det er simpelthen gennem århundreder blevet en del af danske landmænds DNA. Men for fortsat at være konkurrencedygtige, så har vi også behov for at være fordomsfri i forhold til nye strukturer. Det kan være at drive landbrug i fællesskaber, at en ældre landmænd lader penge stå i ejendommen, eller at man entrerer med en ekstern partner.

Jeg tror dog ikke, at vi vil se en mærkbar ændring af ejerforholdene i dansk landbrug. En investering i dansk landbrugsjord vil sjældent kunne levere det afkast, som fx en pensionskasse efterspørger. Anderledes ligger det for landmænd og landmandsfamilier, der er parate til at arbejde ekstra hårdt og nøjes med en mindre forrentning af deres kapital, simpelthen for privilegiet at få lov at være landmænd. Derfor er selveje i landbruget en fremragende investering for samfundet, hvor nogle mennesker yder en kæmpe indsats for en relativ lille betaling.

USA har meget liberal jordlovgivning, men alligevel er 97 procent af landbrugsjorden familieejet. Sådan tror jeg også, det vil fortsætte i Danmark – og jeg tror også, at de fleste danskere faktisk ønsker, at det er selvstændige danske landmandsfamilier, der producerer vores fødevarer.

Betingelsen for at vi kan holde godt fast i selvejet er selvfølgelig, at der er mulighed for at overdrage en landbrugsbedrift til næste generationer af landmænd. Vi står i disse år med en kæmpeudfordring med generationsskifter. Unge dygtige landmænd med gå-på-mod, en god forretningsplan og en solid opsparing har uhyggeligt svært ved at komme i gang. De kan simpelthen ikke finansiere handelen. Og mange af de ældre landmænd må fortsætte længe efter, at dåbsattest og helbred måske egentlig fortæller dem, at det er på tide at gå på pension.

I skrivende stund forhandles der om finansloven, og der er lagt op til forringelser i form af højere bo- og gaveafgift. Samtidig er det fortsat usikkert, om beskatningen af sælgerpantebreve ændres, så det bliver mere sikkert for landmænd der sælger en bedrift, at hjælpe den nye ejer med finansieringen. Skal vi også fremover have en levedygtig selvejer-model i dansk landbrug, så skal der være ordentlige betingelser for generationsskifterne.

Ellers vil det kunne bane vejen for nye ejerformer med udenlandsk kapital, og så vil vi måske ikke længere have ”Jens Hansens bondegård”, men ”Joe Hansons Farming Capital Inc”.

Annonce
Skal dansk landbrug forsat stå stærkt, er det nødvendigt at se fordomsfrit på nye ejerstrukturer. Det kan være at drive landbrug i fællesskaber, at en ældre landmænd lader penge stå i ejendommen, eller at man entrerer med en ekstern partner, mener Martin Merrild, formand for Landbrug&Fødevarer. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: En god idé til gavn for hele Ærø blev trukket ned i et intrigant hængedynd

Læserbrev: Midt i en tilsyneladende uendelig debat om omgangstonen i avisdebatten og føljetonen om det ikke eksisterende samarbejdsklima i kommunalbestyrelsen - kom et lyspunkt. Borgmester Ole Wej luftede sammen med turist- og erhvervsforeningen en idé i avisen om at lade emissionsfri færgetransport omfatte af landevejsprincippet hele året. En idé, som er perfekt timet i forhold til den aktuelle nationale debat om klimahandlingsplaner, kommunal udligning (ligestilling), og som vandt genhør på Christiansborg. Tak for det, Ole! Avisens tryksværte var knapt tør, før Ærø Plus lod de fem kriterier for listens beslutninger og den samarbejdsvilje, som de har stået for, sejle af øen i iveren efter at "sælge billetter" til det kommunalvalg, som ligger næsten to år ud i fremtiden. "Er den demokratiske proces sat ud af spillet?" spurgte Carl Jørgen Heide og Inga Blom Thomas her i avisen 28. januar. Ja, den demokratiske proces i Ærøs kommunalbestyrelse er sat ud af spil så længe, at kommunalbestyrelsens medlemmer åbenlyst fører valgkamp i avisen i stedet for at sætte sig rundt om et bord på rådhuset og få renset luften. Med debatindlægget blev en god idé til gavn for hele Ærø trukket ned i det intrigante hængedynd som aktuelt handlingslammer kommunalbestyrelsen. Ingen tak for det. Midt i en valgperiode, som nu, bør vælgerne kunne forvente, at de folkevalgte forvalter deres mandat til gavn for samfundet (øen/kommunen) og venter med at føre valgkamp, til det er valgår (2021). Såfremt der fordres en uddannet konfliktmægler til at få gang i kommunalbestyrelsens samarbejde, står jeg til rådighed, også gerne med at anvise en uvildig mægler. Men noget bør forandres, vælgerne fortjener en kommunalbestyrelse, der samarbejder.

Erhverv

Guldæggets rejse

Nordfyn For abonnenter

Lars og Mette har solgt deres to campingpladser på Nordfyn: - Det er sgu lidt som at sælge en baby

Annonce