Annonce
Kerteminde

Meretes afrikanske eventyr er sat på pause: Efter mere end 20 år var Zimbabwes korruption og diktatur blevet for voldsomt

Merete, Elena, Robin og Sofia Horn-Reeckmann har forladt det usikre liv i Zimbabwe til fordel for en tryg hverdag i Kerteminde. Leif Reeckmann er hjemme på besøg, men driver fortsat sit mejeri i Zimbabwe. De har ladet julepynten hænge ved hoveddøren i ren begejstring over en dansk jul med gran og kulde, som børnene oplever for første gang. Foto: Helle Nordström
Merete Horn-Reeckmann gennemlevede Zimbabwes HIV-epidemi, Mugabes blodige jordreform og et par år med en inflation på 100% et par gange om om dagen. Men den nye præsidents diktatur i ly af corona blev for meget.

Kerteminde: - Zimbabwe har været et langt og spændende forløb, men nu er det blevet for meget med korruption og inflation og senest noget der ligner diktatur ad bagdøren i ly af coronaen, fortæller Merete Horn-Reeckmann, der denne sommer vendte hjem til Kerteminde efter mere end 20 års eventyr i den afrikanske stat Zimbabwe.

- Vi lovede hinanden, at vores afrikanske eventyr aldrig måtte gå ud over børnene, og nu var det tiden at tage børnene med til Danmark. Skolerne er lukkede i Zimbabwe, og det menneskelige frirum er strammet meget mere, end coronaen retfærdiggør, og samtidig er korruptionen løbet løbsk.

Hun er flyttet hjem til Kerteminde med de tre døtre Robin, Sofia og Elena, medens ægtefællen Leif fortsat bor i Zimbabwe for at drive familiens mejeri. Et mejeri, hvor de producerer god dansk Danbo-ost.

- Vi besøger hinanden, så meget vi kan. Hvor længe det skal vare, har vi ikke besluttet endnu. Situationen i Afrika ændrer sig hele tiden, så vi tager et skridt ad gangen.

Merete Horn-Reeckmann glæder sig over, at hun fandt et hus i "det gamle Kerteminde", når hun nu skulle vende hjem igen efter mange år i Afrika. Foto: Helle Nordström

Merete og pigerne er flyttet ind i en villa på Feden: - Når man skal tilbage til rødderne, skal det ikke være til noget nyt, så skal det være sådan et dejligt gammelt hus, griner hun.

Annonce

Trommerne snakkede truende om aftenen

Merete Horn-Reeckmann tilbragte sin barndom og ungdom på Hindsholm.

Som ganske ung tog hun efter gymnasiet til Australien for at tage en landbrugsuddannelse, og det blev startskuddet til det afrikanske eventyr.

- I Australien fik jeg nogle venner, der kom fra Zimbabwe. Så efter at jeg havde været i England for at uddanne mig som jordemoder, tog jeg til Zimbabwe for at besøge dem. Jeg rejste lidt rundt og arbejdede som jordemoder, inden jeg tog til Danmark til et job på OUH, fortæller hun.

Men Zimbabwe var gået hende i blodet, så hurtigt tog hun orlov og tog til Zimbabwe igen, og denne gang slog hun sig ned. Hun giftede sig med en tobaksavler og boede på en gård, indtil den berygtede jordreform i 1998, hvor daværende præsident Mugabe tog jorden fra en hel del hvide farmere. Heriblandt også Merete og hendes mand.

- En dag kom de og sagde: I har 48 timer til at pakke det, I vil have med. Så vi kørte traktoren med lad op til gården og læssede den med møbler og tøj og bøger, mindes hun.

- Op til de kom og advarede os, vidste vi godt, at noget var under opsejling. Om aftenen kunne vi høre trommerne snakke truende, og der kom folk i mørket og ruskede i vores hegn. Da blev vi bange for, hvad det kunne udvikle sig til, men det blev heldigvis ikke blodigt for os.

Annonce

Ortodoks dansk

Merete blev nogle år senere skilt fra sin daværende mand og mødte derefter Leif.

- Jeg havde opgivet at være jordemoder, fordi HIV-epidemien var så voldsom, at jeg synes, det blev for farligt. 60 procent af de fødende kvinder var smittede. I stedet fik jeg job på den norske ambassade og kom derigennem ind i det nordiske miljø. Under en julefrokost på den danske ambassade traf jeg Leif, mindes hun.

- Og når jeg siger julefrokost, så var det med alt, hvad der hører sig til. Man bliver lidt ortodoks dansk af at være i udlandet. Og da ambassaden lukkede, var det Leif og mig, der som "gamle danskere" opretholdt traditionen med julefrokost med sild og rugbrød og remoulade og det hele. Så havde alle pligt til at tage noget til julefrokosten med, når de i de sidste måneder op til december var på besøg i Danmark.

Annonce

Pengesedler i trillebøre

Merete Horn-Reeckmann fortæller, at den eneste gang, hun har følt sig rigtig utryg i Zimbabwe, var i 2006-08, hvor inflationen for alvor galoperede.


Det hele røg hurtigt over på naturalieøkonomi, og i den perioden blev det meget tydeligt, hvor lidt et menneskeliv var værd. Dengang gav vi os selv seks måneder, og så ville vi tage hjem, hvis det ikke blev bedre.

Merete Horn-Reeckmann


- Der var en inflation på 100% flere gange om dagen. Der var en pris på brød, når butikkerne åbnede om om morgenen, og så var den steget til det dobbelte, når de åbnede igen efter middagspausen. Det var sådan, at folk kom med trillebøre fyldt med pengesedler i store plasticindpakkede bundter direkte fra banken for at købe lidt mad, beretter hun.

- Det hele røg hurtigt over på naturalieøkonomi og politisk utabilitet. I den perioden blev det meget tydeligt, hvor lidt et menneskeliv var værd. Dengang gav vi os selv seks måneder, og så ville vi tage hjem, hvis det ikke blev bedre. Men vi lærte at balancere os igennem.

Annonce

En dansk jul

Nu er Zimbabwe i en situation, hvor hun og familien ikke længere kan balancere sig igennem.

- Hovedparten af de veluddannede har forladt landet, og de unge er vokset op i et korrupt samfund, hvor uddannelsessystemet er faldet fra hinanden. Det er ikke det, mine børn skal vokse op med. Så er det jo fantastisk at vi er så heldige, at vi kan tage hjem til Kerteminde og til det danske retssystem. Nu går pigerne på internationale skoler, indtil deres dansk er blevet så godt, at de kan gå i almindelige skoler, fortæller Merete Horn-Reeckmann.

- Og vi har alle sammen nydt at holde en vaskeægte dansk jul efter mange år med juletræ i skyggen ved swimmingpoolen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat For abonnenter

Superman, Døgnbrænderen og andre lokale kendisser vil ind i politik - kan de holde gejsten?

Annonce