Annonce
Nordfyn

Kun få rammes af p-bøder på Nordfyn: Mere sandsynligt at vinde en moderat præmie i Lotto

I skikkelse af én parkeringsvagt udøver Nordfyns Kommune parkeringskontrol cirka 20 timer om måneden. Arkivfoto.
Det er næsten mere sandsynligt at vinde en moderat præmie i Lotto end at få en parkeringsbøde på Nordfyn. Siden, at kommunen overtog kontrollen i 2017, er der udskrevet godt 150 bøder.

Nordfyn: Mens mange bilister i storbyerne gør sig nøje umage med at undgå parkeringsbøder, kan man indtage en lidt mere afslappet attitude, når man parkerer bilen på Nordfyn.

Her virker det til, bedømt ud fra antallet af udskrevne bøder, næsten at være mere sandsynligt at vinde en moderat præmie i Lotto end at få en parkeringsbøde.

Siden at kommunen i 2017 overtog kontrollen fra Fyns Politi er der samlet kun udskrevet 159 parkeringsbøder. 48 det første år, 79 i 2018 og i år indtil videre 32.

Ofte hedder det sig, at indkrævning af parkeringsbøder er at betragte som en pengemaskine. Det kan ikke siges at være tilfældet på Nordfyn. Den tidligere regering besluttede, at 70 procent af afgifterne skal sendes videre til staten. Dertil skal lægges kommunal administration og arbejdstiden, som parkeringsvagten bruger.

Prisen for en parkeringsbøde er 510 kroner. Med 79 bøder sidste år indbragte det 39.500 kroner. Noget mindre end modellen med egen kontrol fra kommunens side koster. Den udgift anslås at løbe op i cirka 117.500 kroner om året.

- Samlet set er det en udgift for os at opkræve parkeringsafgifter, fortæller Louise Rasmussen, chef for drift i Nordfyns Kommune.

Der er ingen parkeringsvagter på fuldtid. Den ene, som der er, er ansat i Vej og Park og bruger i runde tal 20 timer om måneden på at afsøge terrænet for ulovligt parkerede biler. Formålet er ikke at udskrive bøder, men at foretage en præventiv og regulerende indsats i de større nordfynske byer. Hvilket typisk vil sige Bogense og Otterup.

Nogle gange er der tale om tilfældige kontroller. Andre gange går han i aktion som reaktion på konkrete henvendelser. Et hovedfokus er at sørge for, at parkeringspladserne tæt på forretningslivet i de større byer ikke er permanent optaget af eksempelvis borgere, der bor tæt på. Eller af folk, der arbejder i området.

Annonce

Samlet set er det en udgift for os at opkræve parkeringsafgifter.

Louise Rasmussen, chef for drift i Nordfyns Kommune.

Et lille problem

De steder, hvor der er restriktioner på at parkere, er der forskellige tidsgrænser.

- Det har folk i måske 90 procent af tilfældene ikke noget problem med at overholde. Er der problemer, er det virkelig meget små problemer, lyder vurderingen fra Louise Rasmussen.

Er der så overhovedet grund til en parkeringsvagt? Til det er svaret, at visse bilister måske ville være knap så opmærksomme på at overholde reglerne, hvis de vidste, at de uden risiko kunne parkere, som de måtte ønske. Ved at parkeringsvagten af og til viser sig og kontrollerer situationen, er Louise Rasmussens erfaring, at det bidrager til, at bilisterne tager reglerne om parkering mere alvorligt.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce