Annonce
Odense

Mere politi i Mosen

Fyns Politi reagerer på uroen i Vollsmose og sender flere betjente til bydelen

Vollsmose: Fyns Politi øger nu indsatsen og tilstedeværelsen i Vollsmose-området efter den seneste tids uroligheder.

Chefpolitiinspektør John Jacobsen oplyser, at der allerede fra onsdag har været flere folk omkring Bøgetorvet og Bøgeparken i aften- og nattetimerne.

- Vi har nu opnormeret bemandingen i Vollsmose. Det skal ses som et supplement til den dialogbaserede indsats, som vi har kørt derude i lang tid, siger John Jacobsen.

Annonce

Målrettet uromagerne

- Vores indsats er direkte målrettet dem, der laver ballade derude lige nu, og ikke alle de almindelige mennesker, som også bor der, understreger han.

John Jacobsen vil ikke afsløre, hvor mange ekstra betjente, der er sat af til den øgede indsats i Vollsmose.

- Den slags oplyser vi aldrig, siger han.

I forvejen er 16 mand plus enkelte elever tilknyttet nærpolitiet i Vollsmose.

Med politiets seneste skridt kommer der altså flere betjente til bydelen, også i aften- og nattetimerne.

Men om det er to, fire eller seks mand ønsker John Jacobsen altså ikke at oplyse.

Han medgiver, at der siden begyndelsen af september har været en øget spænding i bydelen, især med afbrænding af biler og kasteskyts mod politiet i form af sten, flasker og en enkelt molotovcocktail.

Stormøde i dag

Mohamed Suleban, formanden for Somalisk Ungdom, som i torsdagsavisen efterlyste, at politiet igen skabte lov og orden i Vollsmose, er glad for den nye melding.

- Det lyder rigtigt godt, at politiet nu tager det alvorligt og vil til at være mere synligt i Vollsmose, siger han.

I dag er 48 nøglepersoner samlet til stormøde i Vollsmose Kulturhus for at komme med forslag til, hvad der kan gøres for at forbedre forholdene i Vollsmose.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce