Annonce
Danmark

Mere is og rosé: Hedebølge ændrer vores forbrugsadfærd

Juli har været mindre varm end sidste år, men nu er temperaturer over 30 grader på vej. Foto: Camilla Rønde/Ritzau Scanpix
Temperaturerne stiger til over 30 grader flere steder i landet i de kommende dage, og det kommer til at påvirke vores vaner, heriblandt vores indkøb. Hos både Coop og Salling Group er man forberedt på en stigende efterspørgsel på sommervarer.

Hedebølge: Varmen er på vej mod den højeste temperaturmåling i juli i de kommende dage, og det kommer til at påvirke vores indkøbsadfærd - ikke mindst hvad angår mad og drikke. Der bliver solgt langt flere varer til grillen, og vi skal have noget kold væske, når varmen maser sig på. Det forklarer Jens Juul Nielsen, informationsdirektør hos Coop.

- Vi har en forventning om specielt i slutningen af ugen, hvor det for alvor bliver varmt, at kunne sælge ekstra meget is, koldskål, rosévin, øl og vandog ting til grillen. Særligt med is og rosévin flerdobles salget, siger han.

Også hos Salling Group, som blandt andet består af Bilka, Netto og Føtex, er der foruden madvarer forventninger til større salg af blandt andet shorts og badetøj, badebassiner, vandlegetøj og havemøbler ifølge kommunikationskonsulent Mai Bakmand.

Det er ikke bare andre varer, vi køber, vi handler heller ikke de samme steder, som vi plejer, når det bliver ekstra varmt, forklarer Jens Juul Nielsen.

- Det er især i butikker, der ligger tæt på strandene, at salget stiger, for folk kører ikke ind til de større byer, og derfor vil der nok blive mere plads i de større butikker i de store byer og travlhed i vores mindre butikker ude på landet, siger han.

Annonce

Varsel fra DMI: Hedebølge i Danmark

DMI har de næste dage varslet temperaturer mellem 28 og 30 grader, og nogle steder op til 32 grader. Det er varme, som kommer fra det sydlige og østlige Europa, og som vil vare frem til weekenden, hvor temperaturerne bliver lavere.

DMI forventer, at hedebølgen kommer til at kunne mærkes mest i Syd-, Vest- og Midtjylland, på Fyn og i Nord- og Vestsjælland.

På både Bornholm, Falster og andre steder ved kysterne vil der ifølge DMI ikke komme lige så høje temperaturer som i resten af landet.

Betaler lidt ekstra

En hedebølge er ifølge DMI, når gennemsnittet af dagens højeste temperaturer er over 28 grader tre dage i træk, og prognoserne viser frem til lørdag også varme nætter, hvor det ikke bliver under 20 grader.

Ifølge Jens Juul Nielsen får varmen og feriestemningen os til at købe ekstra ind i butikkerne.

- Vi er tilbøjelige til at forkæle os selv lidt ekstra, når det bliver varmt, og vi kigger lidt mindre på pengepungen, siger han.

Sidste sommer var et rekordår på flere parametre. Danskerne oplevede lange perioder med varme temperaturer og kun få dage med regn. 2018 blev den mest tørkeramte periode i de seneste hundrede år og rekord i antal solskinstimer. I år har det været anderledes med mere normalt vejr ifølge DMI, som under en midtvejsstatus i juli kunne sammenligne denne sommer med sommeren i 2017, som var både koldere og vådere.

- Sidste år startede den varme periode med hedebølge en del tidligere, så vores salg af sommervarer kommer til at toppe lidt senere på sæsonen i år, siger Mai Bakmand fra Salling Group.

Sommersalget med nydelsesvarer har ifølge Coop også været mindre i år sammenlignet med sommeren i 2018.

- Det har ikke været samme supersommer som sidste år, så vi vil glæde os til varmen i de kommende dage, siger Jens Juul Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce