Annonce
forside

Mentor for syrisk flygtning: Ærø har været en god base for Walid

Walid Dabaghie sammen med sin mentor, Christel Munk Pedersen. Foto: Screenshot fra video fra 3P Mentornetværk

Den syriske flygtning Walid Dabaghie boede to år på Ærø, som ifølge hans mentor har givet ham nogle unikke muligheder. Nu læser han HF og begynder efter planen på universitet til sommer.

Ærø/Odense: Walid Dabaghie er flygtning fra Syrien og boede i to år på Ærø fra 2015 til 2017. Og selv om han følte, at Ærø var et lille sted og gerne ville videre, har Ærø været en god og tryg base for ham. Det mener Christel Munk Pedersen, salgsdirektør i SBS Friction A/S, som har været mentor for Walid Dabaghie gennem 3P Mentornetværk.

- Han er blevet mødt rigitg godt i det her mindre samfund, som kan noget. Det var nært, og han følte sig tryg, siger hun og fremhæver blandt andet de lokale virksomheder såsom Carsten Hansen, Ærø Hushåndværk, som tog Walid i praktik i en periode.

- Der var mange, der tog godt imod ham. Jeg er ikke sikker på, at han havde fået det samme i Odense, hvor han ville have været en del af en mængde. Ærø har løftet Walid rigtig meget, men han skulle også væk, siger hun.

Også det hjalp Ærø med, fortæller Christen Munk Pedersen, for Walid havde en sagsbehandler, som var meget forstående og troede på ham. Hun hjalp ham med at blive indskrevet på en gymnasieuddannelse, så han kunne få SU i stedet for integrationsydelse, så han kunne blive selvforsørgende og dermed selv vælge, hvor han ville bo. Normalt er man ellers nødt til at bo tre år i den kommune, man bliver placeret i.

- Hun var også en god person for ham. Hun var hjælpsom og spurgte meget ind til, hvad hans behov var, fortæller Christel Munk Pedersen, hvis opgave ifølge hende selv har været at få Walid til at tro på sig selv.

Annonce
Walid Dabaghie var i 2015 i praktik som maler hos Carsten Hansen, som har Ærø Hushåndværk. Arkivfoto: Anders C. Østerby

Drømmer om at være en del af samfundet

Walid Dabaghie, som i dag bor på et kollegium i Odense, har gode minder fra sin tid på Ærø, hvor han især husker sine danske venner og sin kontaktperson.

- Der er en god stemning, alle er venlige og flinke og smiler. Ærø betyder meget for mig, jeg savner Ærø, siger han.

I øjeblikket læser 31-årige Walid Dabaghie en HF, som han skal afslutte til sommer. Han har netop søgt ind på universitetet og håber at kunne læse til statsautoriseret revisor i Kolding. Han har en bachelor fra Syrien, som han har fået merit for, og kan derfor begynde direkte på en kandidatuddannelse. Og han har en drøm for fremtiden:

- At være en del af det danske samfund og arbejde og have et godt liv som andre, som alle danskere. Det er mit drøm.

Ifølge Christel Munk Pedersen kan andre flygtninge lære meget af Walid Dabaghie.

- Man kan lære, at hvis man møder med vilje, hårdt arbejde og en drøm, kan man komme langt. For han havde en drøm, og han har knoklet for det. Og så skal man være villig til at lære dansk. Det er alfa omega. Og hans dansk er blevet rigtig godt, jeg er pænt imponeret over ham. Det er en af de gode historier.

I videoen nedenfor, som er produceret af 3P Mentornetværk, kan du høre Walid Dabaghie og Christel Munk Pedersen fortælle om deres mentorforløb.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

Radiostation deler gratis antenner ud

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce