Annonce
Danmark

Mens stifteren er for retten: Miljøvirksomheden Genan blomstrer efter krise

Poul Steen Rasmussen har været direktør i Genan siden 2015, og siden 2017 har virksomheden tjent penge. Her ses han på lageret med gummigranulat, der er klar til at blive solgt. Foto: Morten Dueholm

Med millionoverskud går det den rigtige vej for Genan, der ikke længere lader sig mærke af bedragerisagen mod stifteren, Bent A. Nielsen.

Annonce

Genbrug: Der er to fortællinger om Genan. Den ene handler om et selskab, der konstant forbindes med en kompliceret kriminalsag ved Retten i Viborg. Den anden handler om en virksomhed, der stort set ubemærket er ved at udvikle sig til en blomstrende miljøvirksomhed.

I store fabriksbygninger i udkanten af Viborg knuses der flere gamle dæk end nogensinde, og de ansatte har travlt med at gøre forretningen endnu større.

Derfor afviser direktøren Poul Steen Rasmussen da også at kommentere kriminalsagen, hvor Genan-stifteren Bent A. Nielsen står tiltalt for mandatsvig og bedrageri for en halv milliard kroner i årene frem mod 2014.

- Hvis du er kommet for at få et citat fra mig i den sammenhæng, så får du ikke noget. Jeg har ingen mening om sagen, siger Poul Steen Rasmussen til avisen Danmark.

Han kom til i 2015, da Genans ejer, pensionskassen PKA, havde valgt at overtage hele virksomheden. På det tidspunkt var Bent A. Nielsen for længst ude, og Poul Steen Rasmussen oplyser, at han aldrig har mødt stifteren.

Direktøren har siden fokuseret på at samle den slagne miljøvirksomhed op. Det sikreste tegn på, at den aktion synes at lykkes, kan man aflæse af Genans 2017-regnskab.

Efter en årrække med betydelige milliontab tjente Genan Holding A/S nu 50 millioner kroner på driften. Resultatet efter skat var på 17 millioner kroner.

Det lykkedes, efter at omsætningen var vokset med syv procent til 321 millioner kroner. Den voksende miljøbevidsthed i verden giver Genan-koncernen medvind, og regnskabet for 2018 vil vise yderligere fremgang, fortæller Poul Steen Rasmussen.

Forretningen går ud på at nedbryde bildæk på en måde, så gummi og stål kan genbruges i nye produkter.

Med fabrikken i Viborg, tre fabrikker i Tyskland og en meget stor fabrik i USA er Genan i dag verdens største aktør, der genvinder dæk.

Gummiet ender typisk som underlag på legepladser og sportsanlæg, som lyddæmpende materiale i asfalt eller som et komfortabelt leje i dyrestalde.

Mange steder i verden brændes eller deponeres brugte bildæk. Genan nedbryder dem, så de kan genbruges til andre formål. Foto: Morten Dueholm
Annonce

Teknologisk foran

Der er konkurrenter i markedet, men ifølge Poul Steen Rasmussen er Genan længst fremme teknologisk. Udfordringen er ikke at skille dækkene ad, men at sortere og findele materialet på en måde, så det kan bruges på flest mulige måder.

- Det kræver en meget stabil kvalitet. Da vores råvare er et affaldsprodukt, er vi meget afhængige af, at vi er dygtige til at bearbejde det, så det er så homogent som muligt. Der står Genan stærkt, fordi vi har noget produktionsudstyr, der er rigtigt godt, siger Poul Steen Rasmussen.

Der mangler langtfra brugte dæk. Genan er ganske vist den største aktør, men får kun fingre i to-tre procent af den samlede mængde dæk, der bliver tilovers på verdensplan hvert år.

I mange lande afbrænder man bildæk, mens man andre steder graver dem ned som deponi.

Den bedste løsning vil være, hvis den bearbejdede gummi kan genbruges til nye bildæk.

- Det er dér, det burde ende, men det er en forsvindende lille del af efterladte dæk, der bliver til nye dæk i dag. De store dækfabrikanter er meget konservative og påpasselige med, hvad de gør, siger Poul Steen Rasmussen.

I Viborg har Genan faktisk en afdeling, der er i stand til at finformale gummigranulat til et produkt, der kan indgå i nye dæk. Efterspørgslen er foreløbig begrænset, men hvis pres fra politikere eller forbrugere en dag tvinger de store dækmærker til at tænke bæredygtigt, åbner det for enorme muligheder for Genan.

Vi iklæder os sikkerhedssko og høreværn og går en tur ud i produktionen.

Råvaren er en skønsom blanding af slidte dæk, der breder sig ud over en enorm lagerhal. En automatisk kran griber fat i dækkene og sender dem ind i det langstrakte fabriksanlæg.

En automatisk kran forsyner produktionsanlægget med dæk, der kommer i alle mulige størrelser. Foto: Morten Dueholm
Annonce

Ens fabrikker

Vi kravler op ad en ståltrappe og ser en bunke med alt fra små bildæk til store traktordæk, der er på vej på transportbåndet. Med et slurp ender de nede i en kraftig kværn, der med sine knive findeler dækkene i småstumper.

Delene bevæger sig videre til den næste kværn, og sådan bliver det ved, indtil dækket er reduceret til små gummiperler.

Undervejs er stål og tekstil sorteret fra, så Genan ved nøjagtig, hvad man sælger: et gummigranulat i den størrelse, som kunden ønsker, og i en ensartet kvalitet.

- Vi har stadig kapacitet at tage af, men vi nærmer os toppen, siger Poul Steen Rasmussen, der alene på Viborg-fabrikken kan bearbejde 65.000-70.000 ton dæk om året. Det svarer til 26.000 dæk om dagen.

Produktionen styres fra et kontrolrum, hvor de ansatte overvåger maskinerne og hurtigt kan sende en smed af sted, hvis der meldes fejl på en kværn.

Fabrikkerne er som udgangspunkt ens, og fra Viborg kan man online gå ind og hjælpe kollegerne i Tyskland eller USA, hvis de støder på problemer.

De 230 ansatte i Genan er nogenlunde ligeligt fordelt mellem de fem fabrikker.

Poul Steen Rasmussen vil ikke sætte tal på, hvor stort Genan kan blive i de kommende år.

- Men helt grundlæggende skal vi forsøge at gøre Genan til en mere værdifuld virksomhed for ejerne, siger han med henvisning til pensionskassen PKA.

- Og den bedste måde at gøre dette på er at tjene penge, konstaterer han.

Dækkene kværnes af kraftige knive og findeles yderligere længere fremme i processen. Foto: Morten Dueholm
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce