Annonce
Faaborg-Midtfyn

Mens Faaborg-Midtfyn får flere skraldespande: Svenskerne sorterer affald i regnbuens farver

Sorteringsanlægget i Skien, Norge, blev opført i 2015. Her bliver affald fra 50.000 husstande sorteret i tre fraktioner. Pressefoto: Envac Optibag
Vores nabolande har gode erfaringer med at sortere affald i kulørte skraldeposer. Et svensk firma vil gerne ind på det danske marked som et alternativ til flere og flere skraldespande ved de enkelte husstande.

Sverige/Faaborg-Midtfyn: Restaffald i sorte poser, madaffald i grønne poser, glas og metal i blå poser, pap og papir i gule poser. Alt sammen smides i én og samme spand. Og tømmes af én skraldebil med ét kammer. Bagefter sorteres poserne efter farve - helt automatisk - på et anlæg.

Det er hovedpointen i den løsning, som det svenskejede firma Optibag har gode erfaringer med i store dele af Norden. Dog endnu ikke i Danmark.

Men kunne farvesortering være en mulighed i Faaborg-Midtfyn Kommune, som netop nu er undervejs med en ny affaldsordning? Det vil læseren Henning Nørgaard gerne vide, og derfor har han stillet spørgsmålet til avisen, som under titlen "Spørg Redaktionen" undersøger læserspørgsmål.

Annonce

Optibag

Optibag-systemet er ejet af den svenske koncern Envac, der i Danmark primært er kendt for underjordiske affaldssug-systemer i boligkvarterer i storbyer, lufthavne og på hospitaler.

Det største Optibag-anlæg ligger i Oslo og håndterer 180.000 tons affald fra knap 650.000 nordmænd om året. Her sorteres madaffald i grønne poser, plastik i blå poser og restaffald i andre poser. Men systemet kan relativt nemt skaleres op og ned, når det kommer til antal fraktioner.

Envac har over 20 Optibag-anlæg i Norge og Sverige og et enkelt i Frankrig. Envac kigger også mod Belgien, Schweiz og Canada - foruden Danmark, hvor særligt Aalborg og Nordsjælland er i kikkerten grundet det politiske klima.

Nemt at indføre

Det er den svenske koncern Envac, som ejer Optibag. Optibag har mere end 20 anlæg i Norge og Sverige og et enkelt anlæg i Frankrig.

I Danmark er Envac mest kendt for dets affaldssug-systemer i tætte boligkvarterer, men firmaet har skam også ambitioner om at bygge Optibag-anlæg på dansk grund. Det fortæller den danske Envac-direktør Thomas Rovsing.

Systemet er egentlig relativt nemt at indføre i en kommune, lyder det.

- Vi kan bruge de spande, som allerede er der, og de biler, som i forvejen kører rundt, siger Thomas Rovsing.

Det eneste, der egentlig skal til, er omdelte skraldeposer i regnbuens farver - og så et nyt sorteringsanlæg, der kan genkende posernes farver, så affaldet ryger de rigtige steder hen og kan blive genbrugt.

Det er anlægget, der er den største udgiftspost. For en kommune som Faaborg-Midtfyn med lidt over 50.000 indbyggere vil et sorteringsanlæg koste 35-45 millioner kroner, vurderer Thomas Rovsing.

- Det afhænger lidt af antal fraktioner, om der er lavet en vvm-undersøgelse, om der står en bygning klar, og om bygningen skal være plastret til med guld, eller om vi kan nøjes med, at den er frostfri, og der er adgang til vand, siger Thomas Rovsing sat lidt på spidsen.

Penge at spare

Selvom en kommune som Faaborg-Midtfyn skulle grave dybt i lommerne for at finde penge til sådan et anlæg, kan det godt betale sig, mener Thomas Rovsing, som fremhæver, at der er penge at spare på driften.

Han sammenligner med den affaldsordning, der er på vej i Faaborg-Midtfyn, som består af et firkammer-system.

- Din affaldsproduktion ligner ikke min. Der er forskel på børnefamilier, pensionister og singler, hvad og hvor meget man smider ud. Når du kigger ned i de fire kamre, så er de ikke lige fyldte ved hver husstand. Det betyder, at skraldebilerne kører rundt og tømmer spande, som ikke er særlig fyldte, og det giver en masse ekstra kilometer og unødvendige tømninger, mener Envac-direktøren.

Med et Optibag-system, hvor alle de farvede poser ryger i én spand og efter følgende i ét kammer i skraldebilen, bliver pladsen dermed udnyttet bedre, og skraldebilerne skal køre færre kilometer, lyder Thomas Rovsings pointe.

Ny affaldsordning i Faaborg-Midtfyn

Faaborg-Midtfyn skal genanvende mere affald, lyder de nationale og europæiske krav. Derfor skal den nuværende affaldsordning lægges om.

Lige nu er et forslag til en ny ordning i høring. Høringsperioden slutter 26. januar.

Den nye ordning vil betyde, at borgere i kommunen skal sortere i fire fraktioner. Affaldet skal derfor lande i fire kamre fordelt på to skraldespande. Fraktionerne er madaffald, restaffald, glas og metal samt pap og papir.

Dermed udfases ordningen med afhentning af gennemsigtige sække med sorteret affald hver 14. dag.

Faaborg-Midtfyn Kommune arrangerer to borgermøder, inden høringsfasen slutter. Det ene møde afholdes på Øhavsskolen afdeling Svanen i Faaborg den 15. januar klokken 19, mens det andet møde foregår på Polymeren i Årslev den 21. januar klokken 19.

Gode tilbagemeldinger

Men virker farvesorteringen så lige så godt som andre ordninger, som vi allerede kender fra flere steder på Fyn?

Ifølge Thomas Rovsing er svaret ja.

- Det er det, vi hører, når vi spørger vores kunder (som aftager det sorterede affald, red.). Der vil altid være 5-10 procent, som enten ikke kan eller vil sortere. Vi kan jo godt sortere de grønne poser, men hvis folk putter det forkerte i posen, så er vi jo ikke bedre end borgerne, erkender han.

- Men bevidstheden om klimaet er vokset, og særlige den yngre generation skubber på, så jeg tror, det går den rigtige retning, siger han og nævner, at det er fordel ved Optibag-systemet, at borgerne allerede inde i køkkenet bliver tvunget til at tage stilling til sorteringen.

Anlægget sorterer farverne fra hinanden én efter én. Her er det sorteringsanlægget i Eskilstuna, Sverige, der er i gang. Pressefoto: Envac Optibag

Kig ud over landegrænsen

Årsagen til, at pose-sorteringen endnu ikke har vundet indpas i Danmark, handler ifølge Thomas Rovsing om holdningen.

- Nu skal jeg passe på, hvad jeg siger, griner han.

- Men der er en stor tro på, at Danmark er et foregangsland inden for blandt andet miljø. Men der findes bare rapporter, som viser, at vi ikke er i top ti i verden, når det kommer til håndteringen af affald. Her er Sverige faktisk foran os. Vi bliver nødt til at tænke lidt ud af boksen og kigge ud over landegrænsen, mener han.

Selvom Faaborg-Midtfyn er relativt langt i den politiske proces med den nye affaldsordning, så er det dog ikke for sent at sadle om, mener Envac-direktøren.

- Det er jo bare et spørgsmål om et flertal i byrådet. Men affaldssortering er bare ikke lige så sexet, som børnehaver, skoler og plejehjem, må Thomas Rovsing alligevel erkende.

Sådan fungerer et Optibag-anlæg. Illustration: Envac Optibag

Et Optibag-system kræver flere poser i køkkenet, men betyder færre skraldespande i indkørslen. Pressefoto: Envac Optibag
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce