Annonce
Kultur

Menneske og bjørn

Katrine Marie Guldager. Foto: Les Kaner/Gyldendal

Boganmeldelse: Katrine Marie Guldager: "Bjørnen"

Vibse er en kvinde i 50'erne, gymnasielektor, mor til Laura og gift med Lars, som hun også kalder Bent, alt efter hvordan hans udstråling tiltaler hende. En dag fyres hun fra sit job, fordi: "Vi gymnasielærere ikke er en flok slaver, der bøjer os for en hel masse skrankepavers tåbelige ideer. Vi er den frie tankes forsvarere er vi. Vi lærer de unge at tænke selv. Ærlig talt: Hvad kunne vel være mere vigtigt? Det ved jeg nu. Det er vigtigere at polere rektors ego". Med andre ord fyres hun på grund af "samarbejdsproblemer". Da datteren samtidig flytter hjemmefra, braser hendes verden sammen. Vred og bitter flygter hun til familiens hytte oppe i Värmland.

Katrine Marie Guldager giver i "Bjørnen" læseren et nuanceret portræt af en stærk, handlekraftig kvinde, der har mod til at tage sin eksistentielle situation op til overvejelse. I den af en snestorm isolerede hytte, som rummer megen fortid, bearbejder hun denne og tænker på fremtiden. Vibse er en klog kvinde og medbringer i sin bagage Tranströmers digte, der ifølge Nobelpriskomiteen "giver os ny adgang til det virkelige", men hun må kæmpe hårdt og give plads til ærlig selverkendelse, før hun opnår denne adgang.

I den forbindelse er hendes favntag med naturen skildret med en fin blanding af humor og alvor: I en let rombrandert synger hun "Er du dus med himlens fugle og skovens grønne tæer", hvilket får humøret til at veksle fra hysterisk morskab til tyngende tristhed. Det er ikke let at vende tilbage til naturen, hverken elg eller bjørn vil have noget med hende at gøre: "Brunbjørnen undgår helst mennesker. Medmindre den er desperat". Den har ikke behov for hendes og kulturens hjælpegener, men netop den erkendelse får hun efter mødet med det store dyr, og måske er det, der mobiliserer hendes vilje til at tage kampen op mod naturkræfterne, hendes egen skam, selvforagt og svaghed. Den stærke hunbjørn og Tranströmers digte giver hende ny adgang til det virkelige; de er en opfordring til alle kvinder om at droppe pænhed og underkastelse. Kvinder kan selv!

"Bjørnen" er et kritisk, men uhildet debatoplæg om kvinders, mødres, ægtefællers roller, som stadig i høj grad defineres af en mandsdomineret kultur, leveret af en forfatter, der tydeligvis ved, at hvis kvinder virkelig skal forløse deres måske latente muligheder, så er selvironien absolut nødvendig. Den ejer bogens hovedperson i rigt mål. Og så er det vel nærmest overflødigt at nævne forfatterens suveræne sproglige evne til at vise stemning, følelse og intertekstualitet: "Jeg. Er. Tavs", brug af anafor og: "Rejse ind i et hvidt hjerte". Kvinder såvel som mænd bør læse "Bjørnen", medmindre de ønsker at gøre sig selv en bjørnetjeneste.

Katrine Marie Guldager: "Bjørnen".

176 sider, Gyldendal

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce