Annonce
Nordfyn

Mejlskov: Ildsjæl skaber liv og fællesskab i landsbyen

Martin Dufrense, der står bag OSG Gamers, er af Nordfyns Kommune indstillet til prisen som Årets Idrætsleder på Fyn. Foto: Winnie Synia

Mejlskov: Nordfyns Kommune har indstillet Martin Dufresne til Årets Idrætsleder på Fyn.

Han er ildsjælen bag e-sportsklubben OSG-Gamers, hvor computerglade unge mennesker fra hele Fyn er blevet en del af det nye fællesskab i Mejlskov på Nordfyn.

Foreningen hører under Ore Sogns Gymnastikforening. Martin bor selv Mejlskov, hvor han så et behov for et tilbud, der både har gaming som omdrejningspunkt, men som også kunne byde på et sundt, socialt fællesskab for børn og unge.

Initiativet har fået stor opmærksomhed og er blevet et tilløbsstykke for unge fra hele Fyn.

Annonce

Kæmpe plus for området

Borgmester Morten Andersen ser Martin Dufresne som en oplagt kandidat til Årets Idrætsleder på Fyn.

- Det er imponerende, hvad Martin har stablet på benene. Det har uvurderlig betydning for lokalsamfundet, at de unge har fritidstilbud i nærområdet, der matcher deres interesser. At det så ovenikøbet også tiltrækker interesserede unge fra andre dele af Fyn, er en ekstra gevinst.

Initiativet er med til at skabe ny gejst i foreningslivet og i lokalsamfundet. Der er stor opbakning blandt forældre, frivillige og lokale erhvervsdrivende til OSG-gamers.

Dermed bliver det til mere end et fritidstilbud, men også et initiativ, der skaber en positiv identitet og atmosfære for et mindre lokalsamfund, der har oplevet lukning af skole, børnehave og købmand.

Prisen uddeles 18. januar, når der holdes Fynske Bank Sportslørdag 2020 i Odense Idrætspark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce