Annonce
Biler

Megane springer ud som plug-in hybrid

Plug-in versionen af Renault Megane kan klare 50 km på en opladning og klarer en topfart på 135 km/t. Foto: Renault
Renault Megane får et mindre facelift og kan snart fås som plug-in hybrid, der klarer 50 km på en opladning.

Der kommer i al stilhed fortsat flere plug-in modeller på markedet. En af de næste nyheder er fra Renault, der sammen med et facelift af Megane er klar med en E-Tech opladningshybrid. Modellen, hvor en 1,6 liters benzinmotor spiller sammen med et batteri på 9,8 kWh, klarer 50 km på en opladning. Den kommer i første omgang som stationcaren, Sport Tourer.

Opladningshybriden, der har en systemeffekt på 160 hk, forventes at være på markedet efter sommerferien. Den følger en E-Tech plug-in version af den nye Captur, som også klarer et halvt hundrede km på ren strøm.

Annonce

Renault Megane

Den seneste generation kom på banen i 2016. Topmodellen R.S. Trophy med 300 hk og firehjulsstyring fortsætter efter faceliftet med større præstationsevne, men får lillebrødrene i form af R.S. Line-modellerne.

Flere ændringer

Med faceliftet får Megane-modellen fra 2016 nyt instrumentbord. Det omfatter muligheden for digital instrumentering med et instrumenthus, der har en skærm på 9,3 tommer, samt en betjeningsskærm på 10,2 tommer. Den vil kunne fås med funktioner, der omfatter en køassistent, som kan følge trafikken ned til stop og op igen. Med opgraderingerne bliver der også mulighed for nye og mere effektive full LED-forlygter.

Den mest heftige Megane R.S. Trophy får også en opgradering med teknologi fra sportsvognen, Alpine A110. Det betyder, at den 1,8 liters turbomotor på 300 hk får en lille stigning i momentet, der vokser med 30 Nm til 420 Nm i versionen med automatgear, mens der er 400 Nm at hente i den manuelle version.

Flere R.S.-varianter

Modellen med firehjulsstyring og et mekanisk Torsen-differentiale får yderligere en undervogn, der med større stivhed giver bedre køreegenskaber, anfører Renault.

Den sportslige GT Line erstattes af en ny R.S. Line, som trimmæssigt lægger sig i slipstrømmen på den heftige topmodel, men som har mere moderate motorer. Den måde at skrue modelprogrammerne sammen på ses hos flere og flere bilproducenter.

Herhjemme er Renault Megane aldrig rigtig kommet fra start. Det er da også en af de modeller, som importøren jævnligt har kørt kampagnepriser på.

Importøren har ikke meldt ud, hvornår de første faceliftede Megane-modeller med basismotorer lander herhjemme, ligesom danske priser og udstyr endnu ikke kendes.

Den heftige Megane R.S. Trophy får opgraderinger med teknologi fra Alpine-sportsvognen. Foto. Renault
De, som ikke går efter en Megane R.S. Trophy med 300 hk, kan nu vælge en mindre motoriseret R.S. Line med sportstrim. Foto: Renault
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce