Annonce
Odense

Medlemmerne ville ikke mere: Fødevarefællesskab er lukket

Poser med lokale, økologiske grøntsager var Odense Fødevarefællesskabs varemærke. Arkivfoto: Roland Petersen
Til sidst blev der solgt for lidt, og det var svært at skaffe frivillige, men i Odense Fødevarefællesskab, der nu lukker, er man stolte over at have sat økologi og bæredygtighed på dagsordenen.

Efter otte års levetid er Odense Fødevarefællesskab nu en saga blot. På en ekstraordinær generalforsamling tidligere på måneden besluttede fødevarefællesskabet at lukke, og det er der flere forklaringer på.

Da Byens Højskole lukkede i september, blev fødevarefællesskabet hjemløst. Ifølge Majken Jaussi, der er formand for Odense Fødevarefællesskab, var højskole-lukningen ikke den udløsende faktor.

- Det fremskyndede processen, men vi var blevet nødt til at lukke alligevel, siger Majken Jaussi.

Nok var medlemstallet - 112 - ganske stort, men problemet var, at medlemmerne bestilte for få af poserne med lokale, økologiske grøntsager, som var fødevarefællesskabets varemærke. Og det var også svært at finde den frivillige arbejdskraft blandt medlemmerne, som var nødvendig for at få fællesskabet til at fungere. Alt i foreningen var baseret på frivilligt arbejde: Afhentning hos producenterne, pakning med meget mere.

- Det er jo ikke sådan, at interessen for økologi er faldende, tværtimod. Men økologi er blevet meget mere tilgængelig, siger Majken Jaussi, der peger på, at siden Odense Fødevarefællesskab blev stiftet i 2011, er der kommet langt flere økologiske varer i supermarkederne, og antallet af leverandører af økologiske måltidskasser er steget markant.

Annonce
Da Odense Fødevarefællesskab blev stiftet i 2011, holdt man til i Albanigade. Sidenhen var det Falen og senest den nu lukkede Byens Højskole. Arkivfoto: Roland Petersen

Flere valgte den nemme løsning

Ifølge formand Majken Jaussi har det været mere krævende at være med i Odense Fødevarefællesskab end at få leveret en måltidskasse til døren. Både fordi man selv skulle være med i arbejdet med pakning og afhentning, og også fordi man i højere grad selv skulle finde ud af, hvad råvarerne skulle bruges til.

- Jeg har da lært en del om palmekål og vinterportulak i de år, jeg har været med, siger Majken Jaussi med et smil.

I en travl hverdag har medlemmerne måske valgt den nemme løsning i supermarkedet eller en måltidskasse med opskrifter leveret til døren frem for fødevarefællesskabets lokale varer, der skulle hentes.

- Vi har også oplevet, at nogle af ildsjælene har fået børn og dermed mindre tid eller måske er flyttet på landet, siger Majken Jaussi.

Ingen fynske æbler

Med cirka 70.000 kroner i egenkapital har fødevarefællesskabet valgt at lukke, inden der kom røde tal.

På en ordinær generalforsamling i begyndelsen af det nye år skal fællesskabet lukkes helt formelt, og det skal besluttes, hvad egenkapitalen skal bruges til. Tanken er, at pengene kan bruges til at bakke op om lignende projekter, for i en tid med fokus på bæredygtighed, bør der være plads til et initiativ, som ved udelukkende at bruge lokale råvarer laver det mindst mulige klimaaftryk, vurderer Majken Jaussi.

- Det er vemodigt, at vi skal lukke, men vi er stolte af at have sat en masse gode ting på dagsordenen omkring økologi og bæredygtighed, siger Majken Jaussi, som for nylig i en tur i supermarkedet konstaterede, at der stadig er behov for et initiativ i stil med Odense Fødevarefællesskab:

- Lige nu er det sæson for fynske æbler, men alle de økologiske æbler i supermarkedet var fra Italien eller Chile, siger Majken Jaussi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce