Annonce
Nyborg

Medlem nummer 6001: Ældresagen vokser støt

Kim og Lene Risgaard Nielsen er medlem nummer 6000 og 6001 hos Ældresagen i Nyborg Kommune. Her flankeret af de to formænd i afdelingerne Nyborg-Ullerslev og Ørbæk, Ib Kruse og Sonja Løkkegaard. Privatfoto.
Ældresagen i Nyborg Kommune passerede torsdag 6000 medlemmer. - En overvældende tilslutning til sagen, fastslår formand Ib Kruse, Nyborg.

Nyborg: Voksne østfynboer strømmer til Ældresagen i Nyborg Kommune. Torsdag markerede kontoret i Adelgade i Nyborg, at medlem nummer 6000 og 6001 nu er en del fællesskabet for den ældre del af befolkningen på Østfyn.

Kim og Lene Riisgaard Nielsen, Nyborg, har netop meldt sig ind i Ældresagen Nyborg-Ullerslev.

I en alder af 57 og 58 år er parret fortsat aktive på arbejdsmarkedet, men vil gerne støtte Ældresagen og gøre brug af foreningens rådgivning - også i forbindelse med deres forældre.

- Parret har fulgt med på vores hjemmeside og har allerede gjort brug af rådgivningen i København, siger formand Ib Kruse om de to nye medlemmer og tilføjer:

- Vi kommer nok ikke til at se meget til dem de næste år. Men de ved, hvor vi er.

Annonce

Stor opbakning

Med 7700 ældre i Nyborg Kommune over 65 år, så har Ældresagen et solidt tag i den tredje alder. Mere end tre ud af fire i aldersgruppen har et medlemskort til foreningen fordelt på de to lokalafdelinger i henholdsvis Nyborg-Ullerslev og Ørbæk.

- Nyborg er i høj grad en ældrekommune. Vi har en stor opbakning og mange aktiviteter med alt fra stolegymnastik og andre fysiske aktiviteter - til det sociale og humanitære som besøgsvenner og ledsageordninger, konstaterer Ib Kruse.

Over 300 medlemmer deltager hver uge i foreningens forskellige tilbud, som også omfatter foredrag, udflugter og læsegrupper. 265 frivillige og ulønnede hjælper til i Ældresagens to afdelinger, som tæller 4400 medlemmer i Nyborg-Ullerslev og cirka 1600 i Ørbæk.

Flere over 85 år

Forklaringen på væksten i medlemstallet skal også findes i, at østfynboerne som i det øvrige land lever længere.

- Vi kan tydeligt mærke, at vi bliver ældre i dag. Vi har en stor fremgang i ældre over 85 år, bemærker formanden.

Han slår fast, at Ældresagen grundlæggende er en upolitisk organisation. Men med 6001 medlemmer har foreningen en stor stemme i kommunen og er med til at påvirke ældrepolitik, budgetter og overvejelser om serviceniveau.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Odense

Bliv frivillig i Den Fynske Landsby

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce