Annonce
Erhverv

Mediekoncern får ny formand

Per Westergård er ny bestyrelsesformand for Jysk Fynske Medier. Arkivfoto: Flemming Krogh

Jysk Fynske Mediers tidligere chefredaktør Per Westergård er ny formand for koncernen, der er Danmarks næststørste privatejede medievirksomhed.

Han afløser Vejle-advokaten Gert Eg, der fremover skal dele næstformandskabet med Esbjerg-advokaten Arne Paabøl Andersen.

- Jeg sender en utroligt spændende opgave videre. Det er en virksomhed, som er i god form og som har en række udviklingsinitiativer i gang, siger Gert Eg.

Skiftet er uden overraskelser, for formandsposten i Jysk Fynske Medier går på skift mellem ejerne i koncernen hvert andet år. Det blev aftalt, da virksomhederne Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier fusionerede til Jysk Fynske Medier i 2015.

- Man skal gerne kunne mærke, at der kommer en ny formand til. Ellers giver det ikke mening. I forhold til mine forgængere på posten er jeg en meget rendyrket medieperson, der har haft hele sin erhvervsmæssige karriere i medieverdenen, siger Per Westergård.

Han stoppede som chefredaktør i 2016 og har i dag flere bestyrelsesposter, blandt andet som formand for Constructive Foundation, der arbejder for konstruktiv journalistik. I 2018 udgav Per Westergård og mediesociologen Søren Schultz Jørgensen bogen "Den journalistiske forbindelse" om, hvordan nyhedsmedier genopfinder deres relevans for borgerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce