Annonce
Erhverv

Mediekommentator: Radio24syv har været utraditionel og fræk

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Den respektløse stil blev et kendetegn for Radio24syv, forklarer kommentator om stationen, der snart lukker.

Der er udsigt til en væsentlig anden radiovirkelighed i Danmark, når Radio24syv lukker og Radio4 - og senere Loud - går i luften.

Radio24syv gik til kanten og var den frække dreng i klassen. Det er efter alt at dømme ikke den samme profil, der kommer til at tegne radiostationens efterfølgere.

Det vurderer mediekommentator Lasse Jensen.

- I radio Loud ser jeg en mosaik eller et kludetæppe af alle mulige interesser, der skal producere programmer. Det bliver interessant at se, hvordan det bliver stykket sammen.

- I Radio4 ser jeg en forholdsvist traditionel radio. Man kan sige meget om Radio24syv, men helt bevidst blev den meget utraditionel.

- Radio24syv havde en respektløshed og en frækhed og nogle meget markante værter. Nogle af dem får vi nok at høre igen, siger Lasse Jensen.

Sin vurdering bygger han på de ansøgninger, som radiostationerne hver især har sendt til Radio- og tv-nævnet i forbindelse med udbuddet af henholdsvis den FM-kanal, som Radio24syv hidtil har siddet på, samt en ny DAB-kanal.

Det blev besluttet tidligere på året, at Radio4, der har hovedsæde i Aarhus, skal overtage Radio24syvs FM-frekvens fra 1. november.

Og tirsdag eftermiddag meddelte Radio- og tv-nævnet, at den nyoprettede ungdomsradio Loud har vundet udbuddet om en kommende DAB-kanal.

Radio24syv havde også lagt billet ind på kanalen, men fik den altså ikke.

Da stationen blev oprettet i 2011, var den tænkt som et statsstøttet, men privatejet supplement til Danmarks Radios P1.

Men selv om Radio24syv lukker, forventer Lasse Jensen ikke, at P1 får et større spillerum med flere lyttere. Faktisk har Radio24syv været en fordel for P1.

- Det, der skete, da Radio24syv kom, var, at flere danskere begyndte at høre taleradio. Markedet og antallet af lyttere blev udvidet, siger Lasse Jensen.

Selv om dramaet omkring Radio24syvs overlevelse har trukket mange overskrifter, mener Lasse Jensen ikke, at stationens lukning har nogen større betydning for det brede mediebillede.

- Det betyder, at en halv million ugentlige lyttere formentlig vil komme til at savne Radio24syv.

- Men den store betydning for det samlede danske mediebillede har jeg svært ved at se, fortsætter han.

Radio Loud begynder efter planen at sende 1. april 2020.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce