Annonce
Sport

Medie: Taxachauffør i Bendtner-sag er også sigtet

Nicklas Bendtner og Rosenborg inviterede i sidste uge pressen på besøg, efter at danskeren havde været involveret i en voldsepisode i København.

Taxachaufføren i sagen om Nicklas Bendtners sigtelse for vold er ifølge BT også selv blevet sigtet.

Taxachaufføren, der for nylig var involveret i en voldsepisode med Nicklas Bendtner, er ligesom fodboldspilleren blevet sigtet i sagen.

Det skriver BT, der dog ikke oplyser, hvad chaufføren er sigtet for, men at politiet har taget sagen op af egen fri vilje og har sigtet chaufføren.

Over for Ritzau bekræfter advokat Mette Grith Stage, at hun er blevet kontaktet af chaufføren.

- Han har bedt mig om at repræsentere sig som sin forsvarer.

- I det ligger der, at han skal sigtes. Jeg har ikke modtaget sagens akter, så jeg ved ikke noget om sagen, ud over at jeg er blevet bedt om at indtræde i den, siger Mette Grith Stage, der endnu ikke ved meget om sagen.

- Jeg ved ikke, om han er formelt sigtet eller skal sigtes og heller ikke præcist for hvad. Jeg har en idé om det, ud fra hvad min klient har fortalt mig, siger hun.

Advokaten regner med, at hun bliver klogere, når hun modtager sagens akter. Det sker sandsynligvis i næste uge.

- Nu skal min klient til afhøring igen, og når efterforskningen er afsluttet, så skal anklageren vurdere, hvem der helt præcist skal tiltales for hvad, siger Mette Grith Stage.

Taxichaufføren brækkede kæben i forbindelse med en køretur med Nicklas Bendtner for to uger siden.

Det kom efterfølgende frem, at politiet havde sigtet fodboldstjernen efter den milde voldsparagraf.

Der har været forskellige udlægninger fra taxiselskabet og Bendtner-lejren. Hvordan taxichaufføren har taget imod den mulige sigtelse, ved Mette Grith Stage ikke.

- Jeg har talt med ham kort et par gange, og det er gået på, om jeg vil varetage hans interesser i sagen.

- Jeg har ikke haft noget længere møde med ham, så jeg er ikke i stand til at sige, hvordan han har taget det, siger advokaten.

- Der er tale om en lidt speciel situation, fordi min klient først og fremmest er forurettet, og nu er han pludselig sigtet, så under en mulig retssag vil han både været sigtet og forurettet, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce