Annonce
Erhverv

Skibet Maersk Tema har slået piratalarm i Guineabugten

To mindre fartøjer har nærmet sig containerskibet "Maersk Tema". Det står ikke klart, om det er pirater.

Containerskibet "Maersk Tema" har været involveret i en hændelse i Guineabugten ud for Nigeria i Vestafrika, hvor mandskabet har informeret om to små fartøjer, der er sejlet mod skibet.

Annonce

Ifølge mediet Tradewinds er der tale om en bording af pirater. Indtil videre ønsker det tyske rederi, der driver skibet, Schulte, også kaldet BSM, blot at bekræfte, at der har været en hændelse, hvor to fartøjer har haft kurs mod skibet.

Mærsk oplyser, at det ikke er det danske rederi Maersk Line, der driver skibet, fordi det er chartret ud til Schulte.

Kriseleder hos Navigate Response Dustin Eno, der håndterer kommunikationen om skibet "Maersk Tema" på vegne af det tyske rederi Schulte, bekræfter, at skibet er involveret i en hændelse.

- Vi kan oplyse, at to små fartøjer nærmede sig skibet, som drives af Schulte, fredag morgen i Guineabugten. Mandskabet på skibet identificerede, at de to fartøjer forsøgte at nærme sig og fulgte nødproceduren for sådanne situationer, siger Dustin Eno.

- Vi blev alarmeret, og vi har omgående rapporteret hændelsen til de lokale myndigheder.

Dustin Eno ønsker ikke at oplyse yderligere om fredagens hændelse.

Ifølge hjemmesiden MarineTraffic, der sporer skibe i hele verden, befinder "Maersk Tema" sig netop omkring Nigeria og sænkede fredag morgen klokken otte dansk tid sin fart fra lige under 20 knob til nul.

Der er tale om et containerskib bygget i 2015 med en kapacitet på 5380 tyvefodscontainere.

Området ud for Nigeria har det seneste år oplevet en betydelig stigning i antallet af piratangreb, hvor besætningsmedlemmer er blevet kidnappet.

- Nu har vi desværre igen en situation med et piratangreb i Guineabugten, hvor uskyldige søfolk bliver bragt i fare, siger direktør i Danske Rederier Anne H. Steffensen.

- Vi skal have stoppet piratangrebene i Guineabugten, og vi er nødt til at have hjælp fra myndighederne til at få styr på sikkerheden i området.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce