Annonce
112

Medicinhaverne på Langeland. Turistattraktion drives af frivillige pensionister

Billedet af Nanna Mariegaard, der står for Medicinhaverens planteindkøb og Lene Anker, der er havernes pressemedarbejder illustrerer så udmærket,hvorfor 50 mennesker hver tirsdag går på frivilligt havearbejde. De har det simpelthen sjovt. Foto: Katrine Becher Damkjær
Sidste år var der over 10.000 gæster i Medicinhaverne i Tranekær. Omkring 50 frivillige pensionister skaber hver tirsdag grundlaget for den ti år gamle turistmagnet. Fællesskabet i haverne driver dem.

TRANEKÆR: Til efteråret er det ti år siden, den første medicinhave i Tranekær blev indviet. Dengang var der fem-seks frivillige til at passe haverne, og de første drømme om i alt ni haver forekom dybt urealistiske.

Nu er der 50 frivillige, der hver tirsdag fra marts til november passer haverne og gør dem til den stadigt voksende attraktion, de er, men der er også en klar overbevisning i den nuværende bestyrelse om, at ni haver bliver det ikke til. Men gerne seks, så er det stadigt vil være muligt at holde haverne, så de fremstår velpassede, ellers er det slut med attraktionen.

Annonce
Mandeltræet blomstrer selv om varmegraderne endnu er lidt tilbageholdende. her er det Inge Christiansen og Nina Leth i Haven for åndedræt og kredsløb.Foto: Katrine Becher Damkjær

Ny sæson

Femte marts tog de frivillige hul på 2019-sæsonen, i år en måned før de plejer. Den femte have - haven for infektioner og immunsystem - er lige nu undervejs og kommer til at indeholde et urtehaveafsnit med urter fra middelaldernonnen Hildegard af Bingens optegnelser.

Bestyrelsesformand Helle Ravn understreger, at Medicinhaverne er en demonstrationshave, det er ikke en produktionshave, der skal tjene penge. Medicinhaverne holder hvert år et plantemarked sidste weekend i maj, og aflæggere og overskud fra haverne kan også løbende købes i planteboden ved indgangen til haverne. De årlige åbne pode- og beskærerkurser har netop været holdt med vanlig stor interesse, og i vinter tiltrak et foredrag om gamle grøntsagers sunde virkning mere end 100 tilhørere. De mange besøg i haverne smitter af på restaurant og cafe i Tranekær by, så det frivillige arbejde genererer også arbejdspladser og indtægter til byen.

Ole Due er pensioneret læge og manden, der udvælger planterne til den enkelte have, ligesom han også står for teksterne til de mange skilte i haven. Han understreger, at det ikke er medicinhavernes opgave, at vejlede i brugen af plantemedicin.

- De planter, vi viser her, er både planter, der er grundlag for medicin, man bruger i dag, og også planter, brugt i folkemedicin, og planter, der optræder i ren overtro. Vi har eksempelvis en plante mod skilsmisser, siger Ole Due, der qua sin uddannelse har interesseret sig for plantemedicin og planters virkning på helbredet.

Plads til mange

Mens Ole Due bestemmer planterne, er det pensioneret speciallærer Nanna Mariegaard, der har ansvaret for at indkøbe planter til haven.

- Jeg har fundet et rigtigt godt sted i Tyskland, hvor vi kan få gode planter, og ellers bruger jeg Magtenbølle Planteskole. Der er ikke så mange rigtige planteskoler tilbage mere, siger Nanna Mariegaard, der har været med i haverne i tre sæsoner. Hun er uddannet i biologi, men har aldrig haft mulighed for at undervise i faget.

- Så her får jeg chancen for at bruge, det jeg har lært, siger hun.

Hun har tidligere haft en dement ven med i haverne.

- Når jeg bad ham skuffe gangene, gik han i gang og nød det. Men nu er han desværre blevet så dårlig, at han ikke kan være med længere, siger hun.

Adskillige af de frivillige i haverne er kvinder, og flere er fyldt firs. Blandt andet Grete Mogensen, der bor i Tullebølle, men kommer fra Hillerød.

- Jeg synes, det er spændende at være med her, og jeg er meget optaget af økologi og planter, jeg har også en stor have i Tullebølle, hvor jeg bor med min datter. Der er sådan en god stemning her i Medicinhaverne, og det er hyggeligt at komme her, siger hun.

Selv om de frivillige knokler, fra de møder kl. 9.30, er det det sociale samvær og den gode stemning hinanden imellem, som de fremhæver. Alle har forskellige ansvarsområder, og nye frivillige, som jævnligt dukker op for at være med, bliver vist rundt og tilknyttet en af haverne.

Jann Poulsen, tidligere havekonsulent og designeren bag haverne, har været med fra starten og betrager Medicinhaverne som sit netværk.

- Ikke mindst efter min kones død har det haft stor betydning for mig at komme her, siger han, der bor i Svendborg.

Pensioneret maskiningeniør Bent Bundgaard passer blandt andet vinstokkene i haverne. Han er flyttet til Langeland fra Sdr. Nærå. Foto: Katrine Becher Damkjær

Mænd til det hårde

En større gruppe mænd tilhører entreprenørgruppen, der bakser med maskiner og det tungere gravearbejde.

Her er et par arkitekter tilknyttet, som i øjeblikket er i gang med at lave en velkomstpavillon, andre sørger for at rense vandløbet op, og der bliver kørt flis på bedene mellem vinstokkene eller flettet på børnenes pilehytte. Det sidste sørger pensioneret maskiningeniør Bent Bundgård for, blandt mange andre ting som podning og beskæring. Han har været med i medicinhaverne i fem år og boede dengang i Sdr. Nærå, men havde sommerhus i Spodsbjerg, nu er han flyttet til Langeland blandt andet på grund af engagementet i Medicinhaverne.

- Vi kommer fra mange forskellige fag, hvis der er noget, man ikke kan finde ud af, er der som regel en anden, der ved noget, siger han.

Helle Ravn har været formand for haverne i fire år og har blandt andet været skarp til at skaffe fondsmidler til haverne. Samtidig har haverne høstet mange priser, og nogle af pengene er brugt til at skaffe gode forhold for de frivillige, eksempelvis fik de sidste år et hårdt tiltrængt toilet. Det sociale sammenhold understreges af en årlig udflugt og en julefrokost, gerne med Medicinhavernes egen gingko-snaps, som havernes alderspræsident, den 92 årige Aage Hansen, har opfundet.

Gitte Dalskov på lugearbejde. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce