Annonce
Sydfyn

Medarbejder tager ansvar for manglende politinotat: Jeg blev ikke styret af udvalgsformand eller ledelse

Politiets vurdering af svinget her ved banegården i Svendborg mente en medarbejder i forvaltningen godt kunne vente med at indgå i politikernes arbejde. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
I en redegørelse om den såkaldte Klosterpladssag forklarer medarbejder i Svendborg Kommunes forvaltning, hvorfor han ikke orienterede andre om politiets vurdering af et vejforløb. Og at han ikke var under instruks fra hverken politikere eller administrationen.

Svendborg: - Jeg har ikke arbejdet under instruktion af hverken politikere eller administration i forhold til håndteringen af politiets kommentarer og forbehold af mail den 13. maj.

Sådan skriver en kommunal medarbejder i en redegørelse om den såkaldte Klosterpladssag. Redegørelsen er sendt til hele byrådet oven på flere ugers ballade om byfornyelsesprojektet Liv i Min By, hvor vejforløbet af et s-sving, en vurdering fra politiet, som ikke nåede frem til politikerne, beskyldninger om politisk indblanding og krav om en ekstern advokatundersøgelse er nogle af overskrifterne.

Men ifølge redegørelsen var det altså en kommunal medarbejder, der modtog politiets vurdering og valgte ikke at orientere ledelsen i forvaltningen eller politikerne om det.

Fyns Amts Avis er kommet i besiddelse af redegørelsen, efter forvaltningen har afvist at give aktindsigt i papirerne. Heri står, at medarbejderen modtog politiets vurdering af et skitseret vejforløb på Klosterplads den 13. eller 14. maj, og at han orienterede både eksterne og interne rådgivere om det. Men ikke chefer i forvaltningen eller politikerne.

Det skriver vedkommende selv.

- Jeg videregiver ikke denne viden til Områdeforum, ledelse eller udvalgets formand; hverken mundtligt eller skriftligt, skriver medarbejderen.

Annonce
Venstre ville have undersøgt om udvalgsformand Flemming Madsen (S) havde påvirket forvaltningen i Klosterpladssagen. Det gjorde han ikke, skriver en medarbejder i en redegørelse. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Stor konflikt

Klosterpladssagen handler om et større byfornyelsesprojekt, der skal forbinde by og havn i Svendborg, men på en del af området - Klosterplads - er der stor politisk uenighed om antallet af parkeringspladser. En del af dem kan nemlig blive ofret til fordel for bedre forhold for fodgængere og cyklister, og det er Venstre ikke glade for.

Derfor blev den manglende orientering af politiets notat - hvor de dumper det skitserede vejforløb, som har indvirkning på, hvor mange parkeringspladser, der kan være foran Sydbank på Klosterplads - anledning til en stor konflikt i Teknik- og Erhvervsudvalget den 15. august. Venstres Birger Jensen, der er politibetjent, påpegede, at der var problemer med at godkende netop det vejforløb. Men det kunne resten af udvalget altså ikke genkende, og Venstre trak sig efterfølgende fra det brede forlig om parkeringspladser i området, som for nylig er indgået.

Men efter mødet fandt administrationen ud af, at der rigtig nok var en vurdering fra politiet, og den pågældende medarbejder forklarer blandt andet i redegørelsen, at han ikke orienterede sin ledelse eller politikerne om det, fordi vejforløbet først på et senere tidspunkt skulle fastlægges.

- Yderligere vurderer jeg, at s-svingets eksakte udforming ikke er væsentlig i forhold til planforslagene, der behandles på Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 15. august, skriver medarbejderen.

Venstre stod alene

Få dage efter udvalgsmødet beklagede kommunaldirektør Erik Bendorf fejlen, tager ansvaret for den og foreslår, at sagen går om i fagudvalget. Men det var ikke nok for Venstre, der krævede en ekstern advokatundersøgelse af forløbet - mens de åbent stillede spørgsmål ved, om der har været politisk påvirkning fra udvalgsformand Flemming Madsen (S).

Det forslag stod Venstre helt alene med på et gruppeformandsmøde blandt byrådets partier den 30. august, og i stedet bestilte borgmester Bo Hansen (S) den interne redegørelse af forløbet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce