Frankrig er den helt store spiller, når man taler vin. Landet er måske kun det næstestørste i forhold til, hvor meget vin der bliver produceret, men det er det mest prestigefyldte. Det er her, man generelt finder de dyreste vine inden for alle stilarter, om det så er mousserende, hvide eller røde vine.
Fordelagtige klimatiske betingelser, gode jordbundsforhold og en lang tradition for vinproduktion er uden tvivl medvirkende til, at franske vine er så eftertragtede verden over, men ambitiøse vinmagere og målrettet markedsføring spiller også en rolle.
Frankrig har flere vinregioner, og i de kommende kapitler vil vi komme ind på de seks vigtigste. Champagne-regionen gemmer vi til afsnittet, der omhandler mousserende vine.
Vi lægger ud med Alsace og Loire, men først skal vi tage et kort kig på Frankrigs appellationssystem.
Appellation d’Origine Contrôlée forkortes AOC og er den højeste kvalitetsklasse for vine i Frankrig. Kravene til en appellationsvin varierer fra område til område og kan blandt andet omfatte druesort, høstudbytte, alkoholstyrke, den geografiske oprindelse og sågar opbindingsmetoder. I EU-regi kaldes den Appellation d’Origine Protégée (AOP).
Godkendelsen af appellationsområderne administreres af Institut national de l’origine et de la qualité (INAO). Det, man skal holde sig for øje, er, at klassificering som AOC/AOP-vin ikke siger noget om vinens kvalitet, men udelukkende indikerer, at vinen lever op til specifikke krav.
Under Appellation d’Origine Contrôlée ligger kvalitetsklassen Vin de Pays (VdP), som hedder Indication Géographique Protégée (IGP) i EU-regi. Her stilles færre krav end til appellationsvine, dog skal 85 procent af druerne være dyrket inden for det angivne geografiske område, hvor hele vinproduktionen også skal være udført.
Alsace
I Alsace fandtes der indtil for ni år siden tre appellationer: AOC Alsace, AOC Alsace Grand Cru og AOC Cremant d’Alsace for mousserende vine. I 2011 blev Grand Cru-markerne dog anerkendt som egne appellationer, som man kender det fra for eksempel Bourgogne, og i dag består Grand Cru af 51 separate appellationer.
Alsace grænser op til Tyskland i den nordøstlige del af Frankrig, og historisk har området fra tid til anden været en del af Tyskland. De slanke, høje flasker er blot en måde, man kan se den tyske vintraditions afsmitning på Alsace, og lidt forenklet siger man, at vinene herfra er tyske på en fransk måde. Alsace-vinene er dog generelt tørrere, fyldigere og mere alkoholrige end i Tyskland.
Vinproduktionen i Alsace består primært af tørre, halvtørre og søde hvidvine. Druerne er de samme, som man finder i nabolandet: riesling, pinot gris (grauburgunder), gewurtztraminer, silvaner, muscat, og pinot blanc (weissburgunder). Herudover fremstilles også rødvine på pinot noir og mousserende vine.
Grand Cru-vine laves kun på enten 100 procent riesling, gewurtstraminer, pinot gris eller muscat. Disse druer kaldes også for Alsaces ædle druer.
Loire
Loire er Frankrigs længste flod og snor sig fra sit udspring i Centralmassivet ud til Atlanterhavet. Floden udgør en naturlig klimagrænse, og Loire-dalen er begunstiget med milde vintre og svale somre. Det er i områderne langs de sidste 500 kilometer af floden mod vest, at man finder Loires 60 appellationer.
For overskuelighedens skyld inddeler vi vinregionen i tre dele - og det kan være en god idé at finde et vinkort på nettet for at danne sig et overblik.
I det østlige Loire finder du med kendte appellationer som Sancerre og Pouilly-Fumé, der primært er kendt for tørre, slanke hvidvine lavet på sauvignon blanc, men der laves også rødvine på pinot noir.
I det centrale Loire finder du appellationer som Anjou/Saumur, hvor der laves rødvine på cabernet franc og hvidvine på chenin blanc; Vouvray, hvor der laves stille og mousserende hvidvine på chenin blanc samt Coteaux de Layon, hvor der laves søde dessertvine ligeledes på chenin blanc.
I det vestlige Loire ud mod Atlanterhavet finder du blandt andet appellationen Muscadet. Ligesom i den østlige del af Loire producerer man også her tørre, frugtige hvidvine. Dog bruger man druen melon de bourgogne. Man benytter sig også af sur lie-metoden, som, hvis vi lige skal repetere, er at lade vinen ligge på gærresterne i kortere eller længere tid for at give den mere struktur og krop. Disse vine er perfekte til fisk og skaldyr.
På næste side har vi været et smut i supermarkedet og fundet nogle eksempler på vine fra de to områder. Og så er det ellers bare med at smage sig frem til, hvad du bedst kan lide. I næste kapitel fortsætter turen til Bourgogne og Bordeaux.