Annonce
Erhverv

McDonald's straffes for mindre fremgang end ventet

Moe Doiron/Reuters
Omsætningen endte et lille stykke under analytikernes forventninger, og aktierne falder nogle procent.

Det amerikanske marked er tilsyneladende mættet, da fastfoodkæmpen McDonald's er i modvind tirsdag, efter at selskabet har sat tal på sit tredje kvartal.

Her kunne McDonald's fremvise en vækst i det sammenlignelige salg på det amerikanske hjemmemarked på 4,8 procent.

Ritzau Finans skriver, at analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde regnet med en salgsvækst på 5,2 procent.

Den samlede omsætning endte på 5,43 milliarder dollar (36 milliarder kroner) i juli, august og september mod ventet 5,49 milliarder dollar blandt analytikerne.

Indtjeningen per aktie udviklede sig nærmest helt fladt sammenlignet med samme periode sidste år.

McDonald's falder med 2,8 procent til 203,99 dollar i formarkedet.

Selskabet er ved at modernisere sine butikker ved at introducere digitale menuer og ændre indretningen i et forsøg på et tiltrække flere kunder i et konkurrencedygtigt marked.

Som en af verdens største burgerkæde har McDonald's mere end 36.000 restauranter i mere end 100 lande.

Franchisekæden blev grundlagt i 1940 i USA med hotdogs og altså ikke burgere på menuen. I 1981 kom kæden til Danmark.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce