Annonce
Sport

Mathias Boe stopper senest karrieren efter OL

Andrew Boyers/Ritzau Scanpix
Mathias Boe spiller sin sidste badmintonturnering i maj eller august, alt efter om han skal til OL eller ej.

Den danske doublespecialist Mathias Boe er i gang med sine sidste måneder som professionel badmintonspiller.

Annonce

Han indstiller sin aktive karriere på højeste niveau senest efter OL i august. Det siger han til TV2 Sport.

- Min plan er, at vi går benhårdt efter at kvalificere os til OL, og skulle vi komme med, så stopper jeg umiddelbart derefter, så det bliver min sidste turnering, siger Mathias Boe.

Sammen med makkeren Mads Conrad-Petersen jagter han en OL-billet. Men kvalificerer duoen sig ikke til legene i Tokyo, er karrierestoppet endnu nærmere.

I så fald bliver det efter Thomas Cup - hold-VM på herresiden - på hjemmebane i maj, siger Boe til tv-stationen.

Boe og Conrad-Petersen ligger nummer 19 på verdensranglisten, mens Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen ligger nummer 14 og er Danmarks bedst rangerede herredouble.

39-årige Boe oplevede de største resultater sammen med sin tidligere makker Carsten Mogensen. Duoen spillede sin sidste turnering sammen sidste år.

I løbet af deres mangeårige makkerskab vandt de blandt andet All England to gange, mens det også blev til OL-sølv i 2012, VM-sølv i 2013 og VM-bronze i 2014.

/ritzau/

TV2-interview med Mathias Boe
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce