Annonce
Faaborg-Midtfyn

Massiv kritik fra pædagoger i chok: Politikerne lytter overhovedet ikke til os

Henriette Drevsfeldt, tillidsrepræsentant for pædagogerne i Faaborg-Midtfyn Kommune, mener ikke, at politikerne har truffet den rette beslutning. Arkivfoto: Ane Johansen
Både pædagoger og dagtilbudsledere i Faaborg-Midtfyn stejler over, at politikerne ikke lytter til dem, når penge til minimumsnormeringer skal fordeles blandt børnehaverne. De mener, at pengene bør fordeles ligeligt.
Annonce

Faaborg-Midtfyn: - Vi har givet vores anbefaling til politikerne, hvor vi var meget klare i spyttet. Jeg er faktisk lidt chokeret over, at de overhovedet ikke har lyttet, siger Henriette Drevsfeldt, der er pædagog og tillidsrepræsentant for alle de faaborg-midtfynske pædagoger.

Faaborg-Midtfyn Kommune har fra staten fået knap fire millioner kroner til flere voksne i dagtilbuddene i år. Det er en del af regeringens aftale om minimumsnormeringer.

Den hårde melding fra pædagogerne kommer efter, at politikerne i Opvækst- og Læringsudvalget forleden pegede på, at de fire millioner ikke skulle fordeles ligeligt mellem kommunens 21 børnehaver. Derimod skal de seks børnehaver med flest sårbare børn have markant flere midler end de øvrige børnehaver.

Men den fordeling er pædagogerne lodret uenige i, understreger Henriette Drevsfeldt. Hun mener i stedet, at pengene bør fordeles ligeligt, og for den enkelte børnehave kan det være spørgsmål om flere hundrede tusind kroner.

Sagen kort

Regeringen har i finansloven afsat 500 millioner til flere pædagoger i år i de danske kommuner. Beløbet stiger årligt, til der i 2025 vil blive afsat 1,6 milliarder kroner.

Målet er at sikre minimumsnormeringer, så der maksimalt må være tre børn per voksen i vuggestuerne og seks børn per voksen i børnehaverne.

Faaborg-Midtfyn har i 2020 fået knap fire millioner kroner til at ansætte mere personale i dagtilbuddene.

Politikerne i Opvækst- og Læringsudvalget pegede tirsdag på en fordelingsmodel, som betyder, at alle børnehaver får en lille bid af kagen, men de seks børnehaver med flest sårbare børn får lidt mere.

De seks børnehaver er valgt ud fra to kriterier; at børnehaven har en stor andel forældre med minimum 80 procent økonomisk fripas, og at der er en stor andel børn, der har aktive sager i forbyggelsesregi.

Politikerne kunne også have valgt en model, hvor pengene blev fordelt ligeligt efter antallet af børn i dagtilbuddet.

Beslutningen skal vedtages i kommunalbestyrelsen, før den er endelig. Næste møde er den 16. juni.

Annonce

Blander tingene sammen

- Minimumsnormeringer og sociale normeringer to vidt forskellige ting, som politikerne desværre blander sammen, mener Henriette Drevsfeldt.

Ifølge tillidsrepræsentanten er pengene til minimumsnormeringer øremærket alle børn, men ikke de sårbare børn i særlig grad.

- Men den model, som politikerne har valgt, betyder jo også, alle børnehaver får del i pengene. Nogle får bare lidt mere. Er det ikke fint?

- Der er forældre og pædagoger, som har kæmpet for de her penge i rigtig mange år. Og vi har kæmpet for, at pengene skulle ud til alle børn. Pengene er til alle børn, understreger hun.

Henriette Drevsfeldt påpeger desuden, at Socialstyrelsen sidste år udlagde en pulje på knap 760 millioner kroner, som kommuner med institutioner med sårbare børn kunne søge. Det gjorde Faaborg-Midtfyn Kommune ikke.

- Hvad har ændret sig, siden at pengene til minimumsnormeringer nu skal bruges på at løfte disse institutioner, spørger Henriette Drevsfeldt retorisk.

Annonce

Opbakning fra baglandet

Hos den lokale BUPL-afdeling er Fyn-formand Rikke Hunsdahl ærgerlig over, at politikerne i Faaborg-Midtfyn vil bruge pengene til minimumsnormeringer til at løfte særligt sårbare børn.

- Jeg ved, der er andre kommuner, der også giver flere penge til belastede institutioner. Og jeg forstår godt intentionen. Men når Faaborg-Midtfyn ikke har søgt puljen med midler til de sociale normeringer, så synes jeg, det er ærgerligt i stedet at bruge de midler, som forældre og pædagoger har kæmpet for, og som burde komme alle børn i alle institutioner lige meget til gode, siger hun.

Der er også opbakning at hente blandt lederne af dagtilbuddene i Faaborg-Midtfyn. Lissi Beier, leder i Broby-området, er tillidsrepræsentant for lederne og taler på vegne af dem alle.

- Normeringerne i Faaborg-Midtfyn er i forvejen 20 procent under anbefalingerne fra Kommunernes Landsforening. Pengene til minimumsnormeringerne er netop givet for at høje bundlinjen for alle børn, siger Lissi Beier, der mener, at politikerne bør give tillægsbevillinger til sårbare børn, hvis de vil prioritere dem i særlig grad.

- Det er jo en politisk beslutning. Bør det så ikke være op til politikerne, hvordan de fire millioner skal fordeles?

- Jo, men man skal tænke på, hvordan debatten om minimumsnormeringer kom frem i lyset og havnede på finansloven. Det var et forældre-opgør. Det er forældrene, der har demonstreret for at få flere voksne i dagtilbuddene. Så kunne politikerne i det mindste have gjort sig den ulejlighed at spørge forældrebestyrelsen, mener Lissi Beier og tilføjer, at forældrebestyrelsen i den vestlige del af kommunen er enige med pædagoger og dagtilbudslederne.

Spørgsmålet om fordelingen af pengene til minimumsnormeringer kan få stor betydning for den enkelte børnehave. For Toftegårdens Børnehave i Faaborg er der mere end en kvart million kroner i spil alene i år. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Overser ikke sårbare børn

Pædagog Henriette Drevsfeldt understreger, at hun og de øvrige pædagoger hjertens gerne ser, at de sårbare børn får en ekstra hånd - og det vil de også få, hvis politikerne smører penge bredt ud på børnehaverne, mener hun.

- Hvis vi deler pengene ligeligt ud til alle, så er der jo flere hænder alle steder. Ergo er der også flere hænder til de sårbare børn. Det er slet ikke fordi, vi vil ikke overse de sårbare børn. Men vi mener også, at alle børn har brug for at mærke de ekstra hænder.

Hun foreslår, at eventuelle ekstra penge til sårbare børn kan komme fra de 81 millioner kroner, som Faaborg-Midtfyn har fået gennem udligningsreformen.

- Flere af politikerne har jo netop sagt, at de penge skal komme blandt andet børnene til gode. Så er det jo oplagt at bruge de penge på sårbare børn, mener tillidsrepræsentanten.

Selvom politikerne i Opvækst- og Læringsudvalget er enige om en fordelingsmodel, der i særlig grad tilgodeser sårbare børn, er beslutningen først endelig, når hele kommunalbestyrelsen har nikket til den.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Udland

Tidligere Fyens-journalist tæt på eksplosion: Det ser ud, som om der var placeret bomber overalt

Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce