Annonce
Fyn

Massevis af kandidater: Se alle kandidaterne til Årets Fynbo 2019

Camilla Haustrup Hermansen, medejer og direktør for forretningsudvikling i Plus Pack, er indstillet til Fyens Stiftstidendes hæderspris. Foto: Sugi Thiru
Fyens Stiftstidende uddeler sin årlige hæderspris i januar. I dag kan vi præsentere alle kandidaterne til titlen.

Fristen for at indstille kandidater til Årets Fynbo 2019 udløb i sidste uge, og vi kan derfor i dag bringe en oversigt over samtlige kandidater, der er indstillet til Fyens Stiftstidendes hæderspris.

Det har som sædvanlig udelukkende været læsere af Fyens Stiftstidende, der har kunnet indstille kandidater til prisen. Og som vanligt bliver det også en særlig jury, der er uafhængig af Fyens Stiftstidende, der suverænt afgør, hvem der modtager hædersprisen.

Juryen består af dekan ved SDU, Simon Møberg Torp, lederen af Odense Internationale Filmfestival, Birgitte Weinberger og tidligere direktør for Rynkeby, Jørgen Dirksen. De tre har ansvaret for at nominere fem af de indstillede kandidater til prisen og siden at vælge en vinder. De fem nominerede kandidater vil i løbet af den kommende tid blive præsenteret i avisen.

Hvem, der modtager prisen, vil blive offentliggjort, når Årets Fynbo 2019 uddeles ved et arrangement i Fyens Stiftstidendes mediehus i Odense i slutningen af januar.

Annonce

Dommerkomitéen

Dommerkomitéen bag Årets Fynbo består af dekan ved SDU, Simon Møberg Torp, lederen af Odense Internationale Filmfestival, Birgitte Weinberger og tidligere direktør for Rynkeby, Jørgen Dirksen.

Sprogdoktoren er med

Anders W. Berthelsen, forfatter, socialdemokratisk byrådspolitiker og sprogdoktor ved Fyens Stiftstidende - for at gøre en kæmpe indsats for at bevare det fynske sprog og dets dialekter

Arne Lundemann, entertainer - for altid at være positiv og glad og en stor personlighed og en fin ambassadør for det fynske humør

Benedikte Jeppesen, formidlingschef i Den Fynske Landsby - for at være en dygtig formidler og meget dygtig til at hjælpe andre med den rigtige formidling

Bent Jensen, historiker og professor emeritus - for i sit forfatterskab på omfattende vis at have vist de politiske forbrydelser i Sovjetunionen og påpeget danske medløbere til sovjetsystemet

Børge Petersen, guide m.m.m. - for at starte Turismens Venner Nordfyn og for altid at være på forkant med turismen i byen

Camilla Haustrup Hermansen, direktør - for at arbejde intenst med at omstille Plus Packs emballager til bæredygtigt format og for at vise vejen for den grønne omstilling for erhvervslivet som helhed

Carsten Skov, ejendomsselskabsdirektør - for at gøre et stort arbejde i forhold til at udvikle Odense

Eva Pasgaard, direktør - for at have været med til at udvikle forretningslivet og kulturen i og omkring Brandts

Finn (intet efternavn) - for at være lærer på sprogskolen i Nyborg

Finn Kyhn, ildsjæl - for at være foregangsmand for at købe den nedrivningstruede Korinth Kro

Finn Pedersen, organist - for i årevis at have gjort et utroligt stykke arbejde som leder af Danmarks ældste drengekor, Syngedrengene i Assens, for at være en formidabel pædagog og for sin store sociale og pædagogiske indsats

Hans Jørgen Olesen, pensioneret tandlæge - for at træde til, da to tandklinikker havde brug for hjælp

Nyborgs rektor er indstillet

Henrik Vestergaard Stokholm, rektor på Nyborg Gymnasium - for at have vist mod og turdet handle medmenneskeligt, da han gik imod en anvisning fra kommunen og tilbød fortsat undervisning til tre somaliske børn fra en udvisningstruet familie

Ine Møller Hansen - for sit utrættelige arbejde ingen for lungesagen i Odense og på Fyn

Ivan Nielsen, ildsjæl - for at være foregangsmand for mange projekter i Bagenkop, bl.a. Stafet for Livet, der indsamlede over 100.000 kroner til kampen mod cancer

Jens Galschiøt, kunstner - for at være en stor kunstner og at gøre opmærksom på verdens uretfærdigheder

Jim Lyngvild, multikunstner - for at være kreativ, nyskabende, fuld af ideer og en super god repræsentant for Danmark - og for at kunne sætte ting i gang, være helt ned på jorden og være en farverig spradebasse

Jimmi Mørup, tidligere kulturkonsulent - for i mange år at have været kulturens tro væbner og arbejdshest og for at have hjulpet mange unge musik- og kulturtalenter gennem årerne

John Rasmussen, indehaver af Refsvindinge Bryggeri - for at have sat Fyn på verdenskortet med sine traditionsrige produkter og for sit humoristiske lune

Jon Jensen, formand for Evnesvages Vel - for sit utrættelige arbejde for de svageste borgeres vel

Katrine Holst Sommer, frisør - for siden oktober at have indsamlet 2840 adventsgaver og julegaver til byens udsatte børn ved at gå forrest og kontakte stribevis af virksomheder og leverandører

Kirsten Anne Bersang Rasmussen, restaurantejer m.m. - for sit utrættelige arbejde med at hjælpe de svage i samfundet

Kim Jørstad, journalist m.m. - for at gøre meget for flygtninge og for at interessere sig personligt for dem

Lars Arvad, revydirektør - for ved hårdt og målrettet arbejde at have skaffet Odense en sommerrevy, en af landets bedste, ved at satse stort, risikere meget, men heldigvis med masser af humor, dygtighed og flid

Lis Vilain, klovn - for via sit arbejde som hospitals- og demensklovn at skabe mere ro, mindre angst og større livskvalitet for de børn og demente, hun arbejder med

Årets Fynbo 2019

Årets Fynbo er Fyens Stiftstidendes hæderspris. Det var den nyligt afdøde journalist Anders Mose Poulsen, der i sin tid tog initiativet til prisen, der har været uddelt siden 1976.

Årets prismodtager vil være fynbo nummer 45, der kan kalde sig Årets Fynbo.

Prisen består dels af æren ved at kunne kalde sig Årets Fynbo, dels af et glasfad, skabt af glaskunstneren Bente Sonne.

Hædersprisen overrækkes ved et arrangement i Fyens Stiftstidendes mediehus i Odense i slutningen af januar.

En operaelskende pensionist er med

Lizzi Zander, pensionister - for at være er en sand ildsjæl, der knokler for kulturformidling og deler sine egne passioner for opera og japansk kultur, bl.a. ved at arrangere operature

Loay Zeraiq, kørelærer m.v. - for hans arbejde i LZ køreskole og hans virke i Falafelmate i Storms Pakhus og hans kaffebar ved banegården i Odense

Mads Nørby, revydirektør - for med utrættelig energi og gå på-mod at gøre Kerteminderevyen til en årlig begivenhed

Ole Wej Petersen, Ærø-borgmester - for at være med til at skabe den første elfærge i verden

Poul Henrik Schou, direktør - for at give sine ansatte store oplevelser

Poul Jacobsen, direktør - for at udvikle Nyborg Strand gennem de seneste 20 år og for at gøre en stor forskel for sit personale

Roar Falkenberg, direktør - for at være med til at skabe den første elfærge i verden

Stanislab Donev, pædagog - for sit arbejde med musik og teater med voksne fysisk/psykisk handicappede i Odense

Stifterne og de frivillige i Foreningen De Gule Hjælpere i Tommerup - for at gøre et kæmpe arbejde for at hjælpe med at stoppe madspild

Søren Banjo Bersang Rasmussen, restaurantejer m.m. - for sit utrættelige arbejde med at hjælpe de svage i vores samfund

Thomas Visti, direktør - for at være en fremragende leder og for som CEO i robotvirksomheden MiR at have isruptet det globale marked for automatisering på blot fem år

Thorbjørn Sørensen, teknik- og miljødirektør i Middelfart Kommune - for sit store engagement inden for miljø, klima og energibesparelser

Henrik Vestergaard Stokholm, rektor for Nyborg Gymnasium, er indstillet til Årets Fynbo 2019.

Tak til jer, der bidrog

Tak til alle de mange læsere, der i de seneste uger har brugt tid, kræfter og tankekraft på at indstille kandidater til Fyens Stiftstidendes hæderspris - uden jer, ingen Årets Fynbo: Liss og Torben Pedersen, Jette Müller, Leif Lawaetz, Inge Jagd Sørensen, Dorthe Frost, Ebba Jørgensen, Niels Erik Søndergaard, Jens Bækkelund, Bent Ørum, John Arnshof, Flemming Egholm Rasmussen, Mikkel Ollerup Tomsen, Ingrid Rittmann, Grethe Hedegaard, Britta Schall Holberg, Alice og Henning Sjønov, Kristina Hansen, Marieke Brinck, Ida Nielsen, Pia Skaaning, Isa Smedegaard Andersen, Karen Dyhre, Gitte Hansen, Misse Jensen, Viki Kristensen, Janne Thielke, Flemming Reinholdt, Tamara Mosegaard, Majken Kristensen, Lis Fischer Nielsen, Anja Følleslev, Anna Charissaki, Per S. Jørgensen, Alice Hansen, Sara og Søren Windell, Elsebeth Kristensen, Christopher Hafstein, Winnie Thrane Christiansen, Kirsten Kramhøft, Jens Warny Meincke, Bjarne Sønderskov, Dennis Karlsen, Ulrik Kehman, Maybritt Pedersen, Joan Evitt, Jane Jensen, Søren Madsen, Jørgen Juul Rasmussen, Eva Haue, Kirsten Pedersen, Ena Christiansen, John Boye Olsen, Kristian Kristiansen, Sonia Nielsen, Casper Elkrog, Johannes Simonsen, Palle Reimer, Arne Branstrøm, Jan Leo Plet, Malene Grouleff, Patrick Bay Damsted, Nanna Ziegler, Jørgen Knudsen, Lisbet Thomsen m.fl.

Eva Pasgaard, direktør for Glow Odense, er indstillet til Fyens Stiftstidendes hæderspris. Foto: Michael Bager
Lis Vilain, bedre kendt som hospitalsklovnen Lulu, er indstillet til Årets Fynbo. Arkivfoto:Yilmaz Polat
Korleder Finn Pedersen - indstillet til Årets Fynbo. Arkivfoto
Søren "Banjo" Bersang Rasmussen er indstillet for sit utrættelige arbejde for at hjælpe de svage i samfundet. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

April 1960: Rugby på Fyn

Klumme

Prædiken. Skamløs i sin kærlighed

Prædiken: Skammen står i kø: der findes klimaskam og rygeskam, og man kan skamme sig over at mene noget andet, end det er moralsk tilladt i de kredse, man begår sig i; og sidste nye skud på stammen: virusskam; skammen over at være smittebærer af Covid 19 måske helt uden at vide det. For man kan såmænd føle skam helt uden at være skyldig. Skam og skyld hænger ikke nødvendigvis sammen. Offeret for en voldtægt er uden skyld og føler alligevel skam. Mens skyld er noget, vi kan placere, så er skam langt mere subtil i sin fremtræden. Den findes i alle mulige logiske og ulogiske sammenhænge. Det kan endda lade sig gøre at skamme sig på andres vegne; man kan skamme sig over at være dansker, skamme sig over alle de andre danskere forstås, alt imens man opfatter sig selv som helt igennem anstændig. I dagens evangelium hører vi om en flok mænd, som skammer sig på en andens vegne. Mændene ligger til bords i Simons hus, da en kvinde kommer ind i huset til dem. Hun nærmer sig Jesus, går helt hen til ham og hælder så den fineste og kostbareste nardusolie fra sin krukke ud over Jesu hoved, som når man salver en konge. Ødselt overøser kvinden med alabastkrukken Jesus med sin kærlighed og bekender sig på den måde til ham, som man bekender sig til sin Gud. Straks bliver hun overfuset af de tilstedeværende, for hvem Sandheden er skjult. Ikke alene opfører hun sig helt uanstændigt ved at komme ind i huset, ydermere skammer de sig nu over hendes hovedløse handling. For al den olie, svarende til en formue, kunne være blevet solgt og pengene givet til de fattige. Så nyttigt kunne kvindens formue været blevet brugt! Gæsterne i Simons hus ønsker nemlig at være generøse, og hvad er nemmere end at være generøs på andres bekostning? Kvinden opfører sig i deres øjne skamløst. Og det er præcis hvad hun er. I mødet med Kristus er hun skamløs. Ikke skamløs som psykopaten med det menneskelige brist slet ikke at kunne føle skam; ikke skamløs som en person, der rager til sig i en uhørt aftrædelsesordning; ikke skamløs som om skammen slet ikke findes i hendes liv, for det gør den. Hun er synderinde af profession, verdens ældste hverv, og sikkert ikke for fornøjelsens skyld, men af nød. Jo, hun kender til skammen, som de allerførste mennesker i Edens have kendte til den, fordi skammen er et menneskeligt vilkår. Men i mødet med Jesus bliver mennesket skamløst, løst fra sin skam. For sådan er kærlighedens væsen. Skam som samfundsgreb kan så absolut være godt, skammen er samfundsregulerende og opdragende. Men skam kan også være af det onde. Den kan holde os fanget i et net, som vi ikke selv kan vikle os ud af. Den lammer os. Ligesom frygten for en ukendt virus lammer os, og gør os desperate. Vi kastes ud af hamsterhjulet. og måske for første gang i lange tider tvinges vi til ikke at gøre, men blot at være. Og hvem er man så? Kvinden med Alabastkrukken ved, hvem hun er. Hun ved, at hun er Guds, og hun ved, at alt, hvad hun ejer og har, skylder hun Ham, for livet er hans. Hun salver ham som konge i livet og i døden. For salvingen forudsiger også Jesu død og begravelse. Kvindens handling den dag i Betania minder Jesus om, hvad han må gøre, hvor rædselsvækkende opgaven end er. Hun holder ham fast på hvem han er. Og hun viser os, at frygt ikke findes i kærligheden, men at den fuldendte kærlighed fordriver frygten, som den fordriver skammen. Det forstod kvinden med alabastkrukken. Kvinden som var skamløs i sin kærlighed.

Annonce