Annonce
forside

Masser af plastik på ren strand: Der er også plastik i cigaretskodder

Katja Borck (tv) var en af dem, der var med til at samle plastik under en strandrensning arrangeret af hollandske By the Ocean we Unite. Foto: Anders C. Østerby

En hollandsk ekspedition lagde torsdag eftermiddag vejen forbi Ærø for at samle plastik, og selv om Eriks Hale har ry for at være en ren strand, var der også her plastik at finde.

Eriks Hale: Karl Beerenfenger har kun gået 20-30 meter, før han har samlet en håndfuld små plastikstykker. Ekspeditionslederen på det hollandske miljøprojekt By the Ocean we Unite viser den lille samling og fremdrager to cigaretskodder. Han mener, folk skodder deres cigaretter af uvidenhed.

- Det ligner pap og uld, siger han og forklarer, at der både er plastik og andre skadelige stoffer i de små djævelske filtre.

- Men det er ved at ændre sig. Tidligere var det socialt acceptabelt, men det er mindre cool at ryge nu, siger han.

På samme måde er der en øget opmærksomhed om forurening af naturen og havene, og den opmærksomhed ønsker By the Ocean we Unite at udbrede endnu mere med ekspeditioner som den igangværende, som har været forbi Skagen, Roskilde, København, Gedser og Møn, og som har Ærø som det sidste stop inden hjemturen tilbage til Rotterdam.

Og der er masser at finde, selv på en strand som Eriks Hale, som skulle være en af de renere, har Karl Beerenfenger hørt. Men i havene ser det endnu mere grelt ud. Ekspeditionslederen fortæller, at holdet på to trawls mellem Møn og Ærø fandt mellem 6000 og 11.000 stykker plastik, der er større end en millimeter, per kvadratkilometer vand.

- Det er gennemsnitligt. Det overrasker mig ikke længere, selv om det burde overraske mig hver gang, siger han.

Annonce
By the Ocean we Unite har været i Skagen, Roskilde, København, Gedser og Møn på en danmarksturné inden hjemturen til Rotterdam. Foto: Anders C. Østerby

Bedre på stranden, værre på havet

Roos Swart er marinbiolog og har været tilknyttet projektet i et år. Hendes mål er at åbne folks øjne for forureningen. Og hun mener, der er masser, man som enkeltindivider kan gøre, for eksempel at lade være med at bruge plastikposer og engangsservice.

- Det har aldrig været meningen, at det skulle være et fem minutters-produkt, siger hun.

Katja Borck er én i den lille samling af ærøboer, der er mødt op på stranden for at samle plastik, og hun er selv begyndt at tænke over sine egne vaner. Hun har egentlig ikke håbet at finde så meget plastik.

- Men når de fortæller, hvor meget der er af helt mikroskopiske stykker, synes jeg, det er skræmmende, siger hun.

Erik Kromann er også mødt op. Han fortæller, at han har renset stranden en gang om ugen i 40 år, og at han finder langt mindre i dag end tidligere.

- Det bliver bedre her, men på havet er det værre, siger han.

Thea de Magos havde forladt sin kajakvogn for en stund for at bidrage til plastiksamlingen. Foto: Anders C. Østerby
Karl Beerenfenger er ekspeditionsleder på turen, hvor alt bliver dokumenteret. Foto: Anders C. Østerby
Karl Beerenfenger viser, hvad han har fundet af plastik på få meters strandtur. Foto: Anders C. Østerby
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce