Annonce
forside

Masser af maritimt: Rundt om Vandkants-New York

South Street Seaport Museums over 130 år gamle fuldrigger Wolvertree af Liverpool i kontrast til New Yorks skyskrabere. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

New Yorks gule vand-taxi sejler mellem to søfartsmuseer og tæt på Frihedsgudinden

Intrepid-museet centreret omkring veteran-hangarskibet er uden tvivl New Yorks største maritime attraktion.

En anden vandnær oplevelse i noget mindre format er South Street Seaport Museum. Det rummer både flydende fartøjer og en indendørs udstilling for enden af en gade, der giver associationer i retning af en øhavs-skonnert - Fulton Street.

South Street Seaport Museum blev kendt for i årevis at lægge kajplads til firmast-barken Peking. Desværre formåede museet ikke at vedligeholde den gamle Kap Horn-farer, der i øvrigt ikke havde nogen historisk tilknytning til New York.

Peking var til sidst i så dårlig stand, at den blev lukket for publikum. Nu er Peking løftet af et dokskib til dens gamle hjemhavn Hamborg. Vel hjemme i det tyske er Peking ved at få et nyt, totalrenoveret liv som et kommende havnemuseums vartegn.

Annonce
South Street Seaport Museums landværts afdeling på Fulton Street i New York. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

To sejlskibe fra 1885

South Street Seaports Museums landfaste udstilling var mildt sagt overkommelig - i hvert fald i sidste uge. Dele af den var lukket, da Søsiden løste billet. Den tilgængelige udstilling skildrede bl. a. passagerskibenes Atlant-trafik i effekter og film og New Yorks udvikling som havneby. Muset byder også på en omfattende samling af skibsmodeller, tatoverings-historie, maritime værktøjer, navigations-udstyr og print af historiske søkort.

I det nærliggende havneområde kan der lejlighedsvis opleves maritime håndværk praktiseret. Også flere butikker kører den havvendte stil.

Ved museets bro vises tre flydende fartøjer - et fyrskib og to sejlskibe. Et af sejlskibene, den lille skonnert Pioneer fra 1885, tilbyder sejladser på East River.

Det andet sejlskib, den nyrenoverede Liverpool-fuldrigger Wavertree - også fra 1885 - kan besøges.

Publikum kan besøge fuldriggeren Wolvertree, der indgår i Seaport-museets samling. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Fint havnekik fra bro

Tæt på Seaport-området ligger New Yorks ikoniske Brooklyn Bridge fra 1883. Spadsereturen frem og tilbage tager en lille time.

Fra broen er der fint havne-kik til begge sider af East River til den nærliggende Manhattan Bridge og til skibstrafikken under fødderne.

US Coast Guard spottede lige en civil speedbåd, der kom for tæt på denne kendte kvinde. Og så var det blå blink og fuld gas. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Vand-taxi mellem søfartsmuseer

Et maritimt must under et New York-visit er at runde Manhattan på vandet. Til den tørn er der flere udbydere.

Søsiden løste heldags hop-af-og-på-billet til den gule New York Water Taxi. Fartøjet ligner i øvrigt en lidt større udgave af sommerens sydfynske øhopper, Sea Hawk.

Vand-taxiens rute omfatter både anløb tæt ved Intrepid-museet og ved South Street Seaport Museums bro, så begge maritime museer kan opleves forbundet med passende transportmiddel.

US Coast Guard på patrulje ved Frihedsgudinden. Bemærk maskingeværet på fordækket. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Kystvagt ved kendt kvinde

Skal Frihedsgudinden betragtes tæt på, sejler vand-taxien også forbi statuen. Det sker i foto-venlig fart.

At statuen ikke er overladt til sig selv, fik Søsiden syn for. En privat speedbåd kom tilsyneladende tættere på gudinden end tilladt. Det udløste blå blink og hurtig opgasning fra den patruljerende US Coast Guard.

Den gule katamaran - New York Water Taxi - tilbyder hop-af-og-på-sejlads ligesom Det Sydfynske Øhavs sommertilbud med Sea-Hawk. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Det er helt gratis at sejle med de iøjnefaldende færger mellem Manhattan og øen Staten Island. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce