Annonce
Erhverv

Maskinmesteren og den grønne omstilling

Erik Skjærbæk havde set hvilken vej, vinden blæste, da han i 1998 var med til at købe Svendborg Brakes, der var underleverandør til vindmølleindustrien. Ejerskabet gjorde ham siden til milliardær. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

PORTRÆT: Erik Skjærbæk holder af ”de sorte fag”, som han kalder industrien, hvor der svejses og bukkes rør. Som udlært maskinmester fra en maskinfabrik i Thy taler han smedenes sprog, og han har beskæftiget en del smede igennem en lang karriere i dansk erhvervsliv.

Samtidig har han haft en næse for den grønne omstilling, længe før klimaforandringer og CO2-reduktion kom på alles læber og blev temaet for enhver erhvervskonference.

I 1990 blev han ansat som salgschef på Svendborg Brakes, der fremstillede bremsesystemer til blandt andet vindmøller. Der var dog ingen bremse på væksten, da vindmølleindustrien for alvor begyndte at blomstre efter årtusindskiftet. Erik Skjærbæk havde set hvilken vej, vinden blæste, for i 1998 havde han købt hele fabrikken sammen med forretningspartneren Jan Struve. De ejede hver en halvdel, og derfor blev de omtrent lige rige, da kapitalfonden Doughty Hanson i 2008 købte Svendborg Brakes for 3,4 milliarder kroner.

Det var en god pris for direktørparret, og det var især heldigt eller dygtigt, at de ikke ventede på et bedre bud. Få måneder senere brød finanskrisen ud i lys lue, og Svendborg Brakes måtte slå bremserne i under den nedtur, der ramte vindmøllevirksomhederne og deres mange underleverandører.

Erik Skjærbæk havde fået sine penge kontant og havde nu titel af milliardær i en alder af 49 år. Han har fortalt, at der pludselig stod 200 millioner euro på bankkontoen. Og hans første tanke var, at han ikke ville miste dem.

Derfor har han placeret langt hovedparten af pengene snusfornuftigt i obligationer og andre aktiver med lav risiko. En fjerdedel af formuen er han villig til at investere i mere risikable projekter, der kan tilfredsstille hans iværksættergén, og den slags projekter har der været en del af siden 2008.

Annonce

Erik Skjærbæk

Født 1959 på Mors

Udlært maskinarbejder fra Sjørring Maskinfabrik i Thy, bliver senere maskinmester.

Fra 1990 ansat som salgschef i Svendborg Brakes, der bl.a. fremstillede bremser til vindmøller.

Køber i 1998 virksomheden sammen med forretningspartneren Jan Struve og bliver administrerende direktør.

Blev som 49-årig milliardær, da han og Jan Struve i 2008 solgte Svendborg Brakes til kapitalfonden Doughty Hanson & Co. for 3,4 mia. kr.

Hovedaktionær i røgrenservirksomheden Pureteq, storaktionær i Parken Sport & Entertainment og ejer diverse selskaber inden for ejendomme og iværksætteri.

Bor i Svendborg. Er gift og har to voksne børn.

Mange års tålmodighed

Opkøb af mindre virksomheder rundt i Danmark gav det ene tab efter det andet, men en enkelt investering skilte sig ud: Miljøvirksomheden Pureteq, som udviklede et patent på rensning af udstødningsrøgen fra skibe. FN’s globale søfartsorganisation IMO har løbende skærpet kravene til skibes udledning, og det kulminerede med nye, skrappe svovlregler, der trådte i kraft 1. januar 2020.

Igen viste det sig, at Erik Skjærbæk havde set rigtigt, da han kastede sig over miljøteknologien. Hans trecifrede millioninvestering i Pureteq har dog krævet mange års tålmodighed, og hvis startkapitalen skulle lånes i banken, havde Pureteq næppe overlevet indtil i dag.

Med en omsætning på op imod en kvart milliard kroner i 2019 har Pureteq bevist sit værd i konkurrence med store maritime konkurrenter ude i verden.

Med årene har Skjærbæk også bidt skeer med andet end sorte fag. Han blev kendt langt uden for Fyn, da han overraskede med en stor investering i Parken Sport & Entertainment, der ejer fodboldklubben FCK. Her var Erik Skjærbæk med til at vælte den magtfulde bestyrelsesformand Flemming Østergaard, kendt som Don Ø, af tronen. Fodbold har aldrig interesseret maskinmesteren, men han har øje for de ejendomme, som virksomheden driver, og ikke mindst for feriekonceptet Lalandia, der også er en del af koncernen.

Erik Skjærbæk har sjældent opsøgt pressens søgelys og takker som regel nej til interviews. I hans hjemby Svendborg er han alligevel blevet mere synlig i de senere år. Dels er han i gang med et markant lejlighedsbyggeri på byens havnefront. Dels har han engageret sig i økonomien bag DGI’s landsstævne i 2021, hvor Svendborg er værtsby.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce