Annonce
Albaniserien

Marstal IF vinder 3-1 over bundholdet Krarup/Espe

Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Marstal IF høstede tre point i søndagens kamp mod Krarup/Espe.

Albaniserien Herrer - 2019/2020, Pulje 1, Marstal IF-Krarup/Espe 3-1 (1-1).

På hjemmebane vandt Marstal IF søndag 3-1 over Krarup/Espe. Sejren var den tredje i sæsonen for Marstal IF i Albaniserien Herrer - 2019/2020, Pulje 1.

Marstal IFs mål blev scoret af Mathias Grydehøj (5), Emil Grydehøj Mikkelsen (67) og Jens Kildegaard Knudsen (90). Efter hjemmekampen ligger Marstal IF nummer to med ni point og en samlet målscore på 9-12 efter fem spillede kampe ud af 28. Krarup/Espe ligger sidst med tre point og en samlet målscore på 4-11.

Marstal IFs træner har følgende kommentar: - Det var tydeligt, at alle i truppen var opsatte på at vise, at 0-7 nederlaget til SfB midt i ugen var en fejltagelse. Og måske derfor spillede vi rigtig flot fodbold de første 20 minutter, hvor vi burde have afgjort kampen. Men så udlignede Krarup/Espe, og så mistede vi rytmen. Vi genfandt den senere i kampen, heldigvis, og vandt en fortjent sejr, som vi er glade for, jublede træner Per Juel fra Marstal/Rise.

Fra Krarup/Espes træner lyder det: - Sjovt nok, så synes jeg egentlig ikke deres sejr var fortjent. De har et sammensvejset hold, de står godt i defensiven, og de er virkelig gode til at udnytte deres dødboldsituationer. Efter 1-1 kom vi længere frem, men så trak de sig bare lidt tilbage og var klar til at møde os. Så scorer de igen efter dødbold, og det var det, sagde Krarup/Espes træner Khaled Saleh.

Marstal IFs næste kamp spilles søndag den 8. september kl. 14:00 på udebane mod Aarup BK, der ligger nummer seks i rækken med syv point. Krarup/Espe skal på banen lørdag den 7. september kl. 15:30. Det sker på hjemmebane mod SSV Højfyn, der ligger nummer 12 i rækken med tre point.

Denne artikel er skrevet af Ritzaus tekstrobot på baggrund af data fra Fyens Stiftstidendes sportsredaktion og DBU.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Hesselet kan løbe med fornem kokkepris

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce