Annonce
Erhverv

Marked på 100 milliarder dollars: Fynsk vandløsning kan blive kinesisk eksporteventyr

- I Kina har man i mange år overforbrugt sine vandressourcer. Man har dæmmet floder op. Man har udtømt søer. Man har overudnyttet grundvandet. Så de er enormt interesseret i en løsning, der kan nedbringe vandtabet, siger Vandcenter Syd-direktør Mads Leth. Arkivfoto: Andrey Shupilo/Colourbox

På Vandcenter Syd i Odense har man udviklet et system, der har sænket vandtabet drastisk. Og lige netop det er Kina meget interesseret i. Resultatet kan blive et kinesisk eksporteventyr for danske virksomheder.

I 1993 blev en lys idé undfanget på Vandcenter Syd. Idéen gik ud på at inddele vandledningsnettet under Odense i zoner, således at man lettere kunne opdage og lokalisere utætheder i ledningerne og på den måde nedbringe vandtabet.

Systemet virkede strålende. I dag, 25 år senere, er det kun en tyvendedel af vandet, der går tabt i jorden, og Odense-modellen er blevet almen praksis på danske vandværker. Og den er muligvis også på vej til Kina, efter at den kinesiske vandminister, É Jingping, onsdag var på besøg hos Vandcenter Syd for at høre om løsningen.

- I Kina har man i mange år overforbrugt sine vandressourcer. Man har dæmmet floder op. Man har udtømt søer. Man har overudnyttet grundvandet. Så de er enormt interesseret i en løsning, der kan nedbringe vandtabet og derved sænke deres samlede vandforbrug - og det er vi specialister i, siger Vandcenter Syds direktør, Mads Leth.

Annonce

Vandcenter Syds zoneinddeling

Vandcenter Syd har i mange år været førende indenfor reduktion af vandtabet i ledningsnettet og har i dag et meget lavt vandtab på cirka seks procent.Det lave vandtab er resultatet af en langsigtet planlægning, hvor Vandcenter Syd har opdelt ledningsnettet i Odense i mindre zoner.

I zonerne er det muligt at måle vandforbruget løbende og derved registrere, om der leveres mere vand ind i den enkelte zone end normalt, hvilket kan tyde på en utæthed i ledningsnettet.

Det er typisk forbruget om natten der vurderes, da forbruget her er ret konstant i den enkelte zone. Sker der afvigelser i natforbruget, får Vandcenter Syd et varsel og kan vurdere, om der skal foretages en konkret lokalisering af en eventuel utæthed.

Kilde: Odense Kommune

Grafik: Mikkel Pedersen

Enormt eksportpotentiale

Ifølge en analyse fra Miljøstyrelsen var det kinesiske vandmarked i 2016 på knap 100 milliarder dollars, og det forventes at stige med 28 procent frem mod 2020. Derfor er man enormt glade for den kinesiske vandministers besøg hos de danske virksomheder, der har leveret teknologi til Vandcenter Syds zoneopdeling - heriblandt pumpeproducenten Grundfos.

- Det kinesiske marked for vandteknologi er kolossalt. Og hvis Kina lader sig inspirere af de metoder, som man bruger i Danmark og på Vandcenter Syd, kan det afføde en eksport af de teknologier, der anvendes. Det er en kæmpe fordel for os, siger Group Director i Grundfos Morten Riis.

Også hos Kamstrup, der er leverandør af vandmålere til Vandcenter Syd, lægger man vægt på Kinas kolossale købekraft. Og når det kommer til eksport, kan det faktisk være en fordel, at landet ikke er demokratisk.

- Når kineserne lægger sig fast på noget, så har de evnen til at føre det ud i livet, så der ligger helt sikkert et enormt eksportpotentiale, hvis de bliver inspireret af Vandcenter Syd og vælger en Kamstrup løsning, siger marketingsdirektør i Kamstrup, Jesper Daugaard, der dog understreger, at man ikke jubler endnu.

- Vi er meget tidligt i processen, og det skal være mere konkret, før vi lægger champagnen på køl.

Den kinesiske vandminister, E Jingping, var på besøg på Vandcenter Syd for at høre om deres zoneinddeling af vandledningsnettet. Foto: Nils Svalebøg

Udflytning giver fynsk fokus

Miljøstyrelsen, der har arrangeret statsbesøget, er glad for at præsentere Vandcenter Syd for den kinesiske vandminister.

- Det er ikke tilfældigt, at det netop er her, ministeren kommer på besøg, for Vandcenter Syd er et meget innovativt sted, siger programleder for det kinesiske samarbejde i Miljøstyrelsen Henrik Dissing.

Henrik Dissing påpeger, at Odense historisk set altid har været en foregangsby på vandområdet. Men det til trods har byen været en smule overset, når der blev afholdt arrangementer, fordi hovedparten af de danske vandteknologiske virksomheder - heriblandt Grundfos og Kamstrup - har hovedsæde i Østjylland eller hovedstadsområdet. Den statslige udflytning af Miljøstyrelsen til Odense vil dog formentlig ændre på dette.

- Det her besøg er på en måde en markering af, at vi rykker til Odense. For når vi fremover skal have hovedsæde her, er det kun naturligt, at vi også får et stærkere forhold til, hvad der sker på Fyn, siger Henrik Dissing.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce