Annonce
Nyborg

Markbrand kom faretruende tæt på bolig

Ilden gjorde stor skade på en uhøstet mark lidt udenfor Aunslev, men til alt held fik brandfolkene situationen under kontrol, inden den spredte sig til en nærliggende beboelse. Foto: Simon Holt
Onsdag eftermiddag brændte et areal på størrelse med mindst seks fodboldbaner lidt uden for Aunslev. Brandfolk fra både Nyborg, Kerteminde, Otterup, Svendborg og Ringe deltog i slukningsarbejdet.

Aunslev: Ved 15.30 tiden onsdag fik beredskabet en melding om en naturbrand på en mark mellem Regstrupvej og Skovgyden.

Over 20 brandfolk fra Nyborg, Kerteminde, Otterup, Ringe og Svendborg deltog i slukningsarbejdet. Alligevel spredte ilden sig hurtigt til et areal på størrelse med mindst seks fodboldbaner, oplyser indsatsleder Jesper Rossen.

Han glæder sig til gengæld over, at det lykkedes brandfolkene at stoppe branden, inden den nåede frem til en beboelsesejendom på Regstrupvej.

Men det var faretruende tæt på.

- Det var en af de gange, hvor man tænker: Åh nej, hvordan skal det her dog gå. Vi havde placeret en tankvogn inde på ejendommen med alt udstyret på i et forsøg på at stoppe branden, for vi vidste godt, at ejeren ville få det rigtig varmt. Heldigvis fik vi slået ilden ned. Jeg talte med ejeren imens, som virkede rolig i betragtning af, at der kom en 90 meter bred ildstorm imod han, fortæller indsatslederen.

Annonce

Svær opgave

Selv var han og brandfolkene fra Nyborg lige kommet tilbage fra en bilbrand på motorvejen, da meldingen om naturbranden tikkede ind.

- Problemet med marken mellem Regstrupvej og Skovgyden er, at det er utrolig svært for vores køretøjer at komme til. De er ikke ligefrem bygget til markkørsel, bemærker Jesper Rossen.

Det blev især et problem, da vindretningen pludselig skiftede, og ilden begyndte at sprede sig i nordlig retning, hvor den havde kurs mod en nærliggende minkfarm. Også her lykkedes det dog at få ilden under kontrol, før den gjorde skade på bygninger, dyr eller mennesker.

Umiddelbart har indsatslederen ikke noget bud på, hvad der kan have startet branden.

- Vi ved ikke, om landmanden har høstet kort forinden. Det kan også være en cigaret, der er blevet tabt eller noget helt tredje. Jeg ved det ganske enkelt ikke, konstaterer han.


Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce