Annonce
Faaborg-Midtfyn

Maritimt projekt i Dyreborg: Bådebyggeriet har fået sin tilladelse

Formand Søren Lysemose fortalte om planerne for Bådebyggeriet for halvandet år siden. Nu er endnu en sten ryddet af vejen. Foto: Maria Retoft Pedersen
Gammelt bådebyggeri får nyt liv med café og formidlingslokale

Dyreborg: Realiseringen af Dyreborg Bådebyggeri som café og formidlingslokale rykker hele tiden tættere på, og nu er kommunen rykket ud med den såkaldte landzonetilladelse, der er en del af den planmæssige grundlag for, at projektet kan blive til noget.

Nu afdøde bådebygger Niels Erik Milling Hansen gjorde huset i svinget på Dyreborgvej 51A til en institution, og herfra har han sendt mange joller ud i verden.

Huset blev i 2017 købt af Michael Skov Hansen, og da han løb på en anden driftig dyreborgsenser, Søren Lysemose, begyndte ideerne at tage form.

Foreningen Bådebyggeriet har netop Søren Lysemose som formand.

Indtil videre rummer projektet planer om en café med 40 siddepladser, livsstilsbutik, kreativt værksted med udstilling og salg, tilbygning af køkken og toiletter, offentlig bade- og bådebro, kajakker, SUP boards, snorkelpakker, krible-krableudstyr for børn, mobil sauna, et shelter i fuldtømmer og legeredskaber.

- Vi synes, vi har manglet det her sted, hvor man kan mødes, og hvor man kan gå ind og sætte sig, når man kommer ind fra vandsiden. Vi er ikke konkurrenter til beboer- og kulturhuset, Provianten og havnen, vi er et supplement, fortalte Søren Lysemose for halvandet år siden.

Projektet har et samlet budget på 1,3 mio. kr., og det er faldet i god jord, hos en række fonde, så finansieringen er tæt på at være på plads.

Nu er endnu en hurdle så ryddet af vejen med den kommunale tilladelse.

Der forventes altså at kunne blive plads til ca. 40 personer. Der er afsat to parkeringspladser til boligen, samt seks parkeringspladser til caféen/forsamlingslokale - dvs. en parkeringsplads for hver seks siddepladser, heraf en handicap-plads til minibus.

Ifølge beskrivelsen er der primært tale om en sommercafé, hvorfor åbningstiden hovedsageligt vil udnyttes fra 1. maj til 1. oktobe5. Åbningstiderne bliver: Søndag til torsdag kl. 11-23 samt fredag og lørdag kl. 11-24.

Når bygningen ikke anvendes som café, skal den anvendes som formidlingslokale for kystaktiviteter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce