Annonce
forside

Maritim historie truet: Skibsbyggepladser ved Øhavet forfalder

Skibsbyggeren, der anvendte beddingen i Rudkøbing er gået konkurs, og Langeland Kommune er ikke klar til at bruge de omkring fem mio. kroner en renovering - i følge en rapport fra rådgivende ingeniør Morten Rosbæk i Svendborg- skønnes at koste. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

For få generationer siden var træskibsbygning et hovederhverv ved Det Sydfynske Øhav. Nu er resterne af denne maritime kulturarv på vej til helt at forsvinde flere steder. Forfaldet er fremskredet på både Taasinge og Langeland. Fyens.dk har besø

For få generationer siden var bygning af træskibe en bærende planke i et af dansk søfarts vitale områder, Det Sydfynske Øhav. Værfter og beddinger lå tæt på Ærø, i Faaborg og Rudkøbing, langs Svendborgsund og på Thurø og Tåsinge.

Med få undtagelser er de fleste spor af denne betydelige, søfartshistoriske epoke i Øhavet væk. Det eneste overlevende skibsbyggeri fra træskibenes storhedstid er Ring-Andersens i år 150-årige værft i Svendborg. I Marstal holdes skibsbyggerhåndværkets traditioner i hævd på det godt 40-årige Ebbe Bådebyggeri & Sejlloft, og værftsområdet Eriksens Plads er genetableret af Marstal Søfartsmuseum.

Omkring Svendborgsund lå de hele 29 skibsbyggepladser tæt. Nu er alt - undtaget Ring-Andersen - væk. På Tåsinge er den sidste synlige rest af en skibsbyggeplads Jakobsens Plads i Troense. Den er i stort forfald og redning som et stykke mariim historie er nu opgivet.

Annonce
Dette fine, lille bygningsværk - huset til beddingens elektriske spil - skriger på vedligeholdelse. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Rapport siger fem mio. kr.

I Rudkøbing er der flere steder i havnen bygget træskibe gennem generationer.

Byens sidste træskibsværft gik konkurs i sommer. Værftets anlæg med bedding, spilhus, værksted, svedekasse og udenomsarealer er ejet af Langeland Kommune.

I de sidste mange år var faciliteterne ved Rudkøbings fiskerihavn udlejet til en lokal skibsbygmester. I den epoke har værftet leveret næsten-nybygninger i form af fx skonnerten Meta, jagten Jensine og et vikingeskib. Værftets bedding er desuden anvendt til overhaling af lokale fartøjer som bugserbåden Rudskallen, koprammen Yrsa, fiskefartøjet Frk. Nielsen og galeasen Palnatoke.

Efter værftets konkurs har Langeland Kommune hos rådgivende ingeniør Morten Rosbæk, Svendborg, bestilt en tilstandsrapport for beddingen. Rapporten skulle danne baggrund for en beslutning om anlæggets fremtid. I rapporten vurderes, at en udbedring af bedding, skinner og spilhus vil beløbe sig til omkring fem mio. kroner. Heraf skønnes omkring en tredjedel at gå til håndtering og deponering af slam - det vil sige udskyllet bundmaling - fra det nuværende anlæg.

Vognen på Rudkøbings bedding drives af denne Thomas B. Thrige-elektromotor. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Tomlen ned fra politikere

Rapporten har været på lokalpolitikernes bord, og anbefalingen fra teknik-udvalget er at følge direktionens henstilling om, at der ikke ofres kommunale penge på at genopbygge det forfaldne anlæg. I stedet lægges der op til at udarbejde en plan for området uden dog i første omgang at pille beddingen ned.

Rullebeddingen med en vogn og skinner ud i havnen er anlagt i 1914. Anlægget blev renoveret i 1980. I forhold til beddingens oprindelige bæreevne er kapaciteten efterhånden nedsat. Siden Svendborg-galeasen Palnatoke og Rudkøbing-skonnerten Meta var oppe sidste forår, har beddingen ikke været i anvendelse.

I rapporten peger Morten Rosbæk på, at beddingen måske kunne reddes med støtte fra A. P. Møllers fond eller fra Real Dania-fonden. Det forudsætter, at Langeland Kommune skulle overdrage anlægget til et selvstyrende fond.

- Projektet vil minde om en beddingsreparation, som vi fornylig har foreslået i Ærøskøbing, hedder det i rapporten fra den rådgivende ingeniør i Svendborg.

Blandt de faste brugere af Rudkøbings bedding er skonnerten Metas ejer, Peter Lehnskjold, Rudkøbing. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Indbrud: Hele huset gennemrodet

Leder For abonnenter

Sparetid i kommunen: Respekt for aflysning af julefrokost i Ældre- og Handicapforvaltningen

RESPEKT FOR AFLYSNINGEN Julen er som bekendt traditionernes tid, men en arbejdsgiverstøttet firmajulefrokost kan aldrig blive en så fast tradition, at den er ubrydelig. Derfor fortjener beslutningen om at droppe årets julefrokost for de 4500 medarbejdere i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning respekt. Herunder medarbejdernes accept af beslutningen. Forvaltningens direktør Gitte Østergaard og Forvaltningsudvalget traf beslutningen, fordi økonomien er dårlig. Forvaltningen har i år brugt for mange penge, og dette overforbrug skal tjenes ind i 2020. Forvaltningsledelsen agerer altså på samme måde, som en ansvarlig ledelse i en privat virksomhed. I den private sektor er der mere julefryns til medarbejderne i år med store overskud, end i år med røde tal på bundlinjen. Anskuer man Ældre- og Handicapforvaltningen som en helt almindelig arbejdsplads, er beslutningen om at aflyse julefrokosten derfor elementær. Men beslutningen har skabt debat, fordi rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell (K), er så ærgerlig over aflysningen, at han foreslår en centralisering af kommunens penge til personalepleje. Windells begrundelse er, at alle medarbejdere i en kommune bør have samme beløb til fryns. De enkelte afdelinger kan så selv bestemme, om pengene skal bruges til en julefrokost eller en sommerfest eller noget tredje. Rådmandens forslag er velment, og hans argument om, at god personalepleje er med til at fastholde gode medarbejdere, er bestemt validt. Men det modsatte argument, at lokal medbestemmelse også er personalepleje, er lige så vægtigt. Og her skal man huske, at Odense Kommune ikke blot er en stor arbejdsplads med i alt cirka 13.000 ansatte. Det er også en mangeartet arbejdsplads med vidt forskellige kulturer. Beslutningen om, hvordan man bedst fejrer jul med kollegerne, kan man derfor roligt overlade til de enkelte afdelinger. Det er ikke noget, politikerne behøver at blande sig i, hvad borgmester Peter Rahbæk Juel da også fornuftigvis afviser. Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget har i solidaritet - må man gå ud fra - med medarbejderne besluttet også at aflyse deres julefrokost. Det er da en sympatisk beslutning. Men det må være tilladt at tilføje: Alt andet havde også set underligt ud og sendt et blakket signal.

Assens For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce