Maritim ferielejr for udsatte børn fra hele landet på Enebærodde: - Alle børn har ret til gode minder

Enebærodde: Fredag var det hjemrejsedag for omtrent 25 børn, der har været på ferielejr på Enebærodde. Børnene, der spændte fra ni til 17 år, ankom mandag fra hele Danmark for sammen at holde ferie med en masse frivillige fra Børnenes Lystfiskerakademi.

De kom fra byer som København, Esbjerg, Struer og Vejle, alle med noget i bagagen, både den fysiske og den mentale.

Kriteriet for det gratis ophold på ferielejren er nemlig, at man er blevet visiteret til opholdet af en sagsbehandler, en skolelærer eller en ressourceperson.

- Og det kan også sagtens være børn fra ellers velstillede familier, men hvor kommunen siger, at der er et behov for, at barnet kommer ud af vante rammer og får nogle nye sanseindtryk, forklarer Klaus Mariager Wagner, der er formand i Børnenes Lystfiskerakademi.

Til at sørge for de nye sanseindtryk har Børnenes Lystfiskerakademi samlet 14 frivillige, unge som lidt ældre, men alle med gode ressourcer til formålet, fortæller Klaus Mariager Wagner.

Fælles for de fleste er selvsagt lysten til fiskeri. Der er nemlig tale om en maritim ferielejr, hvor der er fiskeri på programmet - for dem, der har lyst - hver eneste dag.

En af dem, der har masser af erfaring med fiskeri, er en af den forgangne uges lejrchefer, Line Johansen:

- Jeg har tit været på fisketure med min far, da jeg var lille. Vi tog også til Sverige for at vandre og fiske.

Til dagligt læser Line Johansen multimediedesign på erhvervsakademiet i Aarhus, men har nu brugt en uge af sin ferie på blandt andet at fiske med børn fra hele landet:

- Det er rigtig fedt, at vi kan give nogle gode ferieoplevelser til børnene, som de ikke ville få, hvis vi ikke var her. Det her med at se, at børnene kommer ud og prøver noget, de gerne vil, og lærer noget nyt, får venner og så videre. Det giver virkelig meget.

Og faktisk, ja, så kan netop fiskeri være en rigtig god indgang ind i et fællesskab, forklarer Line:

- Man kan godt sige, at fiskeri samler folk. Man står jo egentlig meget med sin egen fiskestang, men det kan også godt være rart for dem, der måske ikke er så snakkesaglige. At de har noget at lave, men stadig er en del af et fællesskab i og med, at vi alle står og fisker.

Hun giver et helt konkret eksempel.

- Vi havde Patrick, en meget stille fyr, som fangede sin første fisk her, og det var en total succesoplevelse for ham. Så han har åbnet mere op, og nu vil han gerne med ud og fiske hele tiden, ligesom han har fundet de her drenge, som også gerne vil med ud og fiske. De er blevet et fællesskab, til en gruppe allerede efter tre dage.

Børnenes Lystfiskerakademi er en fondsstøttet forening, der har eksisteret siden 2014, og som fra 2016 har arrangeret ferielejre flere steder i landet. Og det er nu tredje gang, at foreningen har valgt at afholde en af lejrene på Enebærodde.

- Det er jo fantastisk unik natur. Jeg selv har været spejderleder og været på patruljekurser og spejderlejr deroppe. Derfor kender jeg det fredfyldte rum, der er ved at gå rundt herude på odden. Det ligger 2,5 kilometer fra bommen, så der kommer ikke nogen biler herude, og strøm er der heller ikke, forklarer Klaus Mariager Wagner.

Der er selvfølgelig mulighed for at ringe hjem undervejs, men som udgangspunkt skal mobiltelefoner afleveres til de voksne, når det er morgenmadstid, og bliver først udleveret igen efter aftensmaden.

- Det tager lige en dag eller to at komme ned i gear, og så finder man ud af, at det er faktisk okay for en periode at slippe for den der mobiltelefon og lave nogle aktiviteter, hvor man får tømt hovedet og fyldt krop og sjæl op med sanseindtryk. Få lugte og lyde ind i kroppen.

Når Børnenes Lystfiskerakademi inviterer på ferielejr, er det under mottoet, at "alle børn har ret til gode minder".

- Uanset hvilket socialt lag, du kommer fra, så har vi alle behov for et frirum, og som barn har man behov for at kunne trække sig tilbage til et rum, måske sammen med andre, men som ikke kender ens relationer og fortid eller til, hvornår man bliver hidsig. At være i et fællesskab, hvor ingen stiller negative forventninger til dig. Det har alle børn ret til.

På bare de syv dage, som ferielejren varer, kan de frivillige se en udvikling hos børnene.

- Man kan helt konkret se, at når børnene kommer, så kommer de med den her attitude, de kommer med hjemmefra. Og det tager lige lidt tid at få pillet den attitude af dem. Det er ikke fordi, at vi opdrager på dem eller noget som helst, men man bliver nødt til at være med i et fællesskab for at få det til at fungere.

For eksempel, forklarer Klaus Mariager Wagner, bliver det måske nok gjort lidt i trods, når de får besked på at skrubbe toilettet, og det kan også godt være, at de kun får givet børsten en halv omgang, men så har man gjort det, man skal, siger han.

- Det er grænseoverskridende for dem, og det handler om at få flyttet nogle personlige grænser i positiv retning.

Lige som der er fokus på børnenes selvbillede.

- Det hedder, at "Jeg er okay, og du er okay." Få vendt billedet om, så man ikke skal gå ud i verdenen og bekrige den, for verdenen er, som den nu en gang er, og nogle gange så er det ens eget selvbillede, der skal ændres, for at kunne ændre verden.

Klaus Mariager Wagner fortæller, at det ofte er nogle forsagte, tilbagetrukne børn, der kommer på lejren, men at sidstedagen afsluttes med kæmpe kram og highfives.

På odden er der også masser af tid til at gå lange ture, hvor man kan få en snak om, hvad det er, der trykker derhjemme.

- Jeg hører tit børn, der siger, at "Min klasselærer hun siger, at hun nok skal komme og snakke med mig, eller at jeg bare skal komme til hende, hvis jeg har brug for det. Men der er ikke tid til det." Og der er de her ferielejre ikke kun et ferietilbud - man får også nye venner, som man kan bygge videre på, når man kommer hjem.

Det behøver ikke være lange, timevise snakke, forklarer Klaus Mariager Wagner.

- Det er bare lige den her refleksion over, at "Derhjemme, der sidder vi aldrig og spiser ved et bord". Så får man lige en hurtig snak om, hvorfor det forholder sig sådan. Eller "Derhjemme er det altid mig, der skal putte min lillesøster, fordi min mor hun er for træt."

På lejren på Enebærodde er der hele ugen en voksen, der kommer og siger godmorgen og en, der kommer og siger godnat.

- Og det er altid de samme voksne, der gør det. Den her genkendelighed i rutinerne og strukturen - ro, renlighed og regelmæssighed - ligger os højt på sinde.