Annonce
Danmark

Marie Frank om Radio 4: - Det er en smule sjovt at høre så meget jysk tale i radioen

Den jyske musiker Marie Frank har lyttet til den nye radiokanal, Radio 4. Pressefoto: Kim Wendt.
Den 46-årige singer-songwriter Marie Frank har lyttet til tre programmer på Radio 4. Hun kommer her med sit vurdering af, hvad hun hørte fra radiostationens morgen- og formiddagsindhold på sendedagen tirsdag d. 5.november.

Hvad har du lyttet til på Radio 4?

Jeg lyttede først i en halv times tid til morgenprogrammet "Radio4 Morgen". Derefter fik jeg lyttet lidt sporadisk til "Tæt på: De nøgne mænd i Asgers sauna" og "Debat: Den næste generation".

Hvad synes du om programmerne?

- Umiddelbart var de forskellige programmer spændende. Normalt plejer jeg, at lytte til P1's morgenradio med et halv øre, mens morgenmaden bliver spist og børnene klædt på til skole - og det samme var tilfældet i dag. Jeg hørte nogle enkelte småfejl med lyden, og især når gæsterne var igennem på telefonlinjen, så måtte jeg hen for at skrue op for radioen. På et tidspunkt var der en lytter der ringede ind og bad morgenværterne om, at få et oplæsningskursus. Venligt ment, men der tænkte jeg nu lidt det samme med et smil på læben. De skal selvfølgelig lige ordentligt i gang og jeg synes klart, at deres nyheder var aktuelle og havde en bred folkelig appel. De havde både en pige fra Holstebro med og en mand fra Hjørring med i en af debatterne.

- Det er sjovt at høre så meget jysk tale, men det er måske meget sundt i forhold til at bevare dialekten. I debatprogrammet og Asgers sauna var der generelt meget relevant snak, som til dels fangende min interesse. Men sidstnævnte program med saunaklubben, må appellere til en masse mænd, der gerne vil tale om deres følelser og det skal der selvfølgelig være plads til.

Kunne du finde på at fortsætte med at lytte til Radio 4?

- Det kræver noget mere tid med Radio 4, hvis jeg skal blive klogere på deres egentlige niveau. Men hvis jeg kommer i taleradio-humør, kan jeg godt finde på, at lytte med igen. Mange gange foretrækker jeg dog musik, når jeg kører bil. Derfor er det sjældent, at jeg navigerer rundt i taleradio-genren til hverdag. Men de programmer, som jeg nåede at høre, flød sådan set meget godt. Det er mere et spørgsmål om, hvor vidt der kommer et emne eller et program, som lige rammer min interesse på det rigtige tidspunkt.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce