Annonce
Livsstil

Marie Carmen Koppel om julekoncerter: - Julens melankoli inviterer til eftertænksomhed

Marie Carmen Koppel har optrådt med julekoncerter i 20 år. I udgiver hun også aktuel med sit andet julealbum. PR-foto
Julen er en travl periode for Marie Carmen Koppel, der tager på turné i hele landet for at spille julekoncerter. Alligevel er julen for hende en dejlig og melankolsk tid, hvor eftertænksomhed får lov at folde sig ud.

- Hvad forventer du af dette års julekoncerter?

- I år glæder jeg mig til at få lov at synge den sangskat, som julesange er for mig. Og så bare nyde det og tage en koncert ad gangen. For jeg elsker de sange. Hver og en er et lille hjertebarn for mig. Fordi jeg udgiver mit julealbum nummer to, og jeg glæder mig til at præsentere de sange. Det bliver svært for mig at vælge, hvad vi skal spille til koncerterne, for jeg elsker mange julesange. Jeg har med årene fundet ud af, at det er fedt, at lave set-listen om fra dag til dag. For vi vil gerne have liv ind i vores koncerter. På den måde er vi i nuet. Det har gjort det er sindssygt sjovt, selv om det i virkeligheden kun er små ændringer, men der skal ikke så meget til, før det ændrer hele dynamikken.

Annonce

Marie Carmen Koppel

Marie Carmen Koppel er dansk gospel- og soulsangerinde, som har turneret med julekoncerter i 20 år.

Hendes repertoire spænder over egne sange, som blandt er udgivet i hendes seneste album ”Honestly”, til nye og gamle gospelsange og -sange.

I år udgiver hun sit andet julealbum ”When you wish upon a star”.

Hun optræder med julekoncerter i hele landet fra slutningen af november. Musikalsk bakkes hun op af sin bror Benjamin Koppel og hendes faste pianist gennem 27 år, Steen Rasmussen. Men også hendes far Anders Koppel er at finde på Hammond-orgel, og hendes niece, Molly Koppel, gæster sangen ”Home for the Holidays”.

Læs mere på facebooksiden @mariecarmenkoppelfanside.

- Har du en julesang eller -salme, der betyder noget særligt for dig?

- De betyder alle sammen noget for mig, for mig er der en vis melankoli forbundet med julen. Der er plads til eftertænksomhed. Julen bruger jeg til at reflektere. Derfor kan jeg også godt lide sange, der er dels ophøjede og dels melankolske. For eksempel salmen ”Oh Come, All Ye Faithfull”. Den er fantastisk, for den kigger lidt udefra på det hele. Jeg elsker også “Have Yourself a Merry Little Christmas”. Den har en dimension, som er vigtigt at reflektere over. Sangen handler om, at det ikke er alle, der har nogen at holde jul med, og eftersom den tid på året handler meget om fællesskab og nærhed, kan det være en svær årstid for nogen.

- Hvad betyder det for dig, at du synger de sange?

- Jeg kan godt lide at fortælle den historie - at give folk den der følelse af eftertænksomhed. Men jeg elsker også de sjove sange, vi spiller til julekoncerterne. Når jeg hører Frank Sinatras ”Winter Wonderland” bliver jeg så glad. Den spiller vi også. Julekoncerterne er ret alsidige. Vi kan have det skægt og lave fis, men der er også alvorlige sekvenser, som er vigtige, for julen handler om så mange ting. Den handler om at være tæt på sine nære og kære. Det er en vidunderlig tid, hvor man gør noget ekstra for sine medmennesker. Der er en mere galant stemning.

- Hvad er den bedste sang at synge juleaften?

- I min familie synger vi alle de danske sange. Vi synger meget, men det lyder ikke specielt godt. Der er ikke skønsang på tapetet hjemme hos mig. Det er virkelig komisk. Min far har noget med nogle overstemmer, han ikke kan nå op på, og som, min mor synes, er virkelig ødelæggende. Min bror har en kraftig stemme og brøler løs. Det får mig tit til at tude af grin, men vi skal igennem dem alle sammen. Det er så hyggeligt. Det er det særlige ved julen, at vi synger om juletræet og giver traditionerne videre til børnene.

- Du udgiver et nyt julealbum. Hvad er det ved den genre, der gør, at den er uudtømmelig for dig?

- Julen handler meget om musikken. Der er alle mulige stemninger i sangene. Det er også derfor, jeg hører julemusik tidligt, for jeg elsker den stemning. Sangene kommer hele følelsesregistret igennem – Man bliver glad, melankolsk, eftertænksom, opstemt og spændt.

- Har du en julesang, der knytter sig et særligt minde til?

- Sammen med min pianist Steen Rasmussen, som jeg har spillet med i 28 år, har jeg tit lyttet til Frank Sinatras juleplader om sommeren, fordi de er så fede. En gang da vi kørte på færgen i Odden på Molslinjen, sang vi i vilden sky og larmede helt vildt med julemusik ud over hele færgen. Da vi kom op og fik sat os i cafeteriet, kommer en stor mand iført en Molslinje-uniform mod os. ”Åh åh”, tænker jeg: ”Nu skal vi have skældud, fordi vi har larmet så meget”. Vi var virkelig som to, små skolebørn. Men vi blev ikke irettesat. I stedet lagde han et gavekort med en tur på Molslinjen, hvis vi lovede at fortsætte den gode stemning hver gang, vi kørte ombord på færgen. Det fik os virkelig til at grine.

- Har I holdt, hvad I lovede?

- Vi har måske ikke hørt julemusik hver gang, men vi har været gode til at sørge for en god stemning, når vi har taget færgen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce