Annonce
Kerteminde

Marianne Eriksen, direktør i Nordøstfyns Elforsyning: - Vil du være med

Nordøstfyns Elforsyning - NEF sætter i disse dage en kampagne i gang, der skal sklabe mere interesse for valget til repræsentantskabet til november. Arkivfoto: Lasse Hansen

Da der i 2013 var valg til NEF's repræsentantskab, stemte kun 2,02 procent af vælgerne. Det skal være meget bedre, når der er valg igen i år, har NEF besluttet.

Nordøstfyn: - Vil du være med til at udvikle el- og fibernettet på Nordøstfyn? lyder invitationen fra Nordøstfyns Elforsning - NEF - i en ny kampagne, selskabet i disse dage søsætter. Formålet med kampagnen er at få sakbt interesse for valget til repræsentantskabet til november.

NEF er forbrugerejet, så det er elkunderne, der styrer virksomheden. Det sker via repræsentantskabet, der består af 27 demokratisk valgte kunder. Alle selskabets cirka 18.000 kunder har ret til at stille op som kandidat til en plads i repræsentantskabet, og alle har ret til at afgive sin stemme.

Men det kniber lidt med interessen. Da der sidst var valg stemte kun 366 kunder, hvilket gav en stemmeprocent på 2,02. Sådan et sløjt resultat vil NEF-direktør Marianne Eriksen ikke ret gerne se en gang til, så nu har hun og resten af NEF sat en stor kampagne i gang for at styrke interessen.

Første mål for kampagnen er at få mange flere af kunderne til at have lyst til at sidde med i repræsentantskabet.

- Vi vil gerne have, at medlemmerne af repræsentantskabet afspejler vores brede kundeunderlag, understreger Marianne Eriksen.

- Arbejdet i repræsentantskabet er både overkommeligt, interessant og givende, og der må da være mange, der har lyst til at få indflydelse på fiber- og elforsyningen på Nordøstfyn - og på den profil, vi har som lokal aktør.

Når feltet af kandidater er på plads, er næste mål for NEF at få valgdeltagelsen op - NEF har sat sig selv det mål, at stemmeprocenten skal op på mindst 10.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce