Annonce
Sport

Maratonrekorder kræver sublim løbeøkonomi og iltudnyttelse

Leonhard Foeger/Reuters
For at kunne bryde grænser i maraton skal tre fysiske parametre være helt i top, forklarer professor.

Lørdag blev den magiske grænse på to timer på maratondistancen brudt. Det skete, da kenyaneren Eliud Kipchoge i Wien kom i mål i tiden 1 time, 59 minutter og 40 sekunder.

Rekorden kan ikke registreres som en officiel verdensrekord, da det ikke foregik i en godkendt konkurrence, men drømmegrænsen blev altså brudt.

Søndag blev grænsen for kvinderne også rykket, da kenyaneren Brigid Kosgei slog den 16 år gamle verdensrekord i kvindernes maraton.

I 2003 løb briten Paula Radcliffe dengang de 42,195 kilometer i tiden 2 timer, 15 minutter og 25 sekunder i London Marathon.

Søndag præsterede Brigid Kosgei så at løbe distancen på 2 timer, 14 minutter og 4 sekunder i Chicago.

Ifølge Jørn Wulff Helge, der er professor ved center for sund aldring på Københavns Universitet, skal løberne være helt i top på tre fysiske parametre for at kunne levere så ekstreme præstationer.

Det første parameter er udnyttelse, som drejer sig om, hvor meget af den optagede ilt, man formår at udnytte.

- De allerbedste ligger på omkring 91-92 procent. En almindelig dødelig kan ligge omkring 65 procent, siger Jørn Wulff Helge.

Det næste parameter er løbeøkonomien, som handler om, hvor effektivt den energi, man bruger til at flytte sin krop, omdannes.

Eliud Kipchoge har siden 2017 trænet to gange om ugen på sin kernemuskulatur. Det vil sige, han har trænet for at styrke maven og bækkenet, forklarer professoren.

- Det gør, at man over lang tid kan have en god løbeøkonomi og holde sin løbestil og ikke forfalder til at løbe med en dårligere holdning.

- Når man løber maraton, så begynder hovedet at falde tilbage, men fordi han har en god coretræning, så er han bedre i stand til at fastholde sin løbestil over længere tid, siger Jørn Wulff Helge.

Det sidste parameter er motorens størrelse, som dækker over konditallet.

Det højeste kondital, Jørn Wulff Helge kender til, er på 96. Det er milevidt fra almindelige mennesker, som har et kondital på omkring 40.

Ud over de nævnte parametre kræver det også stor mental styrke.

- Der er de her unikke talenter, som har muligheden for at lave ekstreme præstationer. De kan tåle, at det gør ondt og er ubehageligt, siger professoren.

Professoren kalder maratonrekorderne "dybt imponerende".

- Jeg er overrasket over, at der er nogle, der allerede nu er under to timer, selv om det ikke er i en godkendt konkurrence, siger han.

- Jeg tænker, vi vil komme til at se en hurtigere tid, men hvornår vi vil se det under et OL eller VM, det ved jeg ikke, siger han.

Eliud Kipchoge har også den officielle verdensrekord, som lyder på 2 timer, 1 minut og 39 sekunder og blev sat i Berlin i september.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce