Annonce
Faaborg-Midtfyn

Mangler kendistække: Lokale kandidater har svært ved at opnå valg fra Faaborg-kredsen

Lygtepælene står pakket ind i valgplakater, og forskningen tyder på, der har en lille effekt. Og spørgsmålet er, om det ville virke negativt, hvis man ikke så plakater for partier og kandidater. Foto: Torsten Cilleborg
Store valgbudgetter, giver traditionelt flest stemmer. Det allerbedste er adgang til medierne, mens gågadekampagner ikke flytter noget særligt.

Faaborg-Midtfyn: Det er opad bakke, at løse billet til en plads i Folketinget fra et kandidatur i Faaborg-kredsen, altså Faaborg-Midtfyn og Ærø Kommuner, viser erfaringerne. Ved valget i 2015 gav kredsen kun valg til konservative Mai Mercado. Selv om der er omkring 44.000 stemmer af slås om, har kredsens kandidater det som regel svært med at opnå en gennemslagskraft, der giver dem tilstrækkeligt mange personlige stemmer.

Ifølge valgforskeren, leder af institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, Christian Elmelund-Præstekær, er det vanskeligt at give en entydig forklaring på, hvorfor Faaborg-kredsen giver ringe succes:

- Det hænger jo selvfølgelig sammen med, at partierne vælger andre kredse til deres mest kendte kandidater, siger han med henvisning til, at for eksempel Venstres Erling Bonnesen, Nr. Broby og Jane Heitmann, tidligere Faaborg, er opstillet i henholdvis Svendborg-Langeland og Assens-kredsen.

Annonce
Det bedste råd, man som kandidat fra valgforsker Christian Elmelund-Præstekær er, at man skal få adgang til medierne. Arkivfoto: Kim Rune

Fem lokale får det svært

Meget tyder på, at det også bliver svært ved folketingsvalget den 5. juni, men ikke desto mindre har ikke færre end fem, lokale kandidater valgt at gøre forsøgene for deres respektive partier. Der er stor forskel på, hvor mange penge, de lokale kandidater har at føre valgkamp for, og der er også forskelle på, hvordan de prøver at vække vælgernes interesse.

Størst budget stiller René Dyrberg Jørgensen, Kværndrup med. Den lokale DF-kandidat regner med at bruge omkring 220.000 kr. på valgkampen, og det er vel at mærke stort set alle sammen kroner, den 46-årige tidligere fængselsbetjent og flexjobbende halassistent hiver ud af eget budget, mens Alternativets Line Gessø Hansen blot regner med at bruge mellem 10.000 og 20.000 kr. på sin valgkamp.

Ifølge Elmelund-Præstekær viser valgforskning, at der er sammenhæng mellem valgbudgetter og personlige stemmer.

- Sammenhængen er ikke nødvendigvis proportional, men der er en sammenhæng mellem at kandidater, der bruger mange penge på valgkampen også får mange stemmer. Kurven flader dog ud, jo flere penge man bruger, forklarer han.

Der synes at være stor forskel på, om man bruger 50.000 eller 100.000 kr. Men bruger man mange hundredtusinde kroner, bliver gevinsten af den sidste del af investeringen mindre, forklarer valgforskeren, der understreger, at det spiller afgørende ind, hvordan man bruger sine penge.

Adgang til medierne virker bedst

Det er der ret stor forskel på mellem de lokale kandidater. Fælles for dem er, at de alle gør meget ud af at hænge valgplakater op, vise sig på Facebook, og være synlige i gadebilledet.

Radikale Søren Hillers prioriterer den personlige kontakt og stemmer dørklokker, Venstres Ole Pedersen sælger fodbolde, og Alternativets Line Gessø deler val(g)nødder og hjemmestrikkede karklude ud.

Skal man tro på forskningen, er det, der virker allerbedst, adgang til medierne.

- Det slår bedst igennem hos vælgerne, hvis man for eksempel er på regional-tv eller i aviserne, mens der også er en ny tendens til, at synlighed på Facebook virker. Omvendt hænger det jo også sådan sammen, at de kandidater, der i forvejen er kendte også er dem, medierne interesserer sig mest for, bemærker valgforsker Christian Elmelund-Præstekær.

Valgplakater virker - lidt

Et tilbagevendende spørgsmål er om valgplakater virker:

- De har en effekt, den er ikke stor, men den er der, og spørgsmålet er jo nok også, om det ville virke negativt, hvis kandidaterne ikke viste sig på plakater, siger han.

Til gengæld tyder valgforskningen ikke på, at der er noget særligt at hente ved at stemme dørklokker eller stille sig op på torvet eller i gågaden.

- Det er noget alle gør, og det gør ikke noget særligt indtryk på vælgerne, med mindre man laver noget, der er så originalt at folk lægger mærke til, at man skiller sig ud fra mængden, siger valgforskeren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Annonce