Annonce
Faaborg-Midtfyn

Manglende omsætning: Ringes slagterforretning drejer nøglen

Slagtermester Stefan Jensen ved åbningen af forretningen i Ringe i april 2016. Siden har omsætningen haltet, og nu har han taget konsekvensen og lukket butikken. Foto: Rene Johansen
  • Vester Hæsinge Slagterforretning havde sidste åbningsdag i Ringe lørdag.
  • - Vi gravede bare et større og større hul, lyder forklaringen fra slagtermester Stefan Jensen.

Da slagtermester Stefan Jensen fra Vester Hæsinge Slagterforretning slog dørene op til den nye forretning i Jernbanegade i Ringe i april 2016, var der masser af glade kunder.

Siden har det dog knebet med at få skabt en ordentlig omsætning. Og nu har slagtermesteren taget konsekvensen. Butikken havde sidste åbningsdag lørdag i sidste uge.

- Vi er da rigtig trætte af det. Det var ikke det, vi havde for øje, men vi er nødt til at tænke på os selv. Vi graver bare et større og større hul, siger han.

- Jeg var jo aldrig gået ind i det her, hvis ikke jeg havde troet på det. Jeg har hele tiden troet på, at vi kunne få vendt skuden rundt, men der har jeg så bare set forkert.

Stefan Jensen mener, den manglende omsætning kan tilskrives folks handelsmønstre.

- Supermarkederne i dag er dygtige. Jeg er selv i en familie med to børn, hvor begge voksne går på arbejde. Så meget tid har man ikke til at handle. Man kører ikke i ti forskellige butikker for at handle, siger han og henviser til Fjordagerslagteren i Seden, som også for nylig måtte lukke på grund af svigtende omsætning.

- Ringer man til en hvilken som slags slagterforretning i dag, så sælger de nærmest ikke fersk kød - det er tilberedt kød. Det skal være nemt og hurtigt for familierne.

Annonce

Jernbanegade 21

Gennem 67 år blev der solgt skinker og pølser fra Jernbanegade 21, hvor Mesterslagteren lå.Den familiedrevede forretning lukkede i starten af 2016.

Det var Jacob Hansen, der som tredje generation stod i spidsen for forretningen på daværende tidspunkt.

I april kunne slagtermester Stefan Jensen fra Vester Hæsinge Slagterforretning så slå dørene op og dermed genoptage traditionen for kødsalg på adressen.

Hvad bygningen fremadrettet kommer til at rumme, ligger endnu ikke fast.

Flytter aktiviteter

Den manglende omsætning har været et problem stort set fra starten, siger Stefan Jensen. I januar indskrænkede han åbningstiderne i butikken og kunne derved spare to lønninger.

- Men det ændrede bare ikke det store. Der kom stadig for få i de dage, vi så havde åbent, desværre.

Stefan Jensen havde to fuldtidsansatte i butikken i Ringe samt en på 30 timer.

De to medarbejdere flyttes til Vester Hæsinge, mens den tredje er blevet opsagt.

- Jeg købte det lokale forsamlingshus for halvandet år siden i Vester Hæsinge, og der er køkken og den slags, hvor vi vil køre vores smørrebrød og mad ud af huset videre fra, siger han.

- Har du planer om at "prøve lykken" andre steder?

- Jeg koncentrerer mine kræfter i Vester Hæsinge nu. Specialbutikkerne skal ind i de større byer, før de har gang på jord. Men det er da trist for de mellemstore byer som fx Ringe, der ellers har et kæmpe opland.

Han frygter dog ikke for fremtiden for forretningen i Vester Hæsinge.

- Vi er ikke så mange af min slags tilbage. Vores hovedmål i Vester Hæsinge er at slagte dyr og skære dem ud for andre. Salget er faldet en lille smule, så vi satser mere på vores pølsemageri og den slags i stedet for, siger han.

Bymægler i arbejdstøjet

Bjarne Dyrehauge, den ene del af bymæglerteamet i Ringe, kalder også lukningen for trist.

- Man må spørge sig selv, om konceptet er forkert, eller det er borgerne, der ikke vil det her. For personligt kan jeg simpelthen ikke forstå, at der med det store opland ikke kan leve en slagter i Ringe by, siger han og tilføjer:

- Om det er kombination af forskellige ting, det skal jeg ikke gøre mig klog på. Men det er trist, og det er bare ikke lige til at få en slagter til byen.

Men det kan måske ske alligevel i den nærmeste fremtid.

- Vi arbejder hidsigt på det. Det er et nyt koncept, men mere kan jeg ikke sige om det nu. Men vi er langt i arbejdet, påpeger Bjarne Dyrehauge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

OUH i corona-beredskab: - Vi bruger flest ressourcer på frygt og bekymring

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce