Annonce
Danmark

Mangelfuld kontrol med milliardkonto bekymrer statsrevisorer

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Rapport fra Rigsrevisionen og sager om svindel viser behovet for de fire øjnes princip, siger Frank Aaen.

Det vækker bekymring hos Statsrevisorerne, at Skatteministeriet i en ny rapport fra Rigsrevisionen får hård kritik. Det sker på grund af mangelfuld og svag kontrol med statens største konto med 1000 milliarder kroner.

Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort rapport, som Berlingske har fået aktindsigt i.

- Det er meget bekymrende, siger Statsrevisorernes næstformand, Klaus Frandsen (R), som ikke er overrasket over konklusionerne i rapporten.

- Med kombinationen af så gamle og mange systemer og de udfordringer, som Skat har i øvrigt, så ville det næsten være overraskende, hvis der ikke var den udfordring også, siger han.

Ifølge Rigsrevisionens rapport er et af hullerne i kontrollen, at Skatteministeriet ikke har styr på, hvilke medarbejdere der har adgang til it-systemerne.

Det er fra de it-systemer, der udbetales overskydende skat. Og det betyder, at ansatte har adgang til konti, som ikke har noget med deres arbejde at gøre.

I praksis kan det blive udnyttet, mener Rigsrevisionen, fordi mange overførsler foretages manuelt af medarbejdere.

Onsdag er det i Berlingske også kommet frem, at to medarbejdere i Skat tidligere er blevet bortvist og politianmeldt. Det er sket i sager, der ikke er knyttet til Rigsrevisionens rapport.

Direktør i Skattestyrelsen Merete Agergaard fortæller til Berlingske, at de to sager stammer fra 2015 og 2017.

I den første sag havde en medarbejder uretmæssigt fået udbetalt et beløb på knap tre millioner kroner til tredjemand. Ifølge Merete Agergaard er der faldet dom i en erstatningssag, så pengene skal betales tilbage.

I den anden sag havde en tidligere medarbejder i det daværende Skat Motor ifølge direktøren angivet nogle prisfastsættelser for lavt, og det resulterede i manglende afbetaling på mellem 1 og 1,2 millioner kroner.

Statsrevisor Frank Aaen (EL) er ikke overrasket over de nye sager. Blandt andet set i lyset af tidligere sager om svindel, herunder Britta Nielsen-sagen i Socialstyrelsen og senest i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

- Det er et generelt problem, som vi bliver nødt til at få løst. Der skal altid være det, man kalder de fire øjnes princip. Der skal være to personer, der ser på en sag, før pengene bliver udbetalt, siger han.

Han understreger, at han generelt har stor tillid til de ansatte.

- Men vi må bare sige, at når der er huller, så er der meget ofte nogle, der finder hullerne og har et ønske om at misbruge dem, siger Frank Aaen.

Statsrevisor Britt Bager (V) mener, at sager som Britta Nielsen-sagen, hvor der blev svindlet for over 100 millioner kroner i Socialstyrelsen, "rokker ved den grundlæggende tillid til det offentlige".

- Derfor er det vigtigt, at vi slår hårdt ned på den svindel, så befolkningens tillid ikke kuldsejler fuldstændig.

- Derfor har vi som statsrevisorer sat gang i en undersøgelse, hvor vi kommer helt til bunds i det her, siger Britt Bager.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel fra Berlingske
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce