Annonce
Odense

Mange uheld: Stærekasser i Vollsmose var højt på ønskelisten

Odense Kommune havde gerne set forsøg med stærekasser gennemført flere steder - blandt andet på Vollsmose Allé og Åsumvej. Foto: Michael Bager

Odense Kommune pegede specifikt på Vollsmose Allé og Åsumvej som to steder med massive problemer med for høj fart, hvor kommunen gerne havde set stærekasser sat op. Men kun én placering i Odense - på Bogensevej i Næsby - blev valgt.

Fremover skal bilisterne i Næsby gøre sig ekstra umage med ikke at træde for hårdt på speederen, når turen går ad Bogensevej, hvor Vejdirektoratet som et forsøg har opsat en såkaldt stærekasse - altså automatisk stationær fartkontrol.

Odense Kommune havde dog gerne set, at stærekasser var blevet sat op flere steder, ikke mindst i Vollsmose nærmere bestemt på Åsumvej og på Vollsmose Allé.

Det fremgår af et svar fra Odense Kommune til Vejdirektoratet dateret sommeren 2017, da dialogen om eventuel placering af stærekasser var i gang mellem de to myndigheder. Vejdirektoratet havde foreslået en række placeringer, blandt andet Bogensevej i Næsby, som Odense Kommune også godt kunne se fornuften i. Men kommunen bragte desuden af egen drift andre steder, herunder især de to Vollsmose-gader, på banen.

- Både Vollsmose Allé og Åsumvej er uheldsbelastede. På begge veje er der store problemer med hurtig og uansvarlig kørsel. Problemer er særlig udtalt på Vollsmose Allé, står der i brevet.

Annonce

Kontorchef: - Markant for stærkt

Det er kontoret for Trafik- og Mobilitet hos Odense Kommune, der har haft dialogen med Vejdirektoratet.

Kontorchef Rasmus Bach Mandø understreger, at placeringen af stærekassen på Bogensevej giver god mening. Men havde gerne set flere af de i alt 20 stærekasser, der sættes op i testperioden, placeret i Odense, og når hans kontor specifikt havde ønsket stærekasser i Vollsmose, skyldes det, at især Vollsmose Allé udmærker sig negativt.

- Der er flere steder, hvor der bliver kørt for stærkt, men på Vollsmose Allé er det markant for stærkt, angiver han som årsag til ønsket.

Avisen har hos Vejdirektoratet spurgt til, hvorfor det blev Bogensevej og ikke Vollsmose Allé, som nu får Odenses første stærekasse i en tre-årig forsøgsperiode.

Marianne Foldberg Steffensen, der er leder af afdelingen for trafiksikkerhed, svarer:

- Vi har valgt veje, der er på det rutenummerede vejnet (som Bogensevej, red.) Det, har vi gjort, ene og alene af den grund, at det var der, vi var sikre på at have hastighedsmålinger og oversigt over ulykker, siger hun og afviser, at andre overvejelser som f.eks. risikoen for hærværk, har spillet ind.

- Det har vi slet ikke skelet til, lyder det fra Marianne Foldberg Steffensen.

Foranstaltninger på vej

Rasmus Mandø Bach fra Odense Kommune oplyser, at når det ikke blev til stærekasser på Vollsmose Allé og Åsumvej i denne omgang, så kan andre løsninger, som skal forsøge få farten ned, være på vej.

- Vi er faktisk i gang med at forsøge at se på, hvordan vi kan hjælpe bilister med at køre pænere især på Vollsmose Allé.

- Hvad, der konkret skal gøres, kan jeg ikke sige endnu, for vi kigger på flere muligheder. Men det er klart, at det er forskellige hastighedsdæmpende foranstaltninger, vi undersøger, siger Rasmus Mandø Bach.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Byggeri til 400 mio. kroner: Odenses borgmester glæder sig over ny kæmpemæssig investering i Odense

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Annonce