Annonce
Livsstil

Mange gode grunde til at holde havearbejdet lidt i ro i vinterperioden

Lad jorden og havens bede være i fred om vinteren. Sørg i stedet for, at de er dækket af visne blade og andet plantemateriale, og lad endelig være med at klippe stauderne ned. Foto: Helle Troelsen
Normalt opfordrer jeg til, at man skal ud i haven og arbejde med jorden og planterne, for det giver så meget glæde og sund motion. Det kunne ellers være tiltrængt oven på julen med overspisning og til tider stressede hverdage med gaveindkøb og juleforberedelser.

Lige nu skal man helst lave så lidt som muligt i haven, for både jorden og de fleste planter har brug for hvile.

Dette bør du undlade at gøre i haven:

Jorden er tung og fyldt med væde, og nede i jorden putter ormene sig i de lune gange under vinterdækket. Hvis du arbejder i jorden, ødelægger du både ormenes gangsystemer og får jorden til at klaske sammen. Så lad jorden være i fred og sørg hellere for at holde den bare jord dækket af et lunt plantemateriale, for eksempel visne blade, halm eller halvomsat kompost.

Lad være med at gå for meget på græsplænen, særligt når jorden er frossen. Det slider på græsset. I de våde vintre, vi har, udvikler græsplænerne sig hurtigt til mudderpøle, hvis vi færdes for meget på dem, og så presses jorden sammen.

Planterne er i vinterhvile og skal egentlig bare være i fred. Undlad at gøde dem, for de kan ikke optage gødningen, når de er i hvile. For meget uudnyttet gødning siver derfor ned i jorden og ender i vores grundvand, hvilket er skidt for miljøet.

Stauderne danner bolig for insekterne og giver føde til fuglene. De beskytter samtidig planterne nede i jorden mod kulde. Og så er de utrolig dekorative med deres silhuetter af frøstande i havens bede. Lad endelig beskærersaksen blive i haveskuret lidt endnu.

Klip heller ikke i roserne. De er sarte planter, der først skal beskæres på dronning Margrethes fødselsdag 16. april. Det samme gælder for sarte buske som sommerfuglebusk, mamelukærmebusk, hortensia og syrisk rose.

I kvasbunker og i kompostbunken overvintrer pindsvin. Undgå derfor at rydde for meget op i de uordentlige hjørner af haven. Vent til foråret, hvor pindsvinene alligevel vågner fra deres vinterhi.

Mange af havens træer kan ikke tåle beskæring om vinteren. Det gælder især for kernefrugttræer som kirsebær, blomme, mirabel og fersken, hvor sårene ikke kan hele. Ahorn, valnød, birk og kastanje er blødere og kan heller ikke tåle beskæring om vinteren, hvor de er i hvile, og deres sår derfor ikke kan hele.

De stedsegrønne buske, for eksempel buksbom kan blive skæmmet af frost, hvis de beskæres om vinteren. De kan heller ikke hele såret om vinteren. Så vent til foråret, hvor vejret er lunere.

Vent med at tømme fuglekasserne. Fuglene bor der om vinteren og holder varmen i det lune redemateriale.

Annonce
Det slider på plænen, at færdes på den, når det er koldt. Foto: Helle Troelsen

Der er dog stadig lidt at gøre derude

Det er svært for havefolk at holde sig fra at gøre noget i haven. Jeg skal derud hver dag og kigge og lige lave lidt.

Hvis det ikke er frostvejr, luftes der godt ud i drivhuset, så der ikke opstår for meget kondens. Det kan give skimmel i planterne, der står vinteropbevaret i drivhusets indertelt.

Tag dyner, puder, skind og tæpper ud til luftning på en kold frostvejrsdag. Det slår skidt og kanel ihjel, som har bosat sig i kludene.

Vinen i drivhuset beskæres i juleferien. For når solen begynder at varme drivhuset op, begynder vinen at skyde, og så kan den bløde for meget.

Haven er til at overskue, når bladene er faldet af træer og buske. Så kan der fældes og tyndes ud i buske og træer.

Hvis der ligger meget sne på havens buske, rystes det af, inden grene knækker under sneens tyngde.

Sarte planter vinterdækkes af grangrenene fra juletræet, når det bæres ud efter jul.

Planter og knolde, der er til vinteropbevaring et beskyttet sted, tilses med jævne mellemrum.

Så går jeg bare og nyder vinterhaven. Jeg kan på rimfrosne dage, hvor haven er dækket af isblomster, blive lige så betaget af skønheden som på en smuk sommermorgen.

Roserne er sarte planter og kan ikke tåle beskæring om vinteren. De kan i stedet nydes, når de står smukt med iskrystaller på en kold vinterdag. Foto: Helle Troelsen
Selvom planterne er i vinterhvile, så stråler de så flot en kold vinterdag med de flotte frøstande, farverige grene og bark på træer og buske. Her er det koralbarklønnen, der lyser op i haven. Foto: Helle Troelsen
Det er med at nyde vinterhaven, hvor planterne er dækket af isblomster. Det kan være lige så betagende som blomsterfloret en dejlig sommermorgen. Foto: Helle Troelsen
Foto: Helle Troelsen
Lad være med at rode rundt i kompostbunken. Inde i midten af den er der lunt og tørt, så her søger pindsvinene ofte hen for at sove vintersøvn. Den vågner først op til april. Foto: Helle Troelsen
Når det har sneet, og den ligger i tykke lag på havens planter, så er der risiko for, at grenene kan knække under sneens tyngde. Så er det med at give buskene en ordentlig rystetur. Foto: Helle Troelsen
Vent med at beskære stedsegrønne buske, f.eks. buksbom. De kan blive skæmmede af frost, hvis de beskæres om vinteren, og sårene kan ikke heles med fare for, at der går svampe og sygdomme i dem. Foto: Helle Troelsen
Skind hænges til luftning på en frysende kold vinterdag. Det renser dem for støvmider, kattelopper og hvad der ellers gemmer sig derinde. Foto: Helle Troelsen
Husk at lufte godt ud i drivhuset, når temperaturen er over frysepunktet. Ellers opstår der for meget kondens og skimmelsvamp i de overvintrende planter. Foto: Helle Troelsen
Rosen ”The Pilgrim” blomstrer længe. Den er så fin, når de gule blomster titter frem af sneen. Foto: Helle Troelsen
Spætmejse spiser lystigt af de hjemmelavede fedtkugler. Disse to modeller er ikke helt gangbare, hvis man altså er plaget af rotter. For de kan nemlig kravle i træer og komme til foderet, når det hænger i en snor. Dekorativt er det, men ikke helt praktisk, hvis man altså vil undgå rotter. Foto: Helle Troelsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce