Annonce
Fyn

Manden med ansvaret for uddannelsen af læger på SDU ser lyst på fremtiden for det syddanske sundhedsvæsen

Foto: Michael Bager
Tidligere på ugen var dekan Ole Skøtt med til at tage første spadestik til det milliarddyre nye sundhedsvidenskabelige fakultet, der skal ligge klos op ad Nyt OUH i det sydøstlige Odense. Dekanen forudser et udbytterigt parløb mellem universitet og hospital. Til glæde for patienter og sundhedsvæsen.

Onsdag i denne uge blev første spadestik taget til Syddansk Universitets helt nye sundhedsvidenskabelige fakultet på 50.000 kvadratmeter. Fakultetet bliver bygget sammen med Nyt OUH i den ene ende og universitetets andre fakulteter i den anden ende.

Fakultetet, der har haft vokseværk i de seneste år, og i dag har otte institutter samt omkring 2000 ansatte og 4500 studerende, skal stå færdigt sammen med Nyt OUH ved udgangen af 2022. Ole Skøtt, der som dekan har været fakultetets leder siden 2008, var med til at tage det første spadestik til byggeriet.

Onsdag tog I første spadestik til det nye sundhedsfakultet. Kan du sætte nogle ord på, hvilken betydning det har, at fakultetet bygges så tæt sammen med nyt OUH?

- Det er helt afgørende for et sundhedsvidenskabeligt fakultet, at det ligger tæt op af det universitetshospital, man samarbejder med. Vi ligger i dag forholdsvis tæt på hospitalet i forvejen, man kan gå derover på et øjeblik fra bygningerne i Winsløwparken. Men det, at vi kommer ind under samme tag, betyder, at det bliver meget lettere at samarbejde og mødes tilfældigt. Der er også stort potentiale i, at vi flytter sammen med de andre fakulteter på universitetet. I dag er der seks-syv kilometer imellem (mellem Winsløwparken og SDU, red.), så man kommer ikke tilfældigvis forbi. Samarbejdet bliver meget lettere, når man bare kan gå ned ad gangen og møde en kollega fra et andet fakultet.

Forventer du en større synergi mellem det sundhedsvidenskabelige fakultet og OUH, når I flytter under samme tag?

- Ja, det gør jeg. Og vi arbejder systematisk med at understøtte det. Vi er ikke bare fysisk tæt sammen, vi laver også fælles stillinger, så man for eksempel har hovedparten af sin ansættelse på hospitals-siden og noget af ansættelsen i et af institutterne.

- I nybyggerriet er der desuden planlagt områder i fakultetets bygninger, hvor forskningsgrupper fra OUH skal have deres laboratorier. Det har den fordel, at hvis en ny professor på universitetshospitalet for eksempel har brug for at lave nogle bestemte laboratorie-undersøgelser, så har vi miljøerne i forvejen. Man kan hurtigt komme i gang med nye ting.

- Det er også en stor fordel, at forskerne på vores side er i tæt kontakt med klinikken (der, hvor lægerne arbejder med patienterne, red.). Mange af vores professorer har en mindre andel af deres ansættelse som overlæge på en af afdelingerne på hospitalet. Det betyder, at de hele tiden er i kontakt med den verden, hvor patienterne er. Det er vigtigt, for man har før set eksempler på, at forskere arbejder med et problem, der viser sig slet ikke at være et problem længere, når de er færdige, og det har de ikke opdaget, fordi de ikke har kontakt med virkeligheden. Når man vil undersøge noget, tager det lang tid og koster mange ressourcer, derfor er det vigtigt, at det er de helt rigtige spørgsmål, man søger svar på.

Kan det tættere samarbejde få betydning for de patienter, der er indlagt på OUH?

- Ja, det regner vi med, at det får. Det, at koble hele universitetet tæt ind i universitetshospitalet, betyder, at nye indsigter og viden - hvad enten det er noget, man selv har fundet ud af, har læst sig til, eller hørt om på en kongres, meget hurtigere vil kunne bringes ind og sættes i spil i forhold til patienterne.

Giver sammenflytningen mulighed for at trække nye sundhedsuddannelser til SDU?

- Vi har allerede ganske mange uddannelser. Men der er stadig nogle huller i palletten og nogle faggrupper, hvor vi ikke er helt med endnu. Der har været lidt tale om bioanalytiker og uddannelser af den type, men om det bliver muligt at etablere eller ej, kan jeg ikke sige endnu.

- Noget, der også kommer til at betyde meget i de kommende år, er, at man får kæmpemæssige mængder data på alle patienter. Der vil være mange data, man hele tiden skal forholde sig til, så der bliver brug for mennesker, som har kompetencer indenfor analyse af data, så man kan bruge de data til noget for den enkelte patient. Jeg vil tro, at der i fremtiden kommer uddannelser og specialer rettet specifikt mod at bruge sundhedsdata. Uddannelser vi formentlig også vil skulle lave og vil have glæde af. Men jeg kan ikke forudsige, hvad der kommer til at ske.

Fra sommeren 2019 var der et øget optag på medicinstudiet på SDU, der gik fra 288 til 343 studerende. Vil I gerne uddanne endnu flere læger, eller er antallet af studerende, hvor det skal være?

- Det er der jo forskellige synspunkter på. Der er ingen arbejdsløshed og en høj løn. Det er fortsat svært at skaffe læger til udkantsområderne og svært at skaffe læger til specialer, som traditionelt indenfor lægeverdenen ikke er ligeså attraktive som andre. Man har nok uddannet for få gennem længere tid og gennem nogle år har der været et øget optag.

- Foreløbig tror jeg godt, man kunne tage flere lægestuderende ind. Noget af det, der gør, at man er forsigtig med det, er, at man i øjeblikket har et system, hvor hver læge er garanteret en stilling, når man er færdig med studiet. Hvis man øgede optaget på lægestudiet væsentligt, ville det nok indebære, at man måtte fjerne garantien for at få job lige bagefter, men det har man jo heller ikke i andre faggrupper. Ingeniører er ikke garanteret noget som helst, men de får jo job alligevel, fordi der er brug for dem.

Er det dit indtryk at SDU er et attraktivt sted at læse medicin i forhold til de andre universiteter?

- Det er mit indtryk, at det bliver betragtet som et godt sted at læse. Jeg tror, det skyldes en blanding af mange ting. En af grundene er, at vi optager halvdelen af de studerende på kvote 1 og halvdelen på kvote 2, og mange synes det er attraktivt. Det fungerer rigtig fint, og dem, der kommer ind via kvote 2, klarer sig godt og frafaldet for kvote 2 er det halve af frafaldet for kvote 1. Adgangskravene efter karakterer er efterhånden blevet så høje, at det ikke giver mening, man bliver ikke en bedre læge, hvis man har et snit på 11, end hvis man har et snit på 9,5.

SDU er det universitet i Danmark med den største andel af udenlandske studerende på medicin-studiet, nemlig en tredjedel - hvordan kan det være?

- Jeg tror, at grunden til at vi har haft mange især svenske og norske studerende, gemmer sig i vores kvote 2 optag. Vi har fået en del studerende fra København og hovedstadsområdet, som bliver boende i København, mens de læser deres bachelor. Når de er færdige og skal læse kandidaten, kan de formelt set skifte universitet, og så har mange valgt at søge ind på Københavns Universitet. Det har betydet, at vi har stået med nogle ledige pladser på kandidaten, og så kommer udenlandske studerende, som har en bachelorgrad i medicin, og fylder op.

- Når de er færdige bliver omkring 40 procent af dem i landet og resten tager videre. Økonomisk set er det en fordel for landet. Et konsulentfirma har analyseret sig frem til, at hvis blot 1 ud af 15, bliver, kan det betale sig, fordi man hverken har haft udgifter til vuggestue, børnehave, skole, gymnasium eller hele første del af lægestudiet.

- Men der har været et politisk ønske om ikke at få udlændinge i det omfang til Danmark. Og jeg kan sagtens følge, at man hellere vil have danskere til at tage uddannelsen. Så det har man forsøgt at gøre ved at skrue op for optaget på bacheloren (medicinstudiets første del, red.) og låse kandidatoptaget. I teorien skulle der ikke komme ledige pladser i København nu. Men det tager et par år, før det slår igennem, så der bliver nok et år eller to endnu, hvor der stadig er huller.

Tror du, det kommer til at virke efter hensigten?

- Ja. Det vil formentlig betyde, at vi får uddannet flere danske læger. Det betyder også, at de uddannede i højere grad bliver i landet, fordi danske uddannede har større tendens til at blive.

Har man gjort noget for at holde de skandinaviske studerende her, når de har fået eksamensbeviset i hånden?

- Vi har været meget opmærksomme på at give sprogtræning og den slags. Og så har vi prøvet at få dem ind-socialiseret i det danske samfund. Hvis de har danske venner og måske får en dansk kæreste, er der større sandsynlighed for, at de bliver. Nu er det jo ikke sådan, at vi har lavet et dating-bureau, men noget af det, der er rigtig godt til international rekruttering, er altså bare, at man stifter familie her, for så bliver man ofte, hvor man er.

Kan I som universitet gøre noget for at påvirke, hvor i landet de færdiguddannede læger bosætter sig?

- Man kan forsøge i hvert fald. Det er noget af det, der har været bevæggrunden for, at vi nu har fået lov til og planlægger at lave en kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg. Der er virkelig problemer i Vestjylland og Sydjylland med at skaffe læger, der har lyst til at slå sig ned der. Og erfaringen er, at der er større sandsynlighed for at man stifter familie og bosætter sig, der hvor man er uddannet. Da man begyndte at lave lægeuddannelse i Aalborg, så man, at en stor del af dem, der er uddannet i Aalborg også bliver i Nordjylland efter endt eksamen.

Annonce

Blå bog

Ole Skøtt, 64 år.

Født i Viborg - opvokset på Sydsjælland.

Flyttede med familien til Odense i 1995.

Gift med speciallæge Mette Nyrop Skøtt, sammen har de to døtre på 20 og 26 år.

1982 Uddannet Cand.med. ved Københavns Universitet og fik et kandidatstipendiat ved Institut for Eksperimentel Medicin.

1986/87 Post-doc på University of Michigan

1988 Adjunkt ved Fysiologisk Institut på Københavns Universitet - Dr.med i 1989.

1995 Professor i fysiologi på Syddansk Universitet - fra 1998 forskningsleder

2006 Institutleder ved Institut for Medicinsk Biologi på SDU

Siden 2008 dekan, Det sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU.

Nuværende bestyrelsesposter: Welfare Tech, Steno Diabetes Center i Odense, Ledelsesforum for Medicinsk sundhedsforskning.

Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Odeon. Jeg håber, at sandheden kommer frem

Læserbrev: Det glæder mig at læse, at borgmester Peter Rahbæk Juul (S) nu også bakker op om en forklaring fra Odeon i forbindelse med aflysningen af den eksilkinesiske dansetrup Shen Yun. Forhåbentlig kan vi nu endelig kan få en afklaring på, hvilken af de forskellige forklaringer Odeon ønsker at holde fast i, om der rent faktisk er hold i én af disse forklaringer, eller om Kinas håndlangere virkelig har fået slået deres klo i Odeon. Borgmesteren har tidligere givet udtryk for, at byråd og myndighed skal passe på med at stikke deres lange næse i en privat virksomhed og deres forretning. Men når selvsamme virksomhed er ejet og betalt af byens borgere og har indgået en driftsaftale med Odense Kommune, er det en anden sag. Med dén aftale har Odeon nemlig forpligtet sig til at overholde Odense Kommunes kulturpolitik, ”Med odenseanerne i centrum. Kunst- og kulturliv som storbygenerator”, som tager udgangspunkt i følgende; beriger, udfordrer og skærper odenseanerne gennem hele livet; bidrager til odenseanernes livskvalitet, trivsel og udfoldelsesmuligheder inden for kunst og kultur og; skaber fællesskaber mellem mennesker og sammenhængskraft i byen. Ydermere skal ‘...kunst- og kulturlivet i Odense være relevant for sit publikum’ samt …’berige og bidrage med kant og refleksion til odenseanerne og byens gæster.’ Uanset af hvilke årsager Odeon begrunder aflysningen af Shen Yun med, mener jeg ikke, at de har levet op til deres aftale. Og det ser jeg som et kæmpe troværdighedsproblem - for Odeon selv, vores by, borgere og besøgende. Men især for Odense set i et internationalt perspektiv. Jeg håber, at sandheden ser dagens lys, så vi alle fremadrettet kan være forvisset om, at i Odense er der rum for alle former for kunst og kultur.

Odense For abonnenter

Odense Kommune erkender svigt: Spejlglat vej skulle have været saltet længe inden dødsulykke

Annonce