Annonce
Navne

Manden, der giver Tintin erotiske oplevelser, fylder 70

Kunstneren Ole Ahlberg, der blandt andet laver erotiske billeder med Tintin, fylder 70 år torsdag den 3. januar. Kent Wolfsen/Handout/Ritzau Scanpix

På de fleste af hans billeder i nærmest fotografisk ren stil ses Tintin sammen med smukke og særdeles letpåklædte kvinder i udfordrende positurer.

Nej, billederne er ikke fra Hergés kendte tegneserier, men fra den danske kunstner Ole Ahlberg, der har gjort det til en levevej at male sexede billeder med Tintin og yngre kvinder.

Ole Ahlberg, der torsdag den 3. januar fylder 70 år, har i det meste af sin karriere dyrket sammenstødet mellem det uskyldige og det knap så uskyldige.

Han indledte sin karriere med at lave provokerende billeder med paven, inden han nærmest ved en tilfældighed kastede sig over Tintin.

- Det er en figur, som er billedet på retfærdighed, det rene, det pæne, som aldrig kommer ud i noget snavs. Det var sjovt at pille ved, forklarer Ole Ahlberg.

Men mange blev vrede, da de første erotiske Tintin-billeder kom på plakaten ved en udstilling i Bruxelles, belgiske Hergés hjemby, i 1998.

Vrede kvinder demonstrerede imod udnyttelse af kvinder i kunst. Og selskabet Moulinsart, der våger over ophavsretten på vegne af Hergés arvinger, blev også vrede. De krævede fogedforbud, destruktion af billederne og en stor erstatning inden for 24 timer.

Men så blev den danske kunstner vred, og det hele endte i en 12 år lang retssag, der handlede om krydsfeltet mellem ophavsret og kunstnerisk ytringsfrihed.

Til sidst vandt Ole Ahlberg. Han må gerne give Tintin et sexliv i kunstens navn. Og det bliver han så ved med.

I dag ser Ahlberg sin lange tur i retsmaskineriet som "et kæmpe slag for kunstneres ret til at udtrykke sig frit", selv om han oprindelig gik i kamp for sin egen ytringsfrihed.

- Det flyttede ophavsretsloven i flere lande, siger han.

Ole Ahlberg har et 33 år langt ægteskab bag sig, men i dag er han gift med en vietnamesisk kvinde.

Den runde fødselsdag fejres på den vietnamesiske ø Phu Quoc. /ritzau

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

Radiostation deler gratis antenner ud

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce