Annonce
Indland

Mand troede han var bidt af ulv: Viste sig at være en hund

Valery Hache/Ritzau Scanpix
Dna-prøver viser, at det var en hund og ikke en ulv, der i september bed en 26-årig mand i benet i Aabenraa.

Det var en hund og ikke en ulv, der i slutningen af september bed en 26-årig mand i benet.

Det konkluderer dna-prøver fra mandens ben, oplyser Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Hændelsen fandt sted nær mandens have på Hjelmrode i Aabenraa.

Manden var gået ud i området for at se, hvad der var sket, efter at hans hund var blevet skræmt.

- Her stødte anmelderen på dyret, som han beskrev som ulvelignende, cirka 70-80 centimeter høj, havde grå/hvid farve og et stort hoved.

- Dyret bed derefter manden kortvarigt i buksebenet. Den 26-årige sparkede dyret, der løb fra stedet, skriver Miljøstyrelsen i meddelelsen.

Efter at have foretaget dna-prøver fra rifterne i mandens læg kan det altså konkluderes, at der var tale om et bid fra en hund og ikke en ulv.

Også Syd- og Sønderjyllands Politi har udsendt en pressemeddelelse om sagen.

Politiet modtog nemlig en anmeldelse, efter at den 26-årige mand var blevet bidt.

- Politiet tog umiddelbart efter anmeldelsen en dna-prøve af rifterne for at afdække, hvorvidt der havde været tale om en ulv, en hund eller et andet dyr, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i meddelelsen.

Politiet fortæller, at det ikke har yderligere oplysninger om hændelsen, andet end at dna-prøverne har vist, at der var tale om et hundebid.

Efter et langvarigt fravær kom ulven tilbage til Danmark i 2012, da der i Thy blev fundet en død ulv.

Siden er der påvist ulve adskillige steder i Jylland.

Ulven er fredet som følge af et EU-direktiv. Kun under særlige omstændigheder kan der gives tilladelse til regulering af dyret.

/ritzau/

Annonce
Link til meddelelse fra politiet
Link til meddelelse fra Miljøstyrelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce