Annonce
Indland

Mand idømmes 12 års fængsel for at kvæle ekskæreste

En kvinde blev sidste forår dræbt på en landejendom, hvorefter hendes tidligere samlever satte ild til liget.

Politibetjente blev hen mod aften en søndag i marts sidste år sendt ud til en landejendom nær Hårbølle på Møn.

Her fandt de et forkullet lig på gårdspladsen, og ejendommens beboer blev anholdt og sigtet for drab.

Tirsdag er manden - Per Jespersen - ved Retten i Nykøbing Falster blevet idømt 12 års fængsel for drabet samt for usømmelig omgang med lig.

Offeret var hans tidligere samlever.

Retten i Nykøbing Falster har fundet det bevist, at 59-årige Per Jespersen kvalte sin ekskæreste og derefter satte ild til liget.

Den tidligere samlever var ankommet til mandens hjem den 10. marts om formiddagen, da de sammen skulle fremvise en båd, der skulle sælges.

I den forbindelse var en bådmægler til stede.

Efter fremvisningen af båden blev hun på adressen. Omkring klokken 11.50 blev hun kvalt. Herefter satte hendes ekskæreste ild til liget.

Sagen i Nykøbing Falster blev ført som en domsmandssag med en juridisk dommer og to domsmænd.

Domsmandsretten lagde i sin afgørelse blandt andet afgørende vægt på en forklaring afgivet af en indsatsleder fra politiet, som ankom til drabsstedet om aftenen den 10. marts.

Her talte indsatslederen med Per Jespersen, som ifølge politibetjenten fortalte, at han havde kvalt den dræbte kvinde.

Desuden støttede domsmandsretten sig ifølge Ekstra Bladet, der var til stede i retten tirsdag, til de fysiske beviser, der blev indsamlet på landejendommen efter drabet.

Her blev blandt andet fundet dna fra den 59-årige mand på en benzindunk, og der blev fundet sod på hans sko.

Få uger inden drabet havde kvinden afsluttet forholdet og var flyttet fra ham. I en mail til sin voksne søn skrev Per Jespersen på dagen for drabet, at samleverens farvel havde "knust" ham.

Den tiltalte har i løbet af sagen nægtet sig skyldig og har angiveligt ikke nogen erindring om hendes død.

Han har dog forklaret, at han i tiden op til kvindens død var plaget af stress, depression og søvnbesvær og var påvirket af, at kæresten havde afsluttet forholdet.

Den dømte udbad sig efter dommen betænkningstid i forhold til anke.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce