Annonce
Udland

Mand er skuddræbt under protester i Libanons hovedstad

Joseph Eid/Ritzau Scanpix
Libanons hær har åbnet ild mod demonstranter i Beirut. Efterfølgende er en mand blevet meldt dræbt.

En mand er skuddræbt i Libanons hovedstad, Beirut, efter at den libanesiske hær har åbnet ild mod demonstranter.

Det skriver det libanesiske statsmedie National News Agency natten til onsdag dansk tid ifølge nyhedsbureauet AFP.

Demonstranten er "død af sine skader" på et hospital i Beirut, skriver det libanesiske medie.

Det er det andet dødsfald under de voldsomme protester i Libanon, som har præget store dele af landet den seneste måned.

Libanons præsident, Michel Aoun, sagde tirsdag, at Libanon stod over for en katastrofe, hvis ikke demonstranterne trak sig tilbage.

Det affødte en ny bølge af demonstrationer. Det er i forbindelse med disse protester, at en demonstrant er blevet skudt og dræbt. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Hændelsen er sket i kystbyen Khaldeh i den sydlige udkant af Beirut.

Den libanesiske hær skriver i en meddelelse, at en soldat er blevet anholdt, efter at han åbnede ild mod demonstranter i Khaldeh. Det skriver AFP.

Det Progressive Socialistparti (PSP) oplyser, at det er en af partiets medlemmer, der er blevet dræbt.

Partiets leder, den indflydelsesrige Walid Jumblatt, opfordrer i en meddelelse sine støtter til at bevare roen.

- På trods af det, der er sket, er staten vores eneste helle. Hvis vi mister håbet for staten, så ender vi med kaos, siger han.

Demonstranterne i Libanon kræver, at en bred gruppe af politikere trækker sig, da de ifølge demonstranterne er ineffektive og korrupte.

Libanons regering trak sig den 29. oktober.

Men ministrene er dog på opfordring fra landets præsident blevet i ministerkontorerne, indtil der er fundet en ny regering.

Flere af Libanons internationale allierede har opfordret landet til hurtigt at finde en stabil løsning på sine problemer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Vagt slukkede brand i bil

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce