x
Annonce
Indland

Mand blev skudt og derefter begravet under terrasse

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 50-årig mand er tiltalt for i efteråret 2018 at have dræbt Lars Halvor Hermansen. Sagen begynder tirsdag.

I løbet af otte til ni retsdage skal Retten i Helsingør finde frem til, om en 50-årig mand skal kendes skyldig i drabet på den 52-årige Lars Halvor Hermansen.

Annonce

Den 50-årige er i sagen tiltalt i flere forhold. Ud over manddrab er han blandt andet anklaget for at have været i besiddelse af mindst 16 kilo amfetamin.

Anklageren i sagen, Margit Wegge, ønsker ikke at løfte sløret for, hvilke tekniske beviser der er i sagen.

De vil i stedet blive fremlagt i løbet af det første retsmøde tirsdag.

Ifølge anklageskriftet fandt drabet sted 18. september 2018.

Den tiltalte er anklaget for at have skudt Lars Halvor Hermansen med et haglgevær og derefter at have begravet liget under terrassen på en landejendom i Helsinge.

Det har ifølge anklagen fundet sted ved, at han først anbragte liget i et tømt vandbassin på ejendommens terrasse, hvorefter han skulle have rullet det ind i en bassindug.

Yderligere har han angiveligt placeret en madras ovenpå. Herefter er der blevet fyldt jord på og støbt et lag af beton.

Til sidst anlagde han et bålsted over den placering, hvor liget var begravet, lyder anklagen.

Politiet formåede dog 28. oktober 2018 at finde frem til liget på stedet, hvor det lå begravet.

Ti dage inden det makabre fund var tiltalte blevet varetægtsfængslet og sigtet for drabet.

Politiet fandt også et haglgevær i en skovtykning tæt på landejendommen. Ifølge Ekstra Bladet er der formentlig tale om, at dette er gerningsvåbnet i sagen.

Hvordan relationen mellem tiltalte og dræbte egentlig hang sammen forventes at blive udfoldet i løbet af retssagen.

Det har tidligere vist sig, at en voldsom strid om amfetamin mellem de to kan have ført til drabet.

Ifølge anklager Margit Wegge vil der efter planen falde dom i sagen 20. marts.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce